• Tempel på toppen af det 2.243 meter høje Adam's Peak, Sri Lanka
  • Oplev en fantastisk solopgang fra Adam's Peak på Sri Lanka
  • Hvid stupa ved foden af Adam's Peak, Sri Lanka

Til det hellige fodspor på toppen af Adam's Peak

5.200 trins nattevandring med pilgrimme til en magisk solopgang

Den smukke udsigt og solopgang fra Adam's Peak på Sri Lanka
Læs mere

Nogle attraktioner har det hele og mere til. En vandretur til toppen af Adam's Peak er et kulturelt og religiøst højdepunkt i livet for pilgrimme fra 4 religioner og samtidig en betagende naturoplevelse. Tag på nattevandring til toppen. 

Adam's Peak er et af de steder i verden, hvor pilgrimme kan mødes i fred på tværs af 4 religioner. De har hver deres tilgang til stedet, men både målet for vandringen og årsagen har de til fælles. Forklaringen får I på toppen af det mere end 2.000 m høje bjerg. 

3½ times nattevandring til toppen

I starter jeres vandretur kl. 2 om natten. I sæsonen fra december til april vil en lysende sti i mørket starte for jeres fødder og forsvinde op i himlen. Det er en oplyst trappe, der starter forholdsvis bred og slutter smal oppe på toppen 5.200 trin senere. Den allersidste del har et rækværk, og de fleste sætter stor pris på dette, så armene kan bidrage med at hive de sidste meter. For selvfølgelig får man sved på panden.

På vej ned fra toppen af Adam's Peak på Sri LankaTehuse til tiltrængte pauser

Vi anbefaler at have rigeligt med drikkevand med, men alt vejer jo, så det er dejligt, at der også på vejen op er mulighed for at købe te og snacks. Omkring jer vil I se pilgrimme, for hvem det ikke bare er en mageløs smuk tur, men også en stor religiøs begivenhed. 

Et helligt fodspor

Oppe på toppen venter et lille tempel. Men endnu vigtigere: også en fordybning i klipperne. Det er Buddhas fodspor ifølge buddhisterne. Adams fodspor efter muslimernes opfattelse. De kristne mener, at det er apostlen Thomas, der har været forbi på vej til himmels, mens hinduerne giver guden Shiva æren.  Alle enes dog i fred og fordragelighed om, at det er et helligt fodspor. 

Oplev en fantastisk solopgang fra Adam's Peak på Sri LankaSolen står op over Adam's Peak

Når solen begynder at bryde igennem i øst, opstår en ganske særlig stemning. Magien er fuldendt, og selv om man ikke selv hører til en af grupperne af pilgrimme, bliver man alligevel ramt af en spirituel stemning. Naturen er stor. Se også mod vest, når solen er på vej op. Her kaster bjerget en forunderlig skygge ud i landskabet.

Efter dette begiver I jer nedad et par timer. Mon ikke I trænger til en god gang morgenmad, når I står ved foden af bjerget igen? Husk gode sko og lag på lag tøj, så I kan tilpasse det til temperatur og en evt. byge. Adam's Peak ligger 2½ time i bil fra Nuwara Eliya.

Per Storm, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.