XL Thailand Phuket The Nai Harn TNH Resort Overview1
Phuket, Thailand

The Nai Harn

Romantik ud til en af Phukets smukkeste strande

På Phukets sydvestlige kyst ligger The Nai Harn tilbagelænet op ad bakkedraget med vidunderlig udsigt ned over Nai Harn-stranden og det azurblå hav. Træd ind i verden af design, luksus og gastronomi.

The Nai Harn er eksklusiv og gennemført loungestemning tilsat thailandsk service og sans for de smukke detaljer. Fra spa til restauranter mærker I en unik stemning, der fuldendes af den fantastiske udsigt ud over stranden og bugten lige foran jer. 

Nai Harn-stranden – En perle på Phuket

Nai Harn-stranden hører til de smukkeste på Phuket. The Nai Harn ligger lidt tilbagetrukket oppe på klipperne og skuer ud over hele sceneriet fra den nordlige spids af bugten. En fredelig oase, hvor I bare skal gå få skridt uden for resortet for at være en del af livet. 

Ved Nai Harn-stranden er væsentligt mere rolig end de meget turistede områder længere mod nord. Men selvfølgelig rygtes det, at her er en bugt med en enestående strand, så stranden får besøg af dagsturister.

XL Thailand Phuket The Nai Harn Rock Salt 005
Xl Thailand Phuket The Nai Harn Pool Ocean (1)
XL Thailand Phuket The Nai Harn Royal Ocean View Suite Living Room
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Værelser på The Nai Harn

The Nai Harn har 130 værelser og suiter. De spænder fra Deluxe-værelser på 42 m2 til Ocean View suiter på 85 m2. Nyhavn Rejser anbefaler et Grand Ocean View-værelse på 81 m2, da det fanger hele The Nai Harns sjæl. Her er en stor terrasse med smagfuld day-bed og fænomenal udsigt over bugten. 

Værelset er sydvendt og derfor fyldt med sol og lys. Her er masser af plads inkl. et siddeområde, og det minimalistiske design er krydret med lækre tekstiler i levende farver. Det store badeværelse har både brus og fritstående karbad. Der er gratis internet på The Nai Harn.

Spa og fitness på the Nai Harn

The Nai Harn har en ualmindeligt smuk spa, hvor I kan overgive jer til terapeuternes velgørende behandlinger, og i det store fitnessrummet er udsigten over bugten lige foran jer en motivation i sig selv, når I træder op på løbebåndet. 

I kan låne snorkeludstyr, paddle boards og kajakker på resortet. 

Loungestemning fra pool til værelser

Tættest på bugten har The Nai Harn skabt et stort og smukt poolområde med loungemøbler og solstole. Bag poolområdet smyger det hvide hotel sig så op ad det grønne bakkedrag med restauranter, spa og værelser, hvor de store terrasser med daybeds er det første, der fanger øjet. Smukt og indbydende.

Gastronomi på The Nai Harn

Maden er en væsentlig del af oplevelsen, når I bor på The Nai Harn. Der er flere muligheder i lokalområdet, men und jer selv at udforske resortets egne restauranter. 

Cosmo Restaurant er åben dagen igennem fra lækker morgenmad over frokost med seafood og salater til aftenens delikate buffet med både thaikøkken og internationalt køkken inkl. hjemmelavet is og sorbet!

Tæt på stranden, og også søgt af gæster udefra, er Rock Salt Restaurant med primært thai- og Middelhavskøkken til frokost og aften akkompagneret af bølgernes skvulp mod klipperne. 

Ligeledes med udsigt over stranden, men lille og eksklusiv, finder I Prime @ Rock Salt med plads til blot 14 personer. Både grill og stenovn er specialbygget hertil og I har frit udsyn til kokkerierne.

Skal den stå på Japansk venter jer en særlig oplevelse på Hansha. Her er fisken lige så delikat, som den er frisk, og både sushi og sashimi tilberedes lige foran jer. 

Xl Thailand Phuket The Nai Harn Reflections (1)
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Thailand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Thailand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.