
Glæd jer til:
At udforske Edinburgh i fortid og nutid
Blair Castle og Whiskysmagning tæt på Pitlochry
Smuk køretur med egen bil til Højlandet
At udforske Loch Katrine med skib og cykel
Håndplukkede 4* boutique-hoteller
Fløjlsbløde græsenge, skovklædte bjerge og udsigt til to skotske lochs. I hjertet af Loch Lomond and The Trossachs National Park – og få kilometer fra folkehelten Rob Roys gravsted. Velkommen til Monachyle Mhor.
Monachyle Mhor har til huse i et lille charmerende landsted fra 1800-tallet – med udsigt til de to søer Loch Doine og Loch Voil - og ejes og drives af den prisvindende kok Tom Lewis og sine to søskende.
Det er et af de slags steder, der bare hviler helt i sig selv, på afstand af verdens jag og hast – og som helt stilfærdigt rummer den særlige kombination af naturlig ro, stolthed og ydmyghed, som er Skotland.
Monachyle Mhor ligger blot en times kørsel fra Edinburgh, men det føles en verden væk. Og det er det også. I befinder jer I hjertet af Loch Lomond and The Trossachs National Park, den fjerdestørste nationalpark på De Britiske Øer – og hjemsted for et væld af munroer (bjerge over 914 m.), heriblandt Ben More (1147m), for ikke at nævne sagnomspundne lochs som Loch Katrine og Loch Lomond.
Glæd jer til skønne vandreture, sejlture og cykelture i dette fortryllende hjørne af Skotland, som bl.a. også byder på charmerende landsbyer, et buddhistisk retreat og historiske seværdigheder som f.eks. den skotske folkehelt Rob Roys (spillet af irske Liam Neeson i filmen af samme navn fra 1995) gravsted, der ligger få kilometer fra jeres hotel i den lille landsby Balquhidder.
Ved første øjekast er Monachyle Mhor indbegrebet af skotsk charme og landidyl. Et klassisk victoriansk landhus med havestue, indhyllet i slyngplanter og omgivet af gamle gårdbygninger, græsenge og stengærder fra en svunden tid. Det er helt perfekt. Og helt, hvad man vil forvente af et skotsk landsted fra 1800-taller. Men indenfor er det en helt anden og mere nutidig historie, der venter jer.
Selv om de ejeren Tom Lewis og sine to søskende først og sidste regner dem selv for ”landmænd” er de mere end almindeligt interesserede i moderne design og indretning – og man er ikke i tvivl, når man træder ind i deres barndomshjem.
Glæd jer til et kreativt og kosmopolitisk interiør, der kombinerer moderne komfort med chikke indretningsdetaljer og overlagte referencer til husets historie som gård og landbrug – tænk ophængte gevirer, knitrende brændeovne, bløde sofaer, moderne kunst og afskallede stenvægge. Det er stilfuldt, men samtidig personligt og en smule skævt – på en god måde vel at mærke.
Som nævnt er ejeren Tom Lewis en prisvindende kok og derfor er madlavning også et stort omdrejningspunkt på Monachyle Mhor, hvor I kan glæde jer til et moderne og kreativt køkken med skotske fortegn og gode lokale råvarer – fra grøntsager fra hotellets egen køkkenhaven til vildt og fisk fra de omkringliggende bjerge og åer.
Ved siden af den stilfulde restaurant, finder I også en farverig og afslappet bar med knitrende pejs – det perfekte sted at lade dagens indtryk sænke sig i selskab med et godt glas whisky eller andet.
Monachyle Mhor består af hovedhuset og flere små tilbygninger, som alle har værelser med unik karakter og stemning. I hovedbygningen finder I de stilfulde og rummelige Feature og Courtyard Rooms, mens den gamle sidebygning byder på rustikke, men yderst chikke Farmhouse Rooms.
I hotellets have, lidt på afstand af det hele, finder I den mest unikke af alle Monachyle Mhors værelser; In the Trees kan bedst beskrives som en fritstående, skulpturel træhytte i tre etager – med skønne udsigter, plads til hele familien og masser af privatliv.
Alle værelserne har tv, Wi-Fi og smagfulde badeværelser med badekar. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelseskategori, som passer jer bedst.
Alt på denne rejse til Skotland kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Skotland.