• Kunstværk af Diego Rivera. Kan ses på museet i Mexico City
  • Friske grøntsager og frugt smagfuldt præsenteret på market i Mexico
  • Templo Mayor, et UNESCO World Heritage Site midt i Mexico City
  • Palacio Nacional på Plaza de la Constitución i Mexico City
  • Metropolitan Cathedral - den smukke katedral i Mexico City

Oplev megabyen Mexico City

Udforsk Mexicos hovedstad på en fascinerende halvdagsudflugt

Zócaloen er epicentret i Mexicos hovedstad, Mexico City
Læs mere

Mexico City er med 30 millioner indbyggere en af de største kulturbyer i verden. Omgivet af bjerge og udslukte vulkaner tiltrækker den hvert år over 13 millioner turister. Efter denne udflugt vil I kende de største seværdigheder. Glæd jer til storslået arkitektur, dramatiske fortællinger og kulørte madmarkeder.

Zócaloen er epicentret i Mexicos hovedstad, Mexico CityI magthavernes fodspor 

Den enorme plads i hjertet af byen hedder Plaza de la Constitución, men indbyggerne begyndte allerede i 1800-tallet at kalde den Zócalo, “soklen”, da byggeriet af et stort monument over landets uafhængighed kuldsejlede. Man nåede kun at bygge piedestalen, som den 220x240 m store plads i folkemunde blev opkaldt efter.

Templo Mayor, et UNESCO World Heritage Site midt i Mexico CityDet er en af de største pladser i verden og har fungeret som magtens centrum, siden aztekerne grundlagde deres hovedstad Tenochtitlan her. Nordøst for pladsen kan man stadig se resterne af Templo Mayor, som aztekerne lod opføre. 

Kunstværk af Diego Rivera. Kan ses på museet i Mexico CityEt leben uden lige

I dag huser Zocaloen Latinamerikas største katedral, som I får mulighed for at besøge, Justitsministeriet samt Palacio Nacional, den tidligere præsidentbolig, som også er kendt for sine imponerende vægmalerier af Diego Rivera. Her kan I også blive klogere på Mexicos dramatiske historie. Eller I kan suge til jer af livet på pladsen, der ofte er scene for koncerter og stedet, hvor mexicanerne samles, når noget skal fejres, eller noget skal buhes ad.   

Oplev de farverige markeder i MexicoMadmekka og kulørt markedsplads

Glæd jer også til besøget i Mercado San Juan 1,5 km vest for Zocaloen, hvor I får lejlighed til at prøvesmage 2-3 specialiteter. Det 150 år gamle marked hitter hos gourmeter og kokke på udkig efter delikatesser, man ikke finder andre steder i byen.

På det 150 år gamle marked, Mercado San Juan i Mexico City, kan I finde huitlacoche, en kornsvamp, som med lidt god vilje kan kalde Mexicos svar på trøflen.Det er et godt sted at finde huitlacoche, en kornsvamp, som med lidt god vilje kan kalde Mexicos svar på trøflen. Flere af boderne ejes af efterkommere af spanske indvandrere, som endte i Mexico i kølvandet på Den Spanske Borgerkrig, og tog deres kulinariske traditioner fra Spanien med sig i bagagen.

Nogle steder i Mexico nydes ren tequila sammen med en sangritaPå bar med Pancho Villa 

Jeres karruseltur gennem Mexico City slutter på den berømte cantina, Bar La Opera, hvor I, ud over en drink kan nyde det smukke interiør, der er som snydt ud af en parisisk cafe fra slutningen af 1800-tallet. Det er ikke tilfældigt, for den har været åben siden 1870, og det skorter ikke på historiske personligheder og kendte stamkunder. I 1910 affyrede den mexicanske revolutionshelt Pancho Villa et skud i loftet, som stadig kan ses. Bestil husets signaturdrink, ren tequila, der sippes sammen med sangrita, en salt og sød tomatbaseret juice serveret i shotglas.

Efter den guidede rundvisning er der mulighed for at spadsere rundt på egen hånd, besøge museer i området mv. 

Lasse Westh

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.