Beretning
Rejsebrev: 50 års fødselsdag med en ordentlig en på opleveren!
Familien Førgaards rejse til San Francisco, Hawaii Big Island, Maui og New York
I nogle år havde jeg planlagt, at når jeg fyldte 50 år, skulle det fejres ved at rejse til USA med min kone og alle 4 børn. Jeg ville have en ordentlig en på opleveren, som vi alle 6 ville huske resten af livet.
I stedet for en 3 retters middag på et hotel med `spændende` sange, pinlige taler, onkel Bents gebis i vandkanden, indsamling til Giro413 og billige portvine, foretrak jeg 3 ugers samvær med min klan og minder for livet.
En 50 års fødselsdags fest kan man år senere ikke huske fra andre store fødselsdagsfester!
Talte med flere rejsebureauer
Så derfor tog jeg fat i en række rejsebureauer, som reklamerer med at de er USA-eksperter. Fra alle rejsebureauer undtaget ét fik jeg bare en pakkeløsning tilsendt uden kommentarer og personlige vinkler.
Det eneste rejseselskab hvor jeg fra første moment fik en personlig service, var Nyhavn Rejser. Og da det er en rejse til +DKK 100.000,-, var jeg ikke i tvivl om, at det var dem, jeg skulle fortsætte dialogen med.
Forslag til stort og småt
Det var meget kendetegnende for Nyhavn Rejsers service, at vi fik forslag fra stort til småt – lige fra Frihedsgudinden i New York til banana-bread udenfor Kahakuloa hos Julia på Maui. For Nyhavn Rejser sørger for, at eksperterne ER eksperter – de er på rejsemålene flere gange om året og VED, hvad de taler om.
Det er muligt, at det som kunde så er lidt dyrere end at arrangere det selv eller købe det hos en af ”en-gros” USA-rejse-eksperterne, men med en rejse i den prisklasse er det umanerligt vigtigt, at rejsen på alle niveauer bliver en succes. Ellers kan en billigere rejse risikere at blive en dårlig, skuffende og anstrengende rejse! Så det var for os alle 6 en rigtig god oplevelse at bruge Nyhavn Rejser.
Alt spillede
Jeg var da nervøs da vi skulle af sted 16/7 med 4 børn fra 6 til 19 år og rejse gennem et utal af tidszoner og skæve sovetider.
Ville det nu blive en god tur eller ville vi komme hjem med 6 Pinocchio-næser. Men et rungende NEJ – alt spillede som vi håbede.
Både hotel-lejligheder, hoteller, beliggenheder, forslag til ture, timing osv. osv. Det kunne ikke gøres bedre, min uforbeholdne anbefaling af Nyhavn Rejser, hvis der står USA på programmet!
Uforglemmelig ferie
Så efter 3 uger