
Glæd jer til
Kør selv-ferie i Alaskas vildmark
Tag med fly til lodge og nedlagt kobbermine
Bo dybt inde i Denali National Park
Rafting og sejlture på fjordene
Gennemtænkt rute med god tid til at opleve
Guiden navigerer sikkert og roligt gummibåden ad Upper Kenai River på Kenai-halvøen, mens I tager naturen ind og nyder den totale ro. Hav kameraet klar og hold udkig efter elge, bjørne, ørne og mange flere.
Der er intet som riverrafting i storslåede naturomgivelser, og I oplever for alvor Kenai Rivers storhed på denne tur. Den brusende flod snor sig gennem landskabet af skovklædte bjerge, og i det allerfjerneste titter kridhvide bjergtoppe frem. Er I heldige, ser I elge i skovbrynet, brægende Dall-får eller bjørne i gang med at fange laks i floden. Hold også udkig efter bævere i gang med at bygge dæmninger. Og ørne på himlen.
Selv om turen foregår i et forholdsvist roligt tempo, er der ingen garanti for, at I kommer 100 % tørre frem. Inden afgang får I derfor udleveret både gummistøvler, regntøj og redningsveste. Så er I klar!
Ude på floden fortæller guiden om de naturkræfter, som har formet Kenai River Valley. Om det rige dyreliv. Og om de allerførste bosættere i området. Har I spørgsmål, er de meget velkomne.
Turen kan arrangeres med start kl. 9.30, 13.00 eller 17.00. Tal med jeres rejserådgiver om, hvad der passer bedst ind i jeres rejseplaner.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det, du ikke finder