Xl Bali Plataran Menjangan Resort And Spa Luxury Ocean Villa Exterior
West Bali National Park, Bali

Plataran Menjangan Resort & Spa

I det uspolerede Vestbali

Et fuldendt paradis

I en beskyttet nationalpark formår Plataran Menjangan Resort & Spa at skabe de luksuriøse rammer for en afslappet ferie. Nyd fuldendt design, gourmetmad, havudsigt og Balis bedste snorkling.

Tæt på naturen

Plataran Menjangan Resort & Spa ligger i West Bali National Park og er for jer, der vil nyde Balis skønne natur væk fra menneskemængderne. Parken er et miks af monsunskov, mangrove, udslukkede vulkaner, strand og koralrev. Kort sagt, alle Balis skønheder kogt ned på ét koncentreret sted.

Dyrelivet tæller den elegante menjanganhjort, leguaner og aber. Særligt fugleentusiaster drager hertil på grund af den truede Balistær, som kun lever frit netop her.

Som gæst på Plataran Menjangan betyder det alt sammen, at I har første parket til unik flora og fauna. Det er f.eks. ikke uhørt, at se Menjangan-hjortene dukke op på stranden i de kølige morgentimer.

Xl Bali Plataran Menjangan Resort And Spa Ocean Mangrove Villa Exterior
Xl Bali Plataran Menjangan Resort And Spa Ocean Mangrove Villa Living Room Ocean View
Xl Bali Plataran Menjangan Resort And Spa Private Cruise

Morgenvandring, afternoon-tea og nattesafari

I bor i nationalparken, så hvorfor ikke tage på en inkluderet morgen-vandretur i de smukke omgivelser? I kan også låne cykler og kajak og nyde en afternoon tea hver eftermiddag kl 16-17. Og fra femte sals højde på det nærliggende Ocean Observation Deck kan I få et 360 graders udsyn over West Bali National Park.

Derudover kan man mod betaling på resortet tilmelde sig spændende nattesafari, blive ranger for en dag eller dyrke yoga i junglen. Mange af aktiviteterne sker fra molen Plataran Jetty, mens Plataran Water World udlejer grej til alt fra paddle kanoer og boogie boards.

Balis bedste snorkling

Stranden er drysset med knuste koraller og derfor anbefales det generelt at bruge badesko, men til gengæld kan I snorkle direkte fra stranden. Desuden ligger paradisøen Menjangan Island kun en kort sejltur væk. Den betragtes af mange som Balis nok bedste snorkling spot.

Xl Bali Plataran Menjangan Resort And Spa Spa Aerial View
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Et væld af villaer

Plataran Menjangan Resort & Spa har fire værelsestyper i skov eller med udsigt til havet med et eller to soveværelser. Stilen er lidt som at være på et safari lodge med lys indretning, blandet med traditionelle træmøbler i kolonistil samt balinesisk udsmykning af døre m.m.

  • One-Bedroom Forest Villa på 84 m2
  • Luxury Ocean Villa med privat terrasse og plunge pool
  • Ocean Mangrove Villa på 150 m2 med udsigt til mangroven samt terrasse med havudsigt  
  • Two-Bedroom Forest Villa på 174 m2 med have og terrasse. Oplagt til familier.

Mad med udsyn

Resortet har tre restauranter. Octagon Ocean Club specialiserer sig seafood, asiatiske retter og internationale klassikere. Den ottekantede pavillon sikrer en panoramisk udsigt over parken og havet. Lidt mere low-key men stadig lige så delikat er Wantilan Open Kitchen med balinesiske lækkerier til morgenmad, frokost og aftensmad. Endelig byder Wantilan Deck på en romantisk beliggenhed med udsyn over Menjangan Island og Java-bjergene. Måske stedet I skal nyde en velrystet sun-downer?

Velfriseret og massage

Følg lotusbladene hen til Padma Spa, der tilbyder et væld af skønhedsbehandlinger fra massage og body scrubs til wraps og aromatiske blomsterbade. Alene spaens udsigt over vandet virker velgørende!

Infinity-pool uden ende

Plataran Menjangan er bygget med respekt for omgivelserne. De lækre villaer ligger i mangrove med kig til havet og bygget efter bæredygtige principper. I er kort sagt omgivet af natur.

Glæd jer til udsigten fra infinity-poolen, der hører til områdets største, og som er udstyret med en ”sunken” pool bar, så I kan supplere udsigten med kølige forfriskninger.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Bali Menjangan Island Snorkling Diving Coral Reef
Ubud, Bali, Asien

Familieeventyr på Bali

18 dage fra

23.000 kr.

Glæd jer til

Oplev Ubud med kokkeskole i børnehøjde

Balis bedste snorkling på Menjangan Island

Bo midt i rismarkerne i Balis uspolerede højland

Vandretur gennem landsbyer og rismarker

Vandretur gennem landsbyer og rismarker

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Bali

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Bali. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.