• Stranden ved Rosewood Mayakobá, Playa del Carmen, Mexico
  • Suite på Rosewood Mayakoba i Mexico
  • Strand og pool ved Rosewood Mayakoba i Mexico
  • Aftenstemning på Rosewood Mayakoba i Mexico

Luksussuite med privat pool på Riviera Maya

Rosewood Mayakoba 5*, kåret til Mexicos bedste.

Glæd jer til:

Lækker luksussuite med plunge pool og tagterrasse

Personlig service og afslappet atmosfære

Vidunderlig gastronomi fra sushibar til tequila-bibliotek

Suveræn spa og mange udflugtsmuligheder

3 pools og 18-hullers professionel golfbane

Læs mere

Nyd at være sammen i en stilfuld luksussuite på min. 180 m2. I har privat pool og forkæles med privatliv, suveræn gastronomi, caribisk strand og masser af faciliteter fra spa til championship golf.

Rosewood Mayakoba ligger kun 30 min. fra lufthavnen, små 10 km fra charmerende Playa del Carmen og 2,5 timer fra mayabyen Chichén Itzá. Større afstande skal der ikke til på Mexicos caribiske kyst, før man er i en anden verden omgivet af jungle, pyramider, mangrove og uendelige strande.

Sejler til jeres suite

At denne rejse til Mexico vil byde på en ekstraordinær oplevelse, mærker I allerede ved ankomsten. I bliver budt velkommen og ledt til receptionens bådebro, hvor hotellets charmerende lille båd ligger klar. I stiger om bord og sejler nu stille og roligt gennem den frodige mangrove.

Få minutter efter lægger I til ved jeres suites bådebro. I er fremme og klar til at nyde livet ved Riviera Maya.

Lækker Lagoon Studio Suite

Når I træder ind i jeres Lagoon Studio Suite vil I nyde den varme indretning og smukke udsigt, hvor man føler sig i nærkontakt med omgivelserne. Suiten er overdådig og hjemlig på samme tid med stor brug af naturmaterialer.

Med minimum 180 m2 byder Lagoon Studio Suites på masser af plads inde og ude (79 m2 indenfor og 101 m2 udenfor). I har eget soldæk med solstole, plunge pool (4 x 2 meter) og også privat tagterrasse, hvor I kan fange dagens sidste solstråler eller nyde de varme tropeaftener.

Det store badeværelse har badekar og såvel indendørs som udendørs rain shower. Rejser I med børn, er her rigeligt plads, da I så får to queen size senge (160 x 200 cm). Par får naturligvis en king size seng. Og børn bor gratis, når de deler værelse med to voksne.

Lagoon Studio Suites ligger nær resortets største swimmingpool, spaen og flere restauranter. Der kører golfvogne, der på 5 min. bringer jer fra jeres suite til stranden. De øvrige villaer, i en højere priskategori, ligger ved eller lige ud til stranden.

Afslappet og eksklusivt

Når I bevæger jer ud på hotellet, vil I også her opleve den særlige stemning, hvor smuk arkitektur og moderne design følges op med sublim personlig service. Atmosfæren er på samme tid meget afslappet og meget eksklusiv.

Det er ikke uden grund, at Rosewood Mayakoba igen og igen kommer i toppen ved de internationale prisoverrækkelser. Overalt er der tænkt på den mindste detalje. Bestiller I en cola, er isterningen selvfølgelig lavet af cola.

Gastronomiske eventyr

Rosewood Mayakoba inviterer til gastronomiske eventyr på flere restauranter.

Casa del Lago

Stemningsfulde Casa del Lago ligger smukt hævet over mangrovens lagune. Her starter morgenen med den store buffet præget af både internationale og lokale delikatesser, og ved frokosttid kan I nyde lette retter primært inspireret af det italienske køkken.

Når solen går ned, skifter Casa del Lago til en stilfuld og romantisk restaurant igen med inspiration fra italiensk gastronomi. Start eventuelt med en drink i Casa Del Lago Bar. I løbet af dagen kan I her få små tapas – og selvfølgelig en margarita.

Punta Bonita

Restauranten Punta Bonita serverer en let frokost med alt fra pizza til tapas på menuen akkompagneret af en fantastisk udsigt over stranden og det azurblå hav.

Agave Azul

Rejser til Mexico er også smagfulde møder med gudernes drik, den lokale tequila.

Baren Agave Azul tilbyder flere end 100 af Mexicos bedste tequilaer. Agave Azul byder også på sushi og andre asiatisk inspirerede retter til en delikat middag.

3 swimmingpools

Den største swimmingpool er et smukt landskab af vandfald og smukke bassiner i forskudt niveau med udsigt til den grønne mangrove. Den anden swimmingpool og børnepool ligger med vidunderlig udsigt over Det Caribiske Hav. Overalt der naturligvis solsenge, parasoller og meget opmærksom service med håndklæder, gratis vand og små forfriskninger.

Spa, golf og udflugter

Ønsker I at være aktive, kan vi anbefale hotellets fitness center og – hvis I spiller golf - El Camaleón-golfbanen signeret af Greg Norman.

18-hullers banen var i 2006 den første golfbane I Mexico, der var vært for en officiel PGA TOUR event.

Går interessen mere mod afslapning og velvære, har I alle muligheder i den store Sense Spa med velgørende behandlinger med professionelle terapeuter. Spaen ligger på sin egen ø i lagunen.Hotellets beliggenhed er samtidig god, hvis I ønsker at udforske Yucatán-halvøens enestående natur og mange historiske maya-ruiner.

Rose Buds for børn

En fantastisk suite med pool, en uendelig lang strand, pools, sol og masser af tid sammen med forældrene er i sig selv et paradis for børn. Men livet i børnehøjde standser ikke med det på Rosewood Mayakoba.

Børnene bliver modtaget med gaver, og der er et hav af tilbud til dem fra kid's menu over events til masser af sjov: Sejlture, kokkeskole og yoga er bare eksempler, hvor vi voksne egentlig også godt kunne tænke os at deltage.

Udmærkelser:

  • 2013 Condé Nast Traveler- Readers’ Choice Awards: 1 Resort in Mexico
  • 2013 Travel + Leisure: 1 Luxury Hotel in Mexico
  • Virtuoso “Best of the Best” Hotel Awards: Most Socially Responsible
  • Rainforest Alliance: Sustainable Standard-Setter Award

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Priserne ændrer sig løbende på dette unikke resort. Ring og hør om aktuelle tilbud og samlet prisoverslag.

Knut Svindland

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. RING vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Cancun t/r med f.eks. British Airways eller KLM/Air France
  • Lufthavnsskatter
  • Privat transfer lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter på Rosewood Mayakoba 5*, Lagoon Studio Suite, inkl. morgenmad

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda

Bemærk

  • Mulighed for tilkøb af tilslutningsfly fra provinsen