Moderne lodge, dejligt værtspar og vidunderlige omgivelser
Nyd den fantastiske natur ved Lake Tekapo med Three Rivers Lodge som en moderne og komfortabel base. Perfekt beliggenhed med udsigt mod søen og bjergene.
Three Rivers Lodge er en moderne lodge i både arkitektur og indretning, så man som dansker med det samme føler sig hjemme. Men vigtigst af alt, så ligger Three Rivers Lodge eminent ved Lake Tekapo. Lidt tilbagetrukket fra hovedvejen og med storslået udsigt over søen, der kan lyse i en næsten magisk turkis farve.
Bjergene danner et smukt bagtæppe, og der er kun 1,5 km til Tekapo Village med cafeer og butikker.
I er her for den storslåede natur, og I skal ud i den så meget som muligt. Fra Three Rivers Lodge kan I tage på udflugter til hest, i kajak eller ud på nogle af de mange smukke cykelruter langs søen. De søde værter; Dennis og Joanne, kan give jer masser af tips til gode udflugter.
Lyse værelser med udsigt
Arkitekten, der skabte Three Rivers Lodge, havde heldigvis et godt blik for den fantastiske udsigt. Derfor har alle værelser gulv-til-loft vinduer mod søen og bjergene. Glæd jer til at trække gardinet fra om morgen og suge hele sceneriet til jer.
De lækre værelser har aircondition (varm og kold), gulvvarme, tv og gratis Wi-Fi. Der er kun 3 Bed & Breakfast-værelser plus en suite med separat soveværelse, så planlæg endelig jeres rejse til New Zealand i god tid. Suiten har fuldt udstyret køkken, vaskemaskine mm, men kun delvis søudsigt.
HÅNDPLUKKET TIL JER
Hotellet indgår i disse rejseforslag
Alice Springs, Northern Territory, Australien, Australien og New Zealand
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.
3
I får en rejseplan
Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
4
Rejsen lægges fast
Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
5
Vi holder kontakt
I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.