USA California Los Angeles Hollywood Sign

Beretning

Californien rundt

Oplevet af David, Nyhavn Rejser

Med teenagers på bagsædet

”Der er godt nok meget natur” konstaterede teenagebørnene, da de blev hevet med til Californien, lokket ud på vandrestierne og sat op på cyklerne. Men alle var enige om, at efterårsferien var en fed tur! Og shopping, cafeer og diners viste sig som altid som perfekte aktiviteter på tværs af flere generationer.

USA California Los Angeles Venice Beach Venice Beach Bikes

Da David, konen og teenagedøtrene Luna og Sia pakkede kufferterne og tog afsted til Californien om efteråret, var ruten lagt med hjælp af Davids kollegaer i Nyhavn Rejsers USA-team. Hotellerne var booket og bilen det samme. Alle glædede sig med teenagernes naturlige skepsis mod alt, hvad voksne nu kan finde på.

Ruten var lagt, så der var noget storby, noget natur, nationalparker, god mad, strand … lidt af hvert. Og bilen var valgt, så der var god plads.

”Teenagers er jo utrolige”, fortæller David. ”De indretter sig totalt på bagsædet med deres iPod og en pose slik. De passer sig selv. De kigger jo ikke en gang ud af vinduet, når man kører. Man kører gennem de mest fantastiske naturscenerier, men det rager dem en høstblomst! Når man så kommer frem er de på”.

XL USA California San Francisco Golden Gate Bridge,

Første stop: San Francisco

Rejsen startede i San Francisco. Det lille hotel lå godt ved Union Square med gåafstand til alt. De kendte ”trams”, sporvognene gennem de stejle gader, blev prøvet ned til Fishermans Wharf med butikker, restauranter og søløver.

”Men det, der var rigtig fedt – syntes tre af os - ved San Francisco”, fortæller David, ”var muligheden for at leje cykler og køre hen over Golden Bridge ad fortovet”. Den fjerde, Sia, var langt fra overbevist om, at den slags fysiske udfoldelser var nødvendige. Kompromiset blev en tandem med far ved pedalerne foran ...

”Der var flere ruter at vælge mellem bl.a. til Redwood-skovene, men vi ville ikke presse citronen, så vi valgte en kort tur over broen mod den lille kystby Sausalito, hvorfra man kan se over San Francisco Bay mod storbyen. Her er fine cafeer og restauranter og en hyggelig stemning. Samtidig kan man tage cyklerne med færgen hjem. Cykelturen er i dag en af de ting, vi alle fire tænker tilbage på, når vi taler om rejsen til Californien”.

Xl USA California Yosemite National Park Deer Group Flock Wild Animals

Yosemite National (!!!) Park

Næste stop var to nætter i Yosemite National Park. Bilen havde GPS, så det kunne jo ikke være nemmere. Der blev tastet ”Yosemite Park” ind og afsted gik det med præcise vejledninger undervejs. Ved en græsplæne i et villakvarter meddelte GPS’en så efter nogle timer, at de var fremme. Græsplænen hed da også Yosemite Park – men der var stadig et godt stykke – heldigvis i samme retning – til Yosemite NATIONAL Park. Tast altid præcis adresse på din GPS!

På vejen stoppede vi ved Muir Woods med de kæmpe Seguoia træer og i en totalt red neck røvballeby, hvor der skulle provianteres. Sjovt sted, hvor alle hang ud og hørte country musik. Lodgen lå tæt på nationalparken, og om aftenen kom vaskebjørnene helt hen til balkonen ud mod floden.

Næste morgen gik vi hen til parken. Man får gode kort, og det er bare at vælge mellem de mange oplevelser og så afsted med de gratis shuttlebusser. Vi valgte en tur på 5-6 km, men udvidede den undervejs."Efter den forudsigelige start med ”Hvor langt skal vi gå?!” og ”Der er rigtig meget natur, hva’?” blev alle enige om, at det bare var supersmukt og en fed tur. Den yngste datter badede i poolen ved et vandfald undervejs. En iskold "manddomsprøve", men hun gjorde det!"

Xl USA California Monterey Point Pinos Historic Lighthouse

King Crabs i Monterey

”Vi kørte fra Yosemite til Monterey, mest fordi vi ikke ville køre hele vejen til Santa Monica. Vi havde fået anbefalet at prøve at køre ad ”Seven Mile Drive”, og den anbefaling fulgte 3 af os trods lusket vejr, mens ældste datter trængte til at slappe på hotellet. Vi kørte afsted og det var så smukt. Vi stoppede ved Pebble Beach og så de rige amerikanere spille golf, mens vi fik noget at drikke. Vi så også her mange søløver – duften af den kan man dog godt undvære!”.

Om aftenen tog hele familien ned i byen til Cannery Row, gaden med de mange restauranter. Her kastede de sig ud i et fantastisk måltid bestående af et bjerg af de kæmpe kløer fra King Crabs. En oplevelse, ingen af dem glemmer foreløbig.

Xl Harbor View Inn Santa Barbara California USA Beach

Santa Barbara - endelig shopping!

Turen sydpå videre ad Highway 1, der regnes som en af verdens smukkeste kyststrækninger, blev desværre præget af meget dårligt vejr. Regn, blæst, stenskred … Det hele druknede. Men fremme i Santa Barbara kom solen igen. Og alle fire var vilde med byen.

”Det var jo mange dage siden, at vi havde shoppet sidst”, sukker David med et smil, og her er så en disciplin, som i hvert fald pigerne i familien er veltrænede og passionerede udøvere af. ”Et udendørs shoppingcenter og hyggelige gader gjorde det til en fed by. Der var noget for os alle sammen, og vi kunne hver især selv gå rundt. Vi handlede alt fra tøj til musik og hyggede og nød solen sammen”.

David og familien havde to overnatninger i Santa Barbara.

USA California Los Angeles Star On The Hollywood Walk Of Fame 3

Los Angeles, Hollywood. Beverly Hills...

Sidste stop på efterårsferien var to overnatninger hos venner i Los Angeles. Køreturen derned gik via Santa Monica og Malibu ned til vennerne ved Redondo Beach.

”Vi stoppede ved Muscle Beach med workout på stranden og den store promenade, og ved Santa Monica Pier med al underholdningen – ikke at vi brugte tid på det, vi kiggede bare og fik fødderne i vandet. Der var fantastiske naturscenerier på vejen og de smukkeste huse. Ikke meget overgår at køre her.

LA er en kæmpe by. Luna og David ville se Hollywood skiltet, og Sia ville til Venice Beach kendt fra Bay Watch. GPS’en hjalp dem på vej.

”Det ene øjeblik kørte vi gennem det værste skumle område, og kort derfra kom man ind i det skønneste område med lækre butikker og restauranter. Her var ungerne oppe på mærkerne. Men igen lærte vi noget om brug af GPS. Vi tastede Sunset Boulevard ind og så måske et lille husnummer, for vi skulle jo bare finde vejen. Men den er mange tusinde numre lang, så vi havnede i den helt forkerte ende langt fra stjernernes tryk i asfalten og Ole Henriksen butik, så det så vi ikke.”

Til sidst efter ni overnatninger i alt fløj familien hjem fra Los Angeles efter en skøn tur for både voksne og teenagers.

Lidt erfaringer

David og familien boede altid på to værelser, men mange hoteller har kæmpe værelser og to så store senge, at ønsker man det, kan hele familien være i samme værelse.

Davids personlige erfaring er desuden, at der skal være plads til det impulsive, men lidt mere planlægning hjemmefra ville have været godt. Og man skal taste rigtigt på GPS’en!

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Californien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.