
Huvafen Fushi
Fortryllende gastronomi og snorkling på paradisisk boutique-resort
På Huvafen Fushi står tiden stille, og her venter jer filmiske havudsigter og afslappet luksus. Det intime boutique-resort med blot 44 luksuriøse bungalower og pavilloner er omgivet af frodig, grøn skov og byder på noget for alle, lige fra livgivende koldtvandsbassiner og undervandsspa med eventyrlig udsigt til farverige koreller til top-gastronomi og perfekte strækninger af kridhvidt sand. Kort sagt: uforglemmelig nydelse. Velkommen til den nordlige Male-atol.
Det bedste af Maldiverne
På det intime boutique-resort Huvafen Fushi 5+* får I det bedste af Maldiverne. Både service og forplejning er helt i top, og omgivelserne drømmeagtigt smukke: Vidunderlig 360 graders udsigt over azurblåt hav, fløjlsblødt, kridhvidt sand mellem tæerne, snorkling i den mageløse undervandsverden og gourmetmad anrettet så smukt, at man næsten ikke nænner at sætte tænderne i det.
Det enkle, luksuriøse liv på Maldiverne
Panoramaudsigt over paradis
I finder Huvafen Fushi på den nordlige Male-atol blot 30 minutters sejlads i speedbåd fra Maldivernes hovedstad Male. Fra I lander i lufthavnen, til I sidder i jeres egen villa på Huvafen Fushi og nyder panoramaudsigten over de mange nuancer af blå, behøver der ikke gå mere end en time. Og jo mere tid I kan bruge i jeres lille paradis, jo bedre. For her er helt fortryllende.
Intimt boutique-resort med masser af aktiviteter
Resortet i sig selv er intimt, og hvad vi bedst kan beskrive som boutique. De blot 44 bungalower og villaer er alle som taget ud af en drøm med god plads og smagfuldt interiør. Vi kan ikke bebrejde jer, hvis I har mest lyst til bare at blive der, men der er også gode argumenter for at gå på opdagelse. Under overfladen, for eksempel. På atollen finder I nemlig noget af den bedste – og formentlig mest tilgængelige – snorkling på Maldiverne. Og har I lyst, kan I naturligvis også dykke dybere. Der er masser at foretage sig på atollen; se delfinerne boltre sig i det klare vand, tag på fisketur eller nyd livet om bord på en chartret yacht.
I kan også opleve øen på en afslappende gåtur. Det tager cirka 10-15 minutter at gå øen rundt.
Huvafen Fushi med børn
Maldiverne med børn er altid en god idé. Og på Huvafen Fushi er der også masser at lave for familiens yngste. Enten sammen med jer eller i resortets Play Center Room, hvor de kan nyde poolen, stranden, spil og meget mere.
Femstjernede beslutninger
Livet er enkelt på Huvafen Fushi. Dagens store beslutninger går i reglen på ”Poolen eller havet?” ”Spa-oplevelser under eller over vandet?” ”Gourmetmad eller gourmetmad?” Resortet byder på gourmetoplevelser ud over det sædvanlige, og anretningerne er så smukke, at man nærmest ikke nænner at spise dem. Det mest utrolige er, at de næsten smager bedre, end de ser ud – og det siger ikke så lidt.
Faciliteter og services
Fantastisk gastronomi tæt på naturen
Huvafen Fushi byder på tre restauranter, der alle serverer gourmetmad, som du med al sandsynlighed aldrig har smagt – eller set – den før. Nyd de fantastiske retter i lige så fantastiske omgivelser. Velbekomme.
Frist smagsløgene med et udvalg af smage på CELSIUS, der er placeret delvist over vandet. Forkæl jer selv med uforglemmelige, internationale retter morgen og aften. Aromaen af friskkværnede Arabica-bønner vækker sanserne tidligt om morgenen. Om aftenen er det den diskrete duft af karry, der lokker, når den bæres med havbrisen.
