Xl USA Alaska Denali National Park Mountain Snow Landscape
Oplevelse i Alaska

Flightseeing i Denali national park

Oplev den storslåede natur fra luften og gå på en gletsjer

Endeløs tundra med skove, marker, floder, bjerge og gletsjere samt et rigt dyreliv. Det er virkeligheden i Denali National Park. Og I kommer på denne tur helt tæt på, når I flyver med propelfly og lander på den kendte Ruth-gletsjer!

Tag naturoplevelsen til nye højder

I bliver hentet på hotellet i Talkeetna og kører til udgangspunktet for dagens flyvetur. Tidspunktet aftaler I med jeres Alaska-ekspert hos Nyhavn Rejser. Forude venter et uforglemmeligt eventyr over Denali National Park, der rummer noget af USA’s mest afsides, rå og uspolerede natur. Nationalparken er på UNESCO’s liste over verdensarv, og biler er bandlyst, så eneste måde at komme i nærkontakt med naturen på er med shuttlebus, til fods eller med fly.

Denali National Park dækker et areal på 24.585 km2, og fra luften får I ikke bare en storslået oplevelse – men øje for, hvor storslået naturen er. 

Fra luften er alting bare lidt vildere

”Klar til afgang?”. ”Klar!”. Flyet speeder op og slipper hurtigt sit tag i landingsbanen. Op, op, op. Under jer bliver alting mindre, og I kommer i øjenhøjde med det ene imponerende bjerg efter det andet. Nogle åbenbarer deres sneklædte toppe for jer, andre gemmer sig i skyerne.

Turen går bl.a. gennem The Great Gorge, der er dybere end USA’s Grand Canyon-kløft. Og over Tokositna-gletsjeren, Mount Huntington samt det famøse Moose’s Tooth-bjerg med landing undervejs på Ruth-gletsjeren.

Xl Usa Alaska Denali Glacier Flightseeing Boarding

Land og gå på Ruth-Gletsjeren

Det er ikke mange, som kan prale af at sætte deres fodspor i sneen på en gletsjer, men om lidt er det jer! Propelflyets ski glider elegant over den fløjlsbløde sne, og står snart helt stille. I træder ud på den over en kilometer tykke is, der knager let for hvert skridt, I tager. Et amfiteater uden lige folder sig ud for fødderne af jer med isblå og spidse granitklipper, der troner mod himlen med Nordamerikas højeste bjerg, Mount Denali, knejsende stolt over dem alle. Denali-bjergets 6.194 meter strækker sig dog ofte helt op i skyerne, så I skal være heldige, hvis I får et glimt af hele bjerget. 

Flyveturen og gletsjerlandingen varer omkring 3 timer i alt fra I letter, til I atter står med fødderne på jorden i Talkeetna.

Husk praktisk påklædning

Selv om flyveturen foregår i sommermånederne fra start maj til midt september, kan der være koldt i højderne. En let jakke vil dog oftest være nok, og ellers er det en god idé med flere lag tøj, så I let kan tilpasse jer omgivelserne. I får desuden udleveret GORE-TEX overtrækssko til at holde fødderne varme, mens I går på gletsjeren.

Husk også solbriller og kamera.

Turen tilbydes ligeledes som transfer fra Denali Backcountry Lodge til Denali National Park Entrance.

Håndplukket rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Alaska Bear Fishing
Alaska, Nordamerika

Det bedste af Alaska i et roligt tempo

13 dage fra

134.500 kr.

Glæd jer til

Håndplukkede lodges langt fra alfarvej

Togrejser ad Alaska Railroad på Goldstar Class

Gletsjercruise og hvaler på Prince William Sound

Helikoptertur, dybhavsfiskeri eller bjørnetur

Vild natur og vilde dyr i Denali med bus, fly og til fods

team Alaska

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.