XL USA Arizona Maswick Lodge Exterior 2
Grand Canyon, Arizona

Maswik Lodge South

Introduktion

Bo på kanten af
Grand Canyon

Rustrøde klipper, stejle skrænter og Coloradofloden, der skærer sig igennem klipperne langt langt nede. På kanten af verdens 7. vidunder - Grand Canyon - er det umuligt ikke at føle sig lille. Bo på Maswik Lodge South 3* helt tæt på de imponerende klippeformationer. I moderne omgivelser, indhyllet i velduftende fyrretræsskov og med et af verdens største naturvidundere lige uden for døren. 

Tæt på Grand Canyons South Rim 

Maswik Lodge South byder på det bedste af Grand Canyon – lige uden for døren. Hotellet ligger tæt på nogle af Grand Canyons vigtigste og mest populære vartegn, f.eks. Hopi Point og Maricopa Point. Blot en kort gåtur væk finder I Grand Canyons South Rim, som er udgangspunktet for alle oplevelser. Her kan man bla. tage på helikoptertur, hike Bright Angel Trail eller hoppe på en shuttlebus og se hele South Rim. Specielt kan vi anbefale at se den spektakulære solnedgang. Et øjebliks ro, hvor man imponeres over, hvordan solnedgangens smukke farver kaster skygger hen over kløftens klippeformationer.

Xl Usa Arizona Grand Canyon Panorama
Det kan I se frem til

Imponerende naturoplevelser
lige uden for døren

Tæt på Grand Canyon

Maswik Lodge South ligger så tæt på Grand Canyons sydlige kant, South Rim, at I uden problemer kan spadsere dertil. Glæd jer til at blive betaget af de næsten uvirkelige klippeformationer, der med sine nærmest vanvittige proportioner ikke kan undgå at imponere: Canyonen er 1,86 km dyb, 446 km lang og 29 km bred. 

Synet kan tage pusten fra de fleste – de endeløse vidder, mængden af klippeformationer, størrelsen! Kløften opstod for 65 millioner år siden, da et tektonisk løft øgede Coloradoflodens gennemstrømning. Siden brugte den 5-6 millioner år på at gnave sig vej ned gennem klipperne og har med tiden skabt den gigantiske kløft, som vi kender i dag. Faktisk er den en af verdens største kløfter og blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 1979. 

Historisk placering af Maswik Lodge South 

I 1919 blev Grand Canyon omdannet til nationalpark og hurtigt blev det imponerende, rustrøde klippelandskab et yndet udflugtsmål. Toget var den foretrukne – og så godt som eneste – måde at nå frem på, men efterhånden som automobilen blev mere populær, blev det mere almindeligt selv at køre til Grand Canyon. I 1927 blev Motor Lodge derfor opført ganske tæt på både Grand Canyons sydlige kant og den historiske Grand Canyon Village. Lodgen blev moderniseret i 60’erne, 70’erne og 80’erne og står i dag ikke længere. Maswik Lodge South har taget dens plads i stedet og er klar til at bære arven videre og give besøgende gode oplevelser i mange år fremover. 

Maswik Food Court

Der er noget for enhver smag i Maswik Food Court. Uanset om I trænger til noget nemt og hurtigt, I kan tage med, eller I foretrækker at sidde ned til et godt måltid mad, er Maswik Food Court det rette sted at være. Restauranten ligger i umiddelbar forbindelse med hotellet. 

Moderne værelser 

Der er i alt 120 værelser på Maswik Lodge South. Hotellet består af fire nyere bygninger med i alt 120 værelser. Hvert med egen balkon, aircondition og tv. Nogle af værelserne har tekøkken med køleskab, mikroovn, kogeplader og køkkengrej, hvis I foretrækker selv at lave mad – eller kombinere restaurantbesøg med hjemmelavede retter.  

Arkitekturen er et nik til den originale Motor Lodge, og stensøjlerne er et levn fra dengang. Møblement og indretning er moderne og inspireret af de indfødte amerikaneres kunst og håndværk, mens farvepaletten er smukt afstemt efter Grand Canyons rustrøde, salviegrønne, gyldenbrune og okkerfarvede nuancer. 

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL USA California Mojave Desert Route 66 Joshua Trees
Los Angeles, Californien, USA, Nordamerika

Nyhavns Very Best of the West

22 dage fra

49.500 kr.

Glæd jer til

Hoteller, der giver ekstra dimension til oplevelsen - flere inde i nationalparkerne

Oplevelser væk fra den slagne vej, f.eks. stenbuerne i Arches og adventurebyen Moab

God tid til at komme ud af bilen og opleve undervejs

Vestens nationalparker, bl.a. Grand Canyon og Navajo-indianernes Monument Valley

Los Angeles, Las Vegas og San Francisco med kulinarisk udflugt

XL USA Arizona Monument Valley, Sunrise At Hunts Mesa
Los Angeles, Californien, USA, Nordamerika

Sommer i Det Vilde Vesten

19 dage fra

44.500 kr.

Glæd jer til

Velbeliggende 3-4* hoteller, flere med pool og bil med god plads

Hangarskibet USS Midway og 2 dage i Disneyland

Rafting på Colorado River med overnatning i telt

Grand Canyon, westernlandskaber og spøgelsesbyer

Kystens sæler, søløver og ufarlige hajer

Tal med en ekspert

Vi skræddersyr jeres rejse til USA

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.