XL USA Pennsylvania Young Amish Farmer Behind Horses Sowing A Field During The Fall Season
Oplevelse i USA

Besøg Amish-folket i Pennsylvania

Berigende og indsigtsfuldt møde med Amish-folket

Oplev et besøg hos Amish-folket i Pennsylvania Dutch Country. Se The Amish Village på guidet bustur, kom ind i Amish-hjem, skole og smedje.  Men vigtigst af alt: Få berigende og tankevækkende indsigt i en anden måde at leve på.

Vi kender Amish-folket på tøjet, de lange skæg og de sorte hestevogne. Vi ved, at de har fraskrevet sig brug af moderne teknologi og lever efter strenge regler. Men hvordan er livet egentlig i dagligdagen? Hvad er baggrunden? Hvad siger børnene? Og er det hele noget gammeldags pjat, eller kan vi også lære af Amish-folket? Få svar på de mange spørgsmål på en udflugt til Amish Village i Pennsylvania.

XL USA Pennsylvania Little Amish Girl Gathering Eggs
XL USA Pennsylvania A Farm In Rural Lancaster County
XL USA Pennsylvania Amish Buggy In Lancaster County

Rundvisning og bustur i Amish Village

I begynder med en lille halv times rundvisning i en autentisk gård beboet af Amish-folk. Her hører I om dagligdagen for Amish-folket. I hører om religiøse traditioner og historien. Spørg bare løs. Hvorfor er der et køkken i kælderen? Og hvad kan du fortælle om en Amish ud fra hans hat? Hvordan har børnene det med at leve uden teknologi? Hvad betyder fællesskabet? 

Bagefter er der 1½ times guidet bustur i området, hvor I passerer Amish-folkets farme, møder de typiske hestevogne og hører mere om Amish-samfundet i Amish-Village. Til sidst kan I gå rundt på egen hånd og se skolen, der har et enkelt klasseværelse, besøge butikker med fødevarer og kunsthåndværk, se den lokale smedje mm.

Historien om Amish-folket

Amish-folket består i dag af ca. 260.000 personer, og det er et folk i pæn fremgang. Amish-folket har deres rødder i primært Tyskland og Schweiz, hvor de var en del af den anababtistiske bevægelse med voksendåb. Amish-navnet kommer af den første leder, Jakob Ammann, der talte for en særlig streng livsstil i 1690'erne. Han fik mange tilhængere, men de blev forfulgt og flygtede til den religiøse frihed i Nordamerika.

Fælleskabet i Amish-samfund

Fællesskabet og det fælles ansvar er en af grundpillerne i Amish-samfundene. Alle er klar til at hjælpe og støtte hinanden i alt fra den lille tjeneste til økonomisk hjælp, men det forventes samtidig, at alle efter lever de strenge regler, som skifter fra samfund til samfund.

Afskriver sig moderne teknologi

Amish-folket ryger og drikker ikke, og de afskriver sig al moderne teknologi fra efter det 17. århundrede. Det distraherer det ydmyge liv efter biblens ord. Arbejde foregår ved håndkraft, jorden dyrkes med hestetrukne plove, og man kommer omkring i hestevogn.

Xl USA Pennsylvania Amish Country Overalls On Clothes Line
XL USA Pennsylvania View Of Farm Fields And Rolling Hills In Rural York County
Xl USA Pennsylvania Amish Wagons Village

Børnene i Amish-folket

En gennemsnitlig familie har 7 børn, der ses som en velsignelse. De går sjældent i skole til mere end 8. klasse. Deres egne skoler fokuserer meget på uddannelse i håndværk. Børnene lærer engelsk i skolen, men i hjemmene tales Pennsylvania Dutch, dvs. engelsk med tysk accent. Gudstjenesten foregår på tysk.

En overraskelse for de fleste er begrebet rumspringa. Det er en 3-6 års frihedsperiode for børnene fra de fylder 16. Her kan de leve uden snærende regler, drikke, købe en mobil osv. De færreste får dog smag for at fortsætte dette liv, men bliver i fællesskabet efter dåben.

Amish-folkets påklædning

Man er ikke i tvivl, når man møder Amish-folket. Mændene har langt skæg og bærer stråhatte og seler – mange siger nej til lynlåse og nogle gange også til knapper. Kvinderne går i kjoler af hessian med håret under en kyse.

Undtagelser fra reglerne

I en moderne verden kan det være nødvendigt med undtagelser. En Amish må gerne arbejde i en butik, hvor der er elektricitet, hvis butikken er ejet af en, der ikke er Amish. De må også bruge en telefon, hvis det sker uden for deres eget hjem. 

Som moderne dansker er det klart, at der er både fascinerende og mindre fascinerende sider af Amish. Fysisk afstraffelse i skolen er tilladt. Der kan forekomme udstødelse. Homoseksualitet er en synd. Og så videre. Men det er også en synd ikke at tage sig af de ældre og hjælpe hinanden i fællesskabet. Glæd jer til at få indblik, og stil så mange spørgsmål, I vil.

Håndplukket rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

XL USA Pennsylvania Amish Buggy In Lancaster County
Niagara Falls, Ontario, Canada, Nordamerika

Northeastern Highlights

15 dage fra

27.000 kr.

Glæd jer til

Gettysburg - borgerkrigens milepæl

Bådtur ved buldrende Niagara Falls

Spændende møde med Amish-folket

Storslået natur med bjerge og endeløse vidder

Storbyliv og shopping i New York

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til USA

Alt på denne rejse til USA kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til USA.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.