XL Bali REVIVO Wellness Resort Pool
NUSA DUA, BALI

REVĪVŌ Wellness Resort

Transformativt refugium på Bali

I det fredelige Nusa Dua på Bali finder du REVĪVŌ Wellness Resort, et velvære-refugium, hvor luksus møder ro og personlig forvandling. Omgivet af det beroligende grønne landskab åbner REVĪVŌ Wellness Resort porten til en verden, hvor velvære og luksus lever i perfekt balance. Besøg dette enestående tilflugtssted på en rejse væk fra hverdagens travlhed, og mød et sanseligt paradis, hvor krop og sjæl igen kan komme i balance.

En rejse mod varig forandring

Forbind krop og sind på Bali

REVĪVŌ er den perfekte ramme for selvopdagelse, heling, harmoni og lykke. Her samles sundhed og velvære i luksuriøse omgivelser, hvor kroppen forynges og sindet beriges.

Den unikke REVĪVŌ-metode inkorporerer yoga, pilates, meditation, spabehandlinger og en personlig diæt baseret på dit mål og ernæringsbehov. Resortet inddrager en kombination af ayurveda, kinesisk medicin og andre holistiske praksisser, der fokuserer på at behandle underliggende ubalancer i krop og sind.

Hos REVĪVŌ opmuntres du til at skabe de forandringer, du ønsker i dit liv. I stedet for quick fix-tilgange, der hverken er varige eller pålidelige, er missionen at facilitere og uddanne, så du finder varige løsninger.

Personlig pleje og dybdegående wellness

På REVĪVŌ Wellness Resort er det dig og dit velbefindende, der er i centrum. Med resortets omfattende faciliteter, herunder et state of the art-fitnesscenter, beroligende spa-behandlingsrum og meditationspavilloner, kan du genopbygge både din fysiske og din åndelige energi. Samt dykke ned i skræddersyede ernæringsprogrammer, der matcher dine individuelle behov.

En harmonisk fusion af tradition og moderne velvære

REVĪVŌ Wellness Resort er en hyldest til den ældgamle balinesiske kulturarv, elegant flettet sammen med nutidens forståelse for holistisk sundhed. Hele resortet er designet til at fremme indre fred gennem minimalistisk skønhed og en rolig atmosfære, og den lokale håndværksmæssige arv fremhæves i hver detalje. Fra de luksuriøse villaer til resortets sublime spaområder.

Udforsk Balis lokale skatte

Naturskønne Nusa Dua, der omkranser REVĪVŌ Wellness Resort, er porten til Balis mange kulturelle og naturlige vidundere. Fra det azurblå hav og grønne rismarker til de spirituelle tempelruiner og pulserende lokale markeder, kan du berige dit ophold med autentiske oplevelser, der nærer både sjæl og sind.

XL Bali REVIVO Wellness Resort Temple
XL Bali REVIVO Wellness Resort Body Wrap
XL Bali REVIVO Wellness Resort Different Oils
DET KAN DU SE FREM TIL

Fornyelse og sindsro i Nusa Dua

Wellbeing-ophold på REVĪVŌ; skabt til dig

Som gæst på REVĪVŌ Wellness Resort kan du fordybe dig i en række personlige wellness-programmer, der omfatter alt fra afstressende yoga til genopbyggende spa-behandlinger. Hver dag er en mulighed for at vække sanserne og genfinde en dyb, indre ro.

Lad resortets eksperter guide dig på en rejse fyldt med velvære og eksklusive tilbud, nøje udviklet til at give dig en uforglemmelig oplevelse.

Spa-faciliteter

REVĪVŌs holistiske spa er indbegrebet af autentiske, balinesiske helbredelsestraditioner. Stedet byder bl.a. på aroma- og hydrobehandlinger i de 5 rummelige behandlingsrum med hver deres udendørs bad. Samt alle tænkelige spa-faciliteter, herunder kolde og varme bassiner, jacuzzi, infrarød sauna og dampbade.

Sunde og nærende måltider

REVĪVŌ Wellness Resort har i alt 16 suiter, der alle er holdt i balinesisk stil. De udendørs spisefaciliteter ligger med udsigt til en privat grøntsagshave, en privat gårdhave eller en privat pool. Restauranten på REVĪVŌ er baseret på en enkel filosofi om frisk, sund, økologisk og afbalanceret kost: At servere maden så tæt på dens naturlige tilstand som muligt. Mange af stedets friske urter og grøntsager kommer fra egen bæredygtig og hydroponiske have, og restauranten kan imødekomme veganske, vegetariske, glutenfri, keto og øvrige kostbehov.