FORNO ligger uformelt på stranden og tilbyder et udvalg af middelhavsretter. En lund af kokospalmer sukker over jeres hoveder. Et patchworktæppe af skygger kærtegner sandet. Ilden i den træfyrede ovn knitrer, og den varme glød af flammer falder blødt omkring jer. Uimodståelige dufte fylder luften og lokker med håndlavet pasta, skønne pizzaer og fantasifuld fusion.
På afslappede SALT kan I nyde fortryllende japanske retter med latinsk indflydelse, i bedste Izakaya-stil. SALT er Huvafen Fushis signaturrestaurant, og den frister næsten over evne. Nyd aftenen hævet over vandet, og oplev det næsten uvirkelige syn af solnedgangen, der synker i havet. Retterne er enkle, men udsøgte – et absolut must.
Ønsker I at indtage middagen et andet sted end en af de tre restauranter, kan det naturligvis også lade sig gøre. Tag på et gastronomisk eventyr på eksotiske lokationer – spis middag et sted på øen, eller tag længere væk til en privat soirée under stjernerne.
Aktiv afslapning
Huvafen Fushi hører ikke til blandt de største resorts, men det betyder ikke, at her ikke er noget at lave. Tværtimod er her noget for alle aldre og interesser – uanset om du foretrækker romantik og afslapning eller et adrenalinsus. Prøv f.eks. parasailing, surfing eller havkajak og besøg det enestående overwater fitness center med 360 graders havudsigt. Eller hvad med at udforske atollen – evt. med en picnickurv. Her er så mange smukke steder, der blot venter på at blive udforsket. Og fanger du en fisk undervejs, kan du tage den med tilbage til resortet, hvor en kok kan tilberede den for dig.
Huvafen Fushi Spa – velvære under eller over vandet
På Huafven Fushi Spa genoprettes balancen for krop og sjæl. Vælg mellem massage, ansigtsbehandling og kropsterapi og meget mere – alt sammen udført af professionelle behandlere med moderne teknikker, der møder Maldivernes traditioner. I bestemmer selv, om spaoplevelserne skal foregå over eller under vandet.
Underwater
Otte meter under havets overflade åbenbarer der sig en hemmelig undervandsverden. Velkommen til de første – og eneste – behandlingsrum under vandet. En helt særlig oplevelse, I kun får på Huvafen Fushi. Her leger tidevandet med sanserne. Panoramaudsigten og det beroligende design inspireret af havets farver og teksturer omfavner jeg og giver en nærmest hypnotisk ro, som kun et tilflugtssted under havet kan give.
Overwater
Behandlingspavilloner hævet over vandet og forankret i de naturskønne omgivelser. Mærk den beroligende atmosfære. Lyt til havet. Kig ud gennem glasgulvet, mens du flyder af sted i en tilstand af sindsro og sjælefred.
44 vidunderlige villaer
Huvafen Fushi har i alt 44 villaer, bungalower og pavilloner, der fordeler sig på 7 kategorier af privat beboelse. Beliggende lige midt i naturen, hver med sin private pool. Tryllebindende bungalower på vandet eller i strandkanten med det fløjlsbløde sand lige uden for døren. Uanset typen af bolig, er I garanteret private omgivelser, uforlignelige udsigter og afslapning af højeste kaliber.
Hør jeres rejserådgiver om, hvilken villa der passer bedst til netop jeres behov.
Adoptér en koral
Havet giver os så meget, og nu har I chancen for at give lidt tilbage. Huvafen Fushi lægger vægt på at bidrage til at skabe miljøbevidsthed hos sine gæster, og resortet arbejder derfor sammen med marinemiljøforskere for at beskytte og bevare det smukke koralrev, der omgiver resortet. Når I adopterer en koral, sikrer Huvafen Fushis nøje overvågning og pleje, at den gror og trives.
Hotellet indgår i disse rejseforslag
Vi skræddersyer jeres rejse til Maldiverne
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Madiverne. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.