Madeira byder på et mildt klima hele året, hvilket gør øen til en skøn destination uanset sæson.
Forår (marts-maj)
Forårsmånederne er ideelle til at opleve Madeiras naturskønhed med lange dage og behagelige temperaturer, der når op på 18-20 grader. Perfekt til både vandreture og afslappende ophold ved havet. Og så er det tiden, hvor øens flora virkelig kommer til sin ret især under den årlige blomsterfestival.
Sommer (juni til august)
Sommermånederne på Madeira byder på ideelle betingelser for alle, der søger sol uden, at det bliver for varmt. Med gennemsnitstemperaturer på 24-26 grader og op til otte timer solskin om dagen, er der tid til strandbesøg, sejlture, hyggelige stunder i Funchal og udforskning af øens skønne natur. Over sommeren når havet behagelige 21 grader, hvilket gør det indbydende til svømmeture, snorkling og dykning.
Efterår (september til oktober)
Efteråret på Madeira er mildt og solrigt med temperaturer på omkring 20-22 grader, hvilket er ideelt for dem, der ønsker at strækker sommeren lidt eller som ønsker at undgå sommerturismen.
Vinter (november til februar)
Vinteren på Madeira er mild med temperaturer mellem 15 - 18 grader. Januar kan byde på lidt mere regn end februar, men det drejer sig som regel om korte byger. På sydkysten, især i Funchal, skinner solen ofte, og dagene er perfekte til at udforske øen.