• På vandretur i Atlasbjergene med hest og fører fra Kasbah du Toubkal

Guidet vandretur i bjergene med picnic og besøg i berberlandsbyer

Atlasbjergene med muldyr og privat engelsktalende vandreguide

Berberkvinde hælder te op til salg, Marokko
Læs mere

Vandretur på børnenes præmisser gennem den smukke, frodige Ouirgane-dal – nyd den fantastiske natur, drik te i et privat berberhjem og spis frokost i det fri.

Efter morgenmad på hotellet bliver I hentet af jeres rutinerede vandreguide, som undervejs på ruten fortæller om naturen og livet i Atlasbjergene i de mange små berberlandsbyer. Udflugten varer cirka fem timer, inkl. picnic.

Huskeliste: vandresko eller -støvler, solcreme, solbriller og kasket.

Berberne – Atlasbjergenes bønder

Overalt i Atlasbjergene ligger der små berberlandsbyer klinet op ad bjergsiderne. De traditionelle lerhuse går nærmest i ét med bjergenes støvede, rødlige jordfarver, og på mange måder har dagligdagen og livsvilkårene ikke ændret sig synderligt igennem århundreder.

Besøg i små landsbyer

På vandreturen vil I komme til at møde berbere, som er i gang med dagens markarbejde, eller som går og vogter får og geder. I besøger flere berberlandsbyer, bl.a. Anraz, og som I vil komme til at se, leves livet her – højt oppe i Atlasbjergene – i tæt kontakt med naturen.

Picnic i 1.300 meters højde

Vandreturen topper – i bogstavelig forstand – i landsbyen Tighfist, der ligger 1.300 m.o.h. Her dækker guiden op til jer med frokost i det fri, og mens I nyder maden og udsigten ud over dalen, kan benene og fødderne få et velfortjent hvil. 

Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.