Sekumpul-vandfaldene
Målet for jeres vandretur er Sekumpul-vandfaldene, der falder ud over kløfternes kant og ned langs klipperne gennem junglen. Nyd synet, mærk vandtågerne og lyt til vandets brusen.
Der er hele 7 imponerende vandfald i området, og fremme ved de store tvillingefald kan I dyppe tæerne – eller hele kroppen - i det kølende vand. Der bliver også tid til en medbragt frokost i form af en box lunch til at stille sulten.
Selve oplevelsen varer cirka 3-4 timer eksklusive transport. I bliver hentet på hotellet tidligt om morgenen, så I oplever området, inden dagens varme og de fleste besøgende sætter ind.