XL Mexico Belmond Maroma Resort & Spa Beach Aerial View
Riviera Maya, Mexico

Belmond Maroma Resort & Spa

Uformel luksus, enestående strand og forrygende atmosfære

Lad jer forkæle på prisbelønnede Belmond Maroma Resort & Spa ud til en af de bedste strande i Mexico. Det smagfulde hotel er afslappet luksus i de mest romantiske rammer med en autentisk sjæl og varm sjæl.

Hotel i særklasse

På afstand gør Belmond Maroma Resort & Spa i Mexico måske ikke meget væsen af sig. De hvidskurede vægge og smukke palmetækkede tage på det lille hotel glider harmonisk ind i omgivelserne og signalerer mexicansk romantik, når det er bedst.   

For mange ville det også være nok, men når I træder inden for, mærker I, Belmond Maroma Resort & Spa også er et eksklusivt hotel i særklasse. Høj komfort, enestående service, gastronomiske eventyr og smagfuld, autentisk indretning gør opholdet til en drøm – netop fordi det sker i de uformelle og meget romantiske rammer. 

En perle i Belmond Hotels-kæden

Belmond Maroma Resort & Spa er flere gange blevet hædret med prestigefulde kåringer. Det anerkendte magasin Condé Nast Traveler har f.eks. rangeret Belmond Maroma Resort & Spa i kategorien "Verdens bedste hoteller" ud fra beliggenheden ud til den vidunderlige strand med det fineste sand. 

Den høje standard understreges af, at Belmond Maroma Resort & Spa er medlem af den anerkendte Belmond Hotels-kæde, der omfatter overdådige luksushoteller og det navnkundige Orient Express-tog. 

XL Mexico Belmond Maroma Resort & Spa Hotelfront Night
XL Mexico Belmond Maroma Resort & Spa Beach Sunset
XL Mexico Belmond Maroma Resort & Spa El Restaurante
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Pool, strand, tennis og smuk udsigt

Livet på Belmond Maroma Resort & Spa er afslapning og forkælelse krydret med præcis så meget aktivitet, I har lyst til. 

Solstolene på den brede strand er et naturligt mål for en udflugt, og vil I trods alt lidt længere væk, er en gåtur langs den smukke strand, der er forkælet af smukke solopgange, et dejligt afbræk. Her er også gode muligheder for snorkling, dykning, dybhavsfiskeri, kajak og windsurfing, og der er golf i nærheden. 

Hotellet har tre swimmingpools omgivet af grønne plæner og små gangstier. Nyd den smukke udsigt over stranden fra udkigstårnet "El Mirador", og trænger I til lidt motion, er her fitness center og to tennisbaner. I Business Center/Cultural Palapa er der et udvalg af bøger og bærbare pc'er til fri brug.

Belmond Maroma Resort & Spa ligger 20 minutter syd for Cancún, så I er hurtigt fremme fra lufthavnen og tæt på mange af de største attraktioner på Mexicos caribiske kyst.

Gastronomiske oplevelser

Maroma har 4 spændende restauranter. 

  • Om aftenen serverer El Sol Tapas & Restaurant retter fra Middelhavet med et mexicansk tvist i afslappede, men elegante omgivelser. 
  • El Restaurante byder på det bedste af det mexicanske køkken fra morgen til aften.
  • La Cantina serverer traditionel mexicansk mad og diverse temaaftener fra andre verdensdele til frokost og aften. 
  • Freddy's Tequila and Ceviche Bar frister med 120 tequilaer, eksotiske cevicher (marineret fisk og skaldyr), sushi og sashimi fra formiddag til aften.

Værelser og suiter på Belmond Maroma Resort & Spa

Belmond Maroma Resort & Spa her 63 værelser og suiter i fire kategorier. Alle er lækkert indrettet med førsteklasses naturmaterialer, egen balkon/terrasse og stort badeværelse med badekar. Desuden aircondition, telefon, minibar, gratis Wi-Fi, værdiboks, ipod docking station, toiletartikler, hårtørrer mm. Der er ikke tv på værelset. Nyhavn Rejser anbefaæer at fuldende oplevelsen ved at vælge værelse med havudsigt. Garden view værelser kan være en smule mørke. 

Værelsestyper

  • 14 deluxe garden view værelser på 30 m2. Terrasse/balkon med udsigt til pools og tropisk have. 2 personer, men kan forbindes med Ocean View Master Suite til familier. 
  • 16 deluxe ocean view værelser på 30 m2. Storslået havudsigt fra terrasse/balkon, hvor de fleste også har hængekøje. 2 personer.
  • 9 ocean view junior suiter på 42 m2. Stort soveværelse med siddeområde, stort badeværelse med kar, brus og påklædningsværelse. Tagterrasse med tækket fungerer som udendørs stue med panoramaudsigt. 2 personer.
  • 3 garden view master suiter på 63 m2 i den tropiske have. Stort opholdsrum, badeværelse med kar og brus, walk-in closet og barområde. Op til 3 voksne eller 2 voksne sammen med 2 børn under 12 år. Børn over 12 år regnes som voksne. 
  • 12 ocean view master suiter på 63 m2. Som garden view master suiter, men med smuk udsigt over havet og haven. Kan forbindes med garden room.
  • 9 oceanfront one-bedroom suite (Sian Nah Suite) på 178 m2. Sian Nah er mayaernes ord for et himmelsk hus. Separat stue og soveværelse, stor terrasse, privat palapa til spabehandlinger, privat plunge pool og uhindret havudsigt. Udendørs brus ud over stort badeværelse med dobbelt badekar. Eget fitness rum og privat adgang til stranden. Fire af suiterne har børneværelse i stedet for fitness rum. Op til 3 voksne eller 2 voksne sammen op til 2 børn under 12 år. Børn over 12 år regnes som voksne.
XL Mexico Belmond Maroma Resort & Spa Spa Entrance

Kinan spa

Belmond Maroma Resort & Spa har også en smuk spa, Kinan Spa. Kinan betyder solens helbredende energi. Kinan Spa byder på et komplet udvalg af spabehandlinger baseret på gamle maya principper.

Børneklub

Der er et aktivitetsrum for børn med mange spil, tv, strandlegetøj, Xbox 360 etc.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Mexico Maroma Resort Romantic Dinner Beach Evening
Yucatán, Mexico, Mellemamerika

Glæd jer til

Ægte forkælelse i romantiske omgivelser

En af de bedste strande i Mexico

Super service, udsøgt gastronomi og fantastisk atmosfære

Tæt på attraktioner som mayakomplekset Chichén Itzá

Prisvindende spa, yoga, tennisbaner, dykkerskole m.m.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Mexico

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Mexico. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.