XL Canada Columbia Icefield Athabasca Glacier, Jasper National Park

Heliskiing i Canada

af Gæsteblogger
FOR EVENTYRLYSTNE SKILØBERE

Kender I alle pisterne i Val Thorens og Val d’Isere samt alle barerne i St. Anton, så er en skitur til Canada måske noget for jer. Og måske med en enkelt eller et par dages heliskiing inkluderet?

Nyhavn Rejsers eksperter er ikke i tvivl: Skiløb i Canada er i absolut verdensklasse. Mængden af sne i løbet af sæsonen er som regel ret kolossal, og da klimaet samtidig er forholdsvis tørt, kan man på pisterne i de forskellige områder af The Canadian Rocky's opleve det, man lokalt kalder "Champagne Powder" – altså den totale lette og tørre sne, som alle off-piste entusiaster altid higer efter. Og hvem med hang til ski og sne vil ikke gerne opleve det?

Opskriften er i virkeligheden simpel. Flyet går direkte fra København til Toronto og derfra direkte videre til enten Vancouver (hvis turen går til Whistler) eller Calgary (hvis turen går til Banff). Fra de respektive lufthavne er der en kort transfer op til områderne, hvor de bookede hotelværelser står klar.

Morgenen efter I har forladt Dronningens København, er I således klar til at få et "pick-up" på helipad'en, og inden middag at have trukket de første sving i den fantastiske og jomfruelige sne.

DET SUGER LIDT I MAVEN -

- når piloten for alvor sætter gang i motoren, og helikopteren løfter sig de første par meter op fra jorden. Larmen glemmer man helt og aldeles. Inden længe har man ladt byen og helipad'en bag sig, og nu gælder det bare om at nyde turen op mod den første top. Solen skinner allerede fra en totalt skyfri og azurblå himmel, og det skarpe lys skaber en fantastisk ramme omkring alt det, der skal til at ske. The Canadien Rocky's ser imponerende ud fra helikopteren, det samme gør de mange tusinde kvadratmeter uberørt sne, som I inden længe skal 'skære' jer ned igennem. Pludselig bliver man vækket til live af piloten i ørebøffen: "This is your first dropoff for today – follow Greg (guiden) – have a nice run!" Roteren hvivler sneen op, og det er vanskeligt at både se og høre, hvad der foregår, men inden længe er alt igen roligt, og her står I så, på en uberørt bjergtop, spænder skiene på – klik – klik – og er klar!!

Hvis I vil med ned fra toppen, ned gennem den uberørte sne, så ring til Nyhavn Rejser og forhør jer om mulighederne. Vi konstruerer skituren til Canada, så den passer jer og jeres behov. Vi har f.eks. færdigpakkede rejser til de to områder og kan altid skræddersy en tur helt efter jeres egne ønsker og med en hvilken som helst afrejse- og hjemkomstdag, I måtte synes om.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.