Xl Bhutan Six Senses Punakha Main Facilities Exterior
Punakha, Bhutan

Six Senses Punakha

Midt i Bhutans skønne Punkha-dal

Landidyl og afslappet luksus

En lounge, der svæver over en pool - en opvarmet pool, som spejler de risterrasser, der fortsætter ned mod frugthaver og Bhutans mest imponerende tempelfæstning Punakha Dzong. Velkommen til Six Senses Punakha 5*.

Templer og landliv i Bhutans skønne spisekammer

Bhutans frodige og smukke Punakha-dal ligger ”kun” i en højde af 1400 m og er dermed mere lavtliggende og mildere i vejret end de øvrige dale, I normalt vil besøge på jeres rejse til Bhutan.

Af samme grund er Punakha et hjerteland for det lille kongeriges landbrug, hvor man virkelig kan opleve ægte, bhutanesisk landliv gå sin gang mellem maleriske risterrasser og skønne frugthaver med blommer, appelsiner, avokado,  mango og meget mere.  

I bunden af dalen mødes to livlige floder – ”moder-floden” og ”fader-floden” – og på den tange, hvor de mødes, ligger Bhutans nok mest imponerende bygningsværk: Den enorme tempelfæstning Punakha Dzong.  

"Et flyvende landhus" med fabelagtigt udsigt

Six Senses Punakha er eminent designet med afsæt i regionens stærke landbrugskultur– resultatet er en stilfuld, minimalistisk og rustik landsby af landlige huse, der er centreret omkring en aflang hovedbygning, hvor I finder lodgens restaurant, terrasseområder og vidunderlige, opvarmede pool.

Og det er netop her ved poolen - eller nærmere over poolen - at I finder lodgens store mesterstykke; loungen, ”det flyvende landhus”, med bar, bibliotek og betagende udsigter til alle sider af dalen. Det er ganske enkelt suverænt. 

Xl Bhutan Six Senses Punakha Flying Farmhouse Interior With Pool View
Xl Bhutan Six Senses Punakha Yoga Pavilion At Spa
Xl Bhutan Six Senses Punakha Chorten Ningpo Breakfast With Monks
Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Årstidens køkken og picnic ved flodbredden

Punakha er som sagt Bhutans gavmilde spisekammer og det mærker I til fulde på lodgens rutikke og skønne restaurant Ari, som tilbereder hjertevarme, sunde og velsmagende retter med fødderne plantet i lokale kulinariske traditioner og et kreativt udsyn til såvel det regionale som internationale køkken. 

Glæd jer til skønne tre-retters menuer med årstidens råvarer og frugt og grønt fra lodgens egen økologiske have. Six Senses Punakha arrangerer også private middage, bbq´s og picnics, f.eks. under stjernehimlen eller nede ved flodbredden - lige overfor tempelfæstningen Punakha Dzong.    

Alle menuer kan tilpasses til vegetariske eller veganske menuer efter aftale.

Spa og wellnes med ayurvediske massager

Six Senses Punakha er skabt med øje for at forkæle og skabe velvære – i sind, krop og sjæl. Derfor har lodgen også et skønt spa og wellness center med meditationspavilloner, fitnesscenter og fire massagerum, hvor I bl.a. kan glæde jer til en afstressende Shirodhara-massage med varm olie og en ayurvedisk Marma massage – derudover arrangerer lodgen også en række retreats så som Detox Retreats og Sleep Retreats.

Suites og villaer med skønne balkoner

Six Senses Punakha har 16 vidunderlige suites samt tre villaer med henholdsvis en, to og tre soveværelser. Alle suites og villaer er enkelt og stilfuldt indrettet i en rustik, men luksuriøs landstil med naturfarvede vægge, varme træpaneler, bhutanesisk pejs, håndvævede tæpper og små detaljer, der henviser til det lokale landliv såsom lamper lavet af bambuskurve. 

Alle suites har store vinduer og balkoner, der giver udsyn og kontakt til de gudesmukke omgivelser og så finder I bl.a. en mini-bar, Wi-Fi, tv, tekøkken og et Bose lydsystem. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelsestype, som passer jer bedst.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.