XL Maldives Huvafen Fushi Destination Dining

Ro til kærligheden på luksuriøst boutique-resort

Ro til kærligheden på luksuriøst boutique-resort

9 dage fra 47.000 kr.

Kontakt Mette

Tlf. 33 320 320

Ro til kærligheden på luksuriøst, intimt boutique-resort

En lille, ugenert ø, hvor der er plads til kærligheden og tosomheden. Noget af den bedste snorkling på Maldiverne. Vandsport, et fortryllende spa og luksuriøse villaer på vandet eller lige ud til stranden. Huvafen Fushi har det hele og danner de perfekte rammer om en romantisk rejse for to.

Glæd jer til

  • En lagoon bungalow med pool på Huvafenfushi 5*
  • Skønt og intimt boutique-resort
  • Kun 30 min. i speedbåd fra Male
  • Gourmet i verdensklasse med sublim anretning
  • Noget af den bedste snorkling på Maldiverne

Huvafen Fushi ligger på den nordlige Male-atol og er et af de få hoteller i Male-atollen, der ikke er forstyrret af fly, vandfly eller speedbåde. Det bidrager til den uspolerede panoramaudsigt, hvor blikket kan drive på langfart og allerhøjst bliver brudt af legende delfiner eller en guddommeligt smuk solnedgang.

Nyd muligheden for vandaktiviteter, det fortryllende spa og maden, der er en fortælling for sig. Her tages gastronomien til et helt nyt niveau, både hvad angår udseende og smag. Spis den på en af de tre restauranter, eller find jeres eget romantiske sted, hvor I kan nyde de delikate retter – og hinanden – under en funklende stjernehimmel.

XL Maldives Huvafen Fushi Destination Dining

Oplevelser for to

Top-gastronomi med øje for detaljen

Huvafen Fushi har tre restauranter, der alle serverer kulinariske oplevelser af højeste kvalitet. Nyd uforglemmelige, internationale retter på CELSIUS, restauranten der er delvist placeret over vand. Frist smagsløgene med fantasifuldt fusionskøkken i strandkanten på FORNO, eller stil sulten med fortryllende japanske retter på signaturrestauranten SALT, mens I sidder placeret over vandet og nyder solnedgangen.

Snorkling i vandkanten, fisketur og cruise under stjernerne

Grib snorklen, og nyd synet af den farverige undervandsverden i det krystalklare vand. Eller dyk længere ned, og oplev det mangfoldige liv på havbunden. Slap heeelt af i spaen, eller nyd en himmerigsmundfuld fra en af restauranterne. Udforsk livet på atollen med fisketure eller et cruise under stjernerne, nyd synet af legende delfiner, og gå hånd i hånd langs de kridhvide sandstrande. På Huvafen Fushi har romantikken de bedste betingelser, og her er aktiviteter for alle, uanset interesser.

Huvafen Fushi Spa – velvære under eller over vandet

Nyd en vidunderlig spabehandling på Huvafen Fushi Spa, og få genoprettet kroppens og sjælens balance. Massage, ansigtsbehandling og kropsterapi og meget mere udføres professionelt enten i de unikke behandlingslokaler under vandet eller i pavillonerne, der ligger naturskønt i det grønne.

Adoptér en koral

Havet giver os så meget, og nu har I chancen for at give lidt tilbage. Huvafen Fushi lægger vægt på at bidrage til at skabe miljøbevidsthed hos sine gæster, og resortet arbejder derfor sammen med marinemiljøforskere for at beskytte og bevare det smukke koralrev, der omgiver resortet. Når I adopterer en koral, sikrer Huvafen Fushis nøje overvågning og pleje, at den gror og trives.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Lagoon Bungalow with Pool

Nyd privatlivet og solopgangen fra jeres luksuriøse Lagoon Bungalow med privat pool.

I bor i skønne omgivelser på i alt 130 m2 med skøn terrasse og udsigt over det blå hav. Her er alle moderne bekvemmeligheder – og luksus fra ende til anden.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København – Male t/r
  • Speedbåd fra Male - Huvafen Fushi t/r
  • 7 nætter i en Lagoon Bungalow with Pool
  • Halvpension (morgenmad + middag)
  • Alle lufthavnsskatter og afgifter
Pris per person ved 2 voksne
Ro til kærligheden på luksuriøst, intimt boutique-resort
RejseperiodeDobbelt
27.04.24 ‑ 10.05.2459.000‑61.000
11.05.24 ‑ 14.10.2446.000‑54.000
15.10.24 ‑ 16.12.2453.000‑56.000
17.12.24 ‑ 10.01.25116.000‑121.000
11.01.25 ‑ 10.05.2578.000‑81.000
11.05.25 ‑ 01.09.2559.000‑65.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Rejseforsikring, vi anbefaler Gouda

Bemærk

Inkluderet i halvpension:

  • A la carte morgenmad og middag på Celcius
  • Credit på specialrestauranterne Salt og Raw
  • Drikkevarer er ikke inkluderet 
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Maldiverne

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Madiverne. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.