• Stranden ved White Pearl Resorts, Mozambique
  • Det elegante poolområde på White Pearl Resorts, Mozambique
  • Privat pool med havudsigt på White Pearl Resorts, Mozambique
  • Bål og aftenhygge i bomaen på White Pearl Resorts, Mozambique

White Pearl Resorts, Mozambique

Unik og trendy poolvilla ved afsondret strand tæt på Sydafrika

Slap af i en magelig daybed ved stranden på White Pearl Resorts, Mozambique
Læs mere

White Pearl Resorts er et af Mozambiques hotteste, nyere resorts. Trendy, tropiske omgivelser, private poolvillaer og kilometerlang fin, hvid sandstrand tæt på Sydafrikas bedste safariparker - en afslappende afslutning på en oplevelsesrig Afrika-rejse.

White Pearl Resorts i Mozambique set fra luftenbadeferie på grænsen til bushen

Blot 25 km fra den sydafrikanske grænse ser verden helt anderledes ud. Sydafrikas åbne savanner og kratklædte bushlandskaber glider over i tæt, tropisk skov og kridhvide sandstrande med flade bølger af det klareste, blå vand.

Her ligger White Pearl Resorts, et af Mozambiques mest trendy nye resorts, på områdets fornemste beliggenhed ved en strand, der flere gange er blevet kåret til en af Afrikas ti bedste.

Stranden ved White Pearl Resorts, Mozambiqueen af afrikas 10 bedste strande

Vi forstår godt hvorfor. Stranden er 2 km bred, og den er jeres - kun jeres. Med så meget plads mærker I kun sporadisk til resortets andre, få gæster. I modsætning til Sydafrikas mere krappe vande er bølgerne her hypnotiserende rolige og blide. I kan duve i overfladen med snorklemasken på og kærligt lade jer føre med den sagte strøm. Snorklingen er god, og længere ude er der endnu bedre dykning. Delfiner, pukkelhvaler og havskildpadder kommer hyppigt forbi.

Lounge med havudsigt på White Pearl Resorts, Mozambiquehot, trendy og minimalistisk

White Pearl Resorts er helt isoleret fra omverdenen og helt ulig Mozambiques mere mainstram resorts. De 21 poolvillaer er alle opført på pæle for at forstyrre de naturlige omgivelser så lidt som muligt, og de har alle en utilsløret udsigt over det glitrende Indiske Ocean.

Selve resortet er af ældre dato, men alt er blevet totalrenoveret for få år siden og fremstår nu i en enestående minimalistisk og moderne beach house-stil, der på en gang er funky, futuristisk og harmonisk. Her er fortrinsvist tale om et voksen-resort med mange par og bryllupsrejsende, men børn er også velkomne.

Det elegante poolområde på White Pearl Resorts, Mozambiqueingen planer - og det er helt okay

Både på stranden og ved det store poolområde er der arrangeret magelige daybeds, hvor I uden de mindste samvittighedskvaler kan tilbringe dagen med at afkode havets melodiske lyde og nippe til forfriskende cocktails fra den nærliggende Beach Bar eller Pool Bar. Andet er der ikke på programmet.

Hvis I virkelig vil, kan I ride resortets heste gennem de omkringliggende bushlandskaber eller langs med stranden. Eller hvalsafari (afhængigt af sæson) eller snorkletur med båd. Men I behøver det faktisk ikke. Her er det nok bare at være.

Indtag jeres middag omgivet af bølgebrus og stjernehimmel på White Pearl Resorts, Mozambiquegastronomi ved havet

Resortets restaurant, The White Pearl Restaurant, ligger flot med en stor, hævet terrasse ud mod havet. Om morgenen kan I nyde solopgangen over Det Indiske Ocean, og om aftenen kan I se stjernerne bryde frem over jer i takt med, at stearinlysende tændes på bordene. Menuen er international med lokale undertoner og, som en selvfølgelighed, masser af frisk seafood.

Til frokost kan I nyde delikate tapas i Beach Baren eller få arrangeret en privat picnic på stranden.

Bål og aftenhygge i bomaen på White Pearl Resorts, Mozambiquemoderne villaer med egen pool

På White Pearl Resorts kan I vælge mellem en Pool Suite eller en Beach Pool Suite, hvor eneste forskel er, at resortets Beach Pool Suites ligger i første række mod havet og har direkte adgang til stranden fra terrassen. Havudsigten er lige betagende fra alle villaer.

Villaerne består af et åbent, kombineret sove- og opholdsrum samt et badeværelse, hvor I også kan nyde havudsigten fra badekarret. Jeres villa er på tre sider omkranset af en stor terrasse, der rummer et udendørs, afskærmet bad, en spiseafdeling og jeres private plunge pool.

Store skydedøre og interiør i sarte, lyse toner bringer Det Indiske Ocean helt inden for.

Klaus Nolsøe

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.