Xl Portugal Madeira Hotel Reids Palace Deluxe Suite Privat Place

Romantik og luksus på Belmond Reid's Palace 5*, Madeira

Romantik og luksus på Belmond Reid's Palace 5*, Madeira

8 dage fra 21.000 kr.

Kontakt Anny

Tlf. 33 320 320

8 dages forkælelse og gastronomi for to på naturskønne Madeira

Luksus, atmosfære, smukke tropiske haver og smagfuld gastronomi. Nyd legendariske Belmond Reid's Palace ved charmerende Funchal. En unik oplevelse skabt af Belmond Hotels.

Glæd jer til

  • Bo eksklusivt på Reid's Palace, Belmond Hotels
  • Mulighed for direkte fly til og fra Madeira
  • Sublim gastronomi og Michelin restaurant
  • Charmerende Funchal, Quinta das Cruzes-museet og Mercado dos Lavrador
  • Vinsmagning, vandreture og jeep i bjergene - mulighederne er mange

Belmond Reid's Palace - luksusferie på Madeira

På de stejle klipper ved charmerende Funchal på øen Madeira ligger det legendariske Belmond Reid's Palace fra den eksklusive Belmond Hotels-kæde. Udover det legendariske Orient Express-luksustog, ejer og driver Belmond Hotels udvalgte luksushoteller over hele verden.

 

Træd indenfor på 6. sal og stå, hvor Churchill stod

Det er en helt særlig oplevelse, når man ankommer første gang. Umiddelbart virker det som om man – helt naturligt – træder ind i stueetagen fra den fine velkomstplads. Men gå indenfor og gennem den smukke dagligstue med billeder af alle celebriteterne, der har været her før jer, og træd ud på terrassen med det skakternede marmorgulv. Her åbner udsigten sig for jer, og I finder ud af, at I står på sjette etage i stedet.

Hotellet er nemlig anlagt ned ad de stejle klippeskråninger. Her stod Churchill og røg på sin cigar og nød den samme havudsigt.

XL Portugal Madeira Hotel Reids Palace 2
Xl Portugal Madeira Hotel Reids Palace Restaurant William Food
XL Portugal Madeira Hotel Reids Palace Aerial Spa Woman Sunbathing
Det kan i se frem til

Masser af oplevelser

Oplev Madeiras smukke, grønne natur

Madeira er en uendelig smuk ø - kendt for sin bjergrige natur og mange blomster. Nyd, når bougainvilleaerne folder deres overdådige blomsterflor ud. Og gå en tur langs de gamle vandingskanaler, levadaerne. Her er fantastiske udsigter og endnu flere blomster med for eksempel papegøjeblomsterne og de kæmpe, kridhvide kalaer, der vokser vildt i store grupper.

Madeira byder på et mildt og behageligt klima, og er derfor et populært rejsemål året rundt - ikke mindst i april og maj, hvor blomsterøen står i fuld flor. En ferierejse til Madeira byder på smukke, grønne bjerge, seværdigheder, spændende udflugter, imponerende panoramaudsigter, unik flora og skøn kultur.

En oase tæt på Funchals havnepromenade

Hotellets smukke haver spreder sig malerisk i små terrasser ned over klippesiden. Her kan man tage ophold og slappe af i små, hyggelige kroge, blandt smukke blomster og masser af stemning.

Trænger man til lidt afveksling ligger Funchals charmerende havnefront i gåafstand fra Belmond Reid's Palace. Her kan I slentre en tur langs promenaden om aftenen og nyde atmosfæren og de mange både - måske suppleret af en kold drink på en af de mange caféer. Spændende restauranter er her også masser af. Menukortet bugner af velsmagende skaldyrsretter, og hvem kan ikke blive forført af havets fristelser på en stemningsfuld sydeuropæisk restaurant ved vandet?

Gastronomi og Michelin-stjerne

Det kulinariske niveau på Reid's Palace lever op til Belmonds høje standard. Nyd gourmetoplevelser på Ristorante Villa Cipriani og en bid af livet i Italien med panorama udsigt over Atlanterhavet. 

Snyd heller ikke jer selv for William Restaurant, der lokker med michelin-stjerne og gastronomi fra øverste hylde. Restauranten er populær, så vi reserverer gerne til jer på forhånd.

Aktiviteter

På hotellet er også en spa-afdeling, der er indrettet, så I kan nyde den storslåede havudsigt, mens I lader andre om at forkæle og pleje jeres krop og sjæl. De aktive kan spille tennis, windsurfe, fiske eller dykke.

Xl Portugal Madeira Funchal Sao Tiago Fortress Old Town
HISTORISK HOTEL PÅ MADEIRA

Her skal I bo på jeres rejse

Omgivet af smukke tropiske haver byder det klassiske luksushotel på en fantastisk udsigt over Atlanterhavet. Det palæagtige hotel Belmond Reid’s Palace i Funchal på Madeira har en historie, der strækker sig helt tilbage til 1891. Der er også skrevet historie på Belmond Reid’s Palace, for Churchill skrev nogle af sine berømte taler under sit ophold på hotellet, og mange andre fra den østrigske kejser til vores egen dronning Ingrid har været der.

I dag holder hotellet fast i den høje kvalitet og traditionsrige service. Hotellet formår at yde alle en særlig personlig særbehandling, så hver enkelt får den rejseoplevelse, de drømmer om.

Kontakt os, hvis I ønsker at opgradere til: Deluxe-værelse med blændende seaview

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København - Funchal t/r (med mellemlanding)
  • Lufthavnsskatter
  • Transport fra lufthavnen til Belmond Reid's Palace t/r
  • 7 nætter på Belmond Reid's Palace 5*, Superior Room med balkon, inkl. morgenmad
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Rejse med romantik og luksus på Belmond Reid's Palace 5*, Madeira
RejseperiodeDobbelt
04.12.24 ‑ 20.12.2419.000‑21.000
21.12.24 ‑ 23.12.2423.000‑25.000
24.12.24 ‑ 14.01.2542.000‑45.000
15.01.25 ‑ 31.03.2520.000‑22.000
01.04.25 ‑ 30.04.2522.000‑25.000
01.05.25 ‑ 30.05.2526.000‑28.000
01.06.25 ‑ 31.10.2524.000‑28.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • 2 euro eco tax pr. person (betales direkte til hotellet)

Bemærk

Flyv direkte til Madeira i vinterhalvåret

På udvalgte dage har I mulighed for at flyve direkte mellem København/Billund og Madeira. Kontakt os for mere information.

Kontakt os, hvis I ønsker at opgradere til:
  • Deluxe-værelse med blændende seaview
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Portugal

På udvalgte dage har I mulighed for at flyve direkte til/fra Madeira. Kontakt os for mere information.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.