Xl Abu Dhabi Sheikh Zayed Mosque Worlds Biggest Chandelier United Arab Emirates
Oplevelse i Abu Dhabi

Privat byrundtur i Abu Dhabi

Oplev Emirates Palace, Sheikh Zayed-Moskéen og Yas Island

Abu Dhabi er en verden af rige kontraster og autentisk kultur. På denne dagstur med privat guide oplever I Emiraternes fascinerende hovedstad fra den fredfyldte Sheikh Zayed-moské til den fartfyldte Formel 1-bane på Yas Island.

Emiraternes autentiske hovedstad

Hvis Dubai er den flamboyante storesøster, er Abu Dhabi den tempererede lillesøster. Emiraternes hovedstad har nok sine egne prangende bygningsværker og forlystelsesanlæg at bryste sig med, men atmosfæren er på en måde mere rolig og afdæmpet, og den emiratiske kultur er langt mere tydelig i gadebilledet end i Dubais mere multikulturelle samfund.

Lær Abu Dhabi at kende

På denne dagstur rundt i Abu Dhabi skal I se nogle af byens mest markante bygningsværker og anlæg i selskab med jeres private guide, der fortæller om byens arkitektur og Emiraternes kultur og historie. Vi anbefaler, at I tager på turen i begyndelsen af jeres ferie, så I får et overblik over byen og de seværdigheder, I kan vende tilbage til på egen hånd.

Storby i udvikling

Ligesom Dubai var Abu Dhabi oprindeligt et lille fiskerleje, hvor beduinerne hovedsagligt ernærede sig ved perlefiskeri i Den Persiske Golf. Først med olieboomet i 1960'erne tog udviklingen af den morderne storby fart. Abu Dhabi er Emiraternes finanscentrum, og byen er præget af åbne pladser og moderne højhuse, hvoraf adskillige fortsat er under konstruktion.

Xl Abu Dhabi Sheikh Zayed Grand Mosque People

Aktiv ferie eller ren afsklapning

Byen er domineret af skyskrabere og storslåede forlystelser der årligt trækker turisndvis af rejsen til byen. F.eks den menneskeskabte Yas Island, der er hjemsted for Emiraternes berømte forlystelsesparker såsom Yas Waterworld og Ferrari World med verdens hurtigste rutsjebane. På øen ligger også Yas Marina med lystyachts i million-dollar-klassen og udsigt til Formel 1-banen, der er hjemsted for det årlige Abu Dhabi Grand Prix. Andre steder venter kilometervis af uberørte kridhvide sandstrande, så Abu Dhabi er i sandhed et kontrastfyldt sted.

Dhows og dadler

Turen kan starte ved Abu Dhabis lokale markeder, og kontrasten til den moderne og polerede Yas Island kunne ikke være større. I torvehallernes mange boder bliver I mødt af farvestrålende stabler af friske grøntsager og frugter. Dadler fås I former og farver, I ikke anede eksisterede. Og over det hele hænger intense dufte af eksotiske krydderier.

I besøger også fiskemarkedet ved dhow-marinaen, hvor Abu Dhabis fiskere falbyder dagens fangst, som er hentet ind i traditionelle arabiske træbåde nøjagtig som for 100 år siden. Og vi har tilmed inkluderet en times sejltur langs kysten for at se alle herlighederne fra vandsiden også.

Xl Abu Dhabi Sheikh Zayed Grand Mosque At Dusk
Xl Abu Dhabi Dhows In Marina Habour Fishing Boats United Arab Emirates (1)
Xl Abu Dhabi Dates Display Market

Emirates Palace

I fortsætter langs med havnefronten og dens elegante højhuse til Emirates Palace. Det storslåede hotel er med sine kupler og buede hvælvinger en overdådig fortolkning af traditionel arabisk arkitektur og har været et af verdens dyreste hoteller at opføre.

Frokost på paladset

I får lov at komme inden for på hotellet og udforske det overvældende interiør med marmor, forgyldninger og arabesker, inden det er tid til frokost. Med Nyhavn Rejser er den naturligvis inkluderet - så glæd jer til en overdådig buffet på La Vendome. Drikkevarer tilkøbes lokalt.

Sheikh Zayed-moskéen

Dagens sidste stop er nok det mest betydningsfulde af dem alle. I skal nemlig opleve en af verdens smukkeste moskeer, Sheikh Zayeed-moskeen, der samtidig er en af verdens største og den største og vigtigste i Emiraterne. Over 40.000 bedende er der plads til mellem de kridhvide søjlegange og under de 82 gyldne kupler.

Xl Abu Dhabi Sheikh Zayed Mosque Square Morning

Føl freden - og oplev Louvre museet

Men det er ikke størrelsen alene, der gør Sheikh Zayed-moskéen så imponerende. Følelsen af fred og renhed er utroligt bevægende. Og I kan bruge timer på at udforske de mange designdetaljer med lysekroner, mosaikker, ægte tæpper, krystaller og  indlagt perlemor. Både materialer og inspiration er indhentet fra hele verden.

Husk respektfuld påklædning til moské-besøget - tildækkede ben og skuldre for både mænd og kvinder. Og gerne et tørklæde til håret.

Dagen slutter med tid på egen hånd i det nyåbnede Louvre Museum Abu Dhabi, det eneste af sin type udenfor Frankrig, der jævnligt modtager uvurderlige kunstsamlinger fra museet af samme navn i Paris. Arkitektur og kunst går hånd i hånd på Louvre Museum Abu Dhabi.

Fra Dubai eller Abu Dhabi

Byrundturen i Abu Dhabi kan afholdes både fra Dubai og Abu Dhabi. Bor I i Dubai, tager turen ca. 8-9 timer inkl. transport fra og til jeres hotel. Fra et hotel i Abu Dhabi tager turen ca. 6-7 timer.

Xl Abu Dhabi Sheikh Zayed Grand Mosque Archway Collums
HÅNDPLUKKEDE REJSER

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

XL Abu Dhabi St Regis Saadiyat Island BEACH Golf Hero
Abu Dhabi, Mellemøsten

Strandferie og storbyliv i Abu Dhabi

8 dage fra

23.500 kr.

Glæd jer til

7 nætter på eksklusivt St. Regis-strandresort 5*

Gastronomisk forkælelse, spa og afslapning

Luksus, elegance og gennemført service

Byrundtur i Abu Dhabi med privat guide

Frokost på overdådige Emirates Palace

XL Oman Muscat Grand Mosque Ceiling
Oman, Mellemøsten

Glæd jer til

Fortryllende traditioner, metropoler og natur

Hipt designhotel 4+* i Muscat ved strand og by

Femstjernet oase på kanten af Al Hajar-bjergene

Eventyr og luksus i ørkenen

Strandforkælelse på The St. Regis 5* i Abu Dhabi

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Abu Dhabi

Alt på denne rejse til Abu Dhabi kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Abu Dhabi.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.