
Guide
Luksus resorts kun for voksne
Forelsket i Paradis
Fra undervandsrestauranter til vulkaner og underjordiske vandfald. Magien venter derude. Prikker til nysgerrigheden. Tre luksuriøse resorts, der indfrier alle løfter om opmærksom service, gourmetgastronomi, forkælelse... og det lille ekstra. Kun for voksne. Er du parat til at tjekke ind i en villa, der nærmest svæver over en turkisblå lagune eller gå til ro ovenpå regnskovens tag? Så træd indenfor.
![Small Blog Maldives Hurawalhi Island Resort Aerial1[60]](/public/img/placeholder.gif?mode=crop&width=1600&height=900)
NYHED!
HURAWALHI MALDIVES 5*, MALDIVERNE
Femstjernet luksus over og under vandet
Farverige tropiske fisk glider nysgerrigt forbi panoramavinduerne i verdens største undervandsrestaurant. En førsteklasses tasting menu og fine vine serveres 5,8 meter under havets overflade. Og når du ikke lige nyder udsøgt gastronomi på en af resortets restauranter, kan du løfte glasset i champagnepavillonen for endnu en dag på Maldiverne.
På Hurawalhi tilhører tiden de voksne. Følelsen af fred, ro og skønhed. Windsurfing. Tennis. Padeltennis. Futsalbane. Aerial yoga. Snorkling ved husrevet i lagunen. Delfincruises i solnedgangen. Vidunderlige spabehandlinger og romantiske stunder på nærliggende Hurawalhi Dream Island.
Hurawalhi forstår med andre ord at overraske gæster både over og under vandet. Og så har vi ikke engang nævnt den forrygende vinkælder, hvor sommelieren står klar med et udvalg af 355 internationale vine. Eller de 90 luksusvillaer, der strækker sig fra strandbreddens tropegrønt og hele vejen ud i lagunen på pæle.

BUAHAN, A BANYAN TREE ESCAPE 5*, BALI
Sjælden luksus på taget af regnskoven
Duften af frangipani-blomster. Fuglesang. Og lyden af et brusende vandfald, dag og nat, væver gennem luften på Buahan, A Banyan Tree Escape. Et bæredygtigt boutiquehotel skjult blandt regnskovens frodige trækroner. Et no walls, no doors-koncept. Kun et florlet gardin adskiller soveværelset fra badekarret på terrassen og den jungleklædte dal, der løber under jeres villa. Et fristed for voksne, uden vægge og hverdagens begrænsninger. Et sted, hvor I kan fordybe jer i naturens rytme og skønhed, og hvor nærvær og nydelse dyrkes gennem yoga, spabehandlinger og kreative delikatesser tilberedt af en balinesisk stjernekok.
Det eventyrlige hideaway ligger i Balis højland nord for Ubud. Her er ingen forstyrrelser – kun jungle, landsbyen Buahan, rismarker og Ayung-floden, der løber fredfyldt nede i dalen.



PARADISE COVE MAURITIUS 5*, MAURITIUS
Laguneparadis på Mauritius
Nogle steder har en særlig skønhed, som går lige i hjertet. Sådan et sted er Paradise Cove, et lille hideaway med 75 suiter beliggende i den billedskønne Anse la Raie-bugt på Mauritius’ nordkyst. Boutiquehotellets suiter folder sig i en halvmåne om en turkisgrøn lagune og en hvid strandbred. Resultatet er en fredfyldt verden, der inviterer til romantik og tosomhed. Med store suiter med himmelsenge og egen terrasse til lune tropenætter med kølige cocktails. Og i baren kan der smages på rom fra hele verden sammen med tapas, sushi og kreolske delikatesser på fire skønne restauranter.
Om dagen skal gå med snorkling, windsurfing eller tennis, så bydes der på talrige aktiviteter til lands og til vands. Og så ligger kystbyen, Grand Baie, blot et kvarters kørsel herfra.
