Glæd jer til:
En hel uge på et af Toscanas ypperste luksushoteller
Innovativ italiensk cuisine inkl. 1 Michelin-middag
Shambhala Retreat inkl. 1 signature spabehandling
Landlig idyl tæt ved Firenze, Siena og San Gimignano
Egen lejebil, så I frit kan udforske Toscanas vingårde og landsbyer
Ypperlig luksus i hjertet af Toscana
Indrettet i et over 800 år gammelt slot tilbyder COMO Castello del Nero den perfekte kombination af det moderne og historiske Toscana. Bag de tykke stenmure går italiensk minimalisme på betagende vis hånd i hånd med hvidkalkede hvælvinger og pastelfarvede freskoer.
Egen Michelin-restaurant
Konceptet er gennemført forkælelse for alle sanser, og det toppes af hotellets hovedrestaurant, La Torre, der er belønnet med en Michelin-stjerne. Vi inkluderer en 4-retters middag, så I selv kan opleve det innovative italienske køkken på COMO Castello del Nero.
Nyd spaen på COMO Castello del Nero
Ligeledes skal I forkæles med en signatur-massage i hotellets spa, Shambhala Retreat. Specialudviklede olier hjælper til at løsne muskler og væv og bringer jer i en tilstand af komplet afslapning og velvære.
Pool og skønne haver
COMO Castello del Nero breder sig over hele 740 hektar med køkkenhaver og olivenlunde, som flittigt udnyttes af hotellets kokke. I kan beundre det hele fra solsengen ved den opvarmede pool eller spadsere ad de smukt anlagte stier, der også fører jer forbi høje cypresser, citrustræer, vinranker og underskønne udsigtspunkter.
YPPERLIG LUKSUS I HJERTET AF TOSCANA
Men selv om det er vanskeligt at løsrive sig fra de magiske omgivelser, er hotellet også sublimt beliggende i forhold til at udforske Toscanas rige natur og kulturhistorie. Hver dag afgår gratis shuttle til og fra Firenze og Siena, og mod et tillæg kan I deltage i fx trøffeljagt eller flyve i varmluftsballon. Tal med jeres rejserådgiver om mulighederne.
Lejebil inkluderet
Vi inkluderer også en lejebil alle 7 dage, så I selv kan styre rute og tempo på jeres udflugter. Vi anbefaler jer bl.a. at besøge det anerkendte vinhus Antinori (ca. 15 min. køretid) og den UNESCO-beskyttede middelalderby San Gimignano (ca. 30 min. køretid).
Klik her for at læse mere om de mange spændende udflugtsmål i Toscana.
Stilrene værelser med historisk vingesus
Dette rejseforslag tager udgangspunkt i indkvartering i et Estate room, der er et elegant dobbeltværelse indrettet i en spændende minimalistisk stil med respekt for den historiske ramme.
Rejser I med børn, anbefaler vi indkvartering i en Tavernelle suite, der består af et opholdsrum, hvor børnene sover, og et separat forældresoveværelse.
COMO Castello del Nero råder over flere værelseskategorier i forskellig størrelse og stil. Tal fx med jeres rejserådgiver om muligheden for at opgradere til en Heritage Suite, hvor de oprindelige freskoer fra 1700-tallet stadig pryder væggene.