Når solen stiger, stiger I med på eventyrlig ballonfærd
Oplev Canyonlands forrevne klippelandskaber fra luftballon. Se dagen begynde, mens solen maler klipperne i orangerøde farver, og glid stille af sted med klippespir og klippebuer under jer.
Utahs røde ørken ved Moab er noget af den mest forunderlige og skulpturelle natur, rejser til USA kan byde på. At se det fra luftballon er måske den ultimative måde at opleve sceneriet på.
I står tidligt op og kører til Archview Campground. Her står jeres crew klar med ballonen. Varmeblæseren brøler og sender varm luft ind i den store ballon, der langsomt rejser sig og inviterer jer om bord. Solen er ved at stå op, men bjergene står stadig som sorte silhuetter.
I himlen i Canyonland
I træder op i kurven. Varmeblæseren brøler igen. Og I løfter jer blidt fra den røde ørken. Mennesker og biler under jer bliver mindre og mindre.
I kan se, hvordan de høje La Sal Mountains kaster skygger over Moab, der stadig er ved at vågne. Solen maler klipperne i de smukkeste orangerøde nuancer, og ørkenen får liv. Klipperne rækker deres spir op mod jer, og I kan kigge ned i dybe kløfter. Den endelige rute bestemmes selvfølgelig udelukkende af vinden.
Nyd stilheden, der kun afbrydes af blæseren, når I skal holde højde. Og ikke mindst: nyd den enestående udsigt!
Alt på denne rejse til USA kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til USA.
Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.
3
I får en rejseplan
Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
4
Rejsen lægges fast
Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
5
Vi holder kontakt
I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.