REVĪVŌ: Detox og vægttab

På REVĪVŌ Wellness Resort er detox og vægttab ikke kun en fysisk proces, men en integreret oplevelse, der afstemmer krop og sjæl. Din personlige rejse begynder allerede før din ankomst med et detaljeret spørgeskema og skræddersys til at matche dine individuelle mål og behov. Hvert program suppleres af professionel vejledning og enestående service og er desuden udviklet til at fjerne toksiner og ubalancer fra kroppen. Målet er at indarbejde nye, sunde vaner, der kan vedligeholdes længe efter opholdets afslutning – et vigtigt trin på vejen mod dybere selvforståelse, indre balance og et sundt og lykkeligt liv.

Destress og mental wellbeing

Slip hverdagens stress, og få ny energi gennem REVĪVŌs dybdegående, personlige destress- og mental wellbeing-programmer. Med fokus på mindfulness og emotionel balance er programmerne nøje udformet til at skabe ro i sindet og genoprette kroppens naturlige balance. Hvert program begynder med en individuel konsultation og en test, så dit behandlingsforløb kan tilpasses bedst muligt. En personlig wellness-journal giver dig mulighed for at følge dine fremskridt og fortsætte de gode takter efter opholdet.

Dine dage på REVĪVŌ er fyldt med aktiviteter som yoga og meditation, der hjælper med at centrere tankerne og stabilisere dine følelser. Bevægelse som f.eks. qi gong og yin sound healing bliver værktøjer til selvpleje, og de daglige spa-behandlinger giver fysisk lindring og mental klarhed. Hver session er tilrettelagt for at mindske angst og stress, fremme positiv energi og understøtte en rolig overgang tilbage til dagligdagen.

Relax & renew på REVĪVŌ

Ønsker du at genoprette balancen i en travl tilværelse, er REVĪVŌs Relax & renew-program det rette for dig. Programmet tager udgangspunkt i en personlig konsultation, hvor dine ønsker og behov kortlægges og danner grundlag for dit ophold. Gennem en skræddersyet plan, der inkluderer alt fra yoga og meditation til nærende måltider og afslappende spa-behandlinger, får du en holistisk wellbeing-oplevelse.

I løbet af dit ophold modtager du personlig vejledning, der understøtter både din fysiske og din følelsesmæssige genopladning. Programmet sigter mod at sænke dit stressniveau og styrke din indre kraft. Og ved retreatets afslutning tilbydes du en afsluttende konsultation, der sikrer dig de nødvendige redskaber, så du også kan holde din nye tilstand af velvære og ro i live i hverdagen derhjemme.

Yoga retreats på REVĪVŌ

Et yoga-retreat på REVĪVŌ Wellness Resort er himlen for krop og sjæl her på Gudernes Ø. Udforsk yogaens transformative kraft i de perfekte omgivelser.

MOVEO-centeret er resortets hjerte, når det gælder fysiske aktiviteter, og omfatter bl.a. et moderne yoga-studio, udendørs faciliteter til aerial yoga, en meditationssal og et pilates-studio. Yogafaciliteterne hos REVĪVŌ favner alle niveauer, fra begyndere til erfarne yogier. Deltag f.eks. i hatha yoga, hvor fokus er på total mestring af den fysiske krop og aktivering af chakraerne, eller vinyasa, der binder bevægelse og åndedræt sammen i en harmonisk dans. Restorativ yoga er en rolig form, som åbner kroppen op gennem passive stræk, mens aqua fitmat-yoga i vandet giver yoga en ny og dynamisk dimension.

Hos REVĪVŌ forstår man for alvor vigtigheden af individualitet i yoga- og meditationspraksis, hvilket afspejles i de personlige og kollektive klasser, resortet tilbyder. Dyk ned i din egen praksis til en privat session, eller del oplevelsen med andre i de kollektive sessioner. Uanset præferencer er hver session og behandling tilrettelagt med dyb respekt for netop din rejse mod større velvære og balance.

XL Bali REVIVO Wellness Resort Private Pool (2)
Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Bali REVIVO Wellness Resort Spa Pool
Bali, Asien

Destress på eventyrlige Revivo Bali

8 dage fra

35.500 kr.

Glæd jer til

Et fortryllende og intimt resort på Uluwatu-halvøen

8 dages destress and relax-retreat med helpension

Et væld af behandlinger med fokus på afslapning og mental velvære

En vidunderlig Garden Suite på 126 m2 med privat have

Tæt på strand, templer og skønne oplevelser

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres Retreat og Wellbeing rejse

Tal med vores rejserådgivere om din Retreat og Wellbeing rejse. De kender hotellerne og behandlingerne og glæder sig til at dele deres passion med jer. De ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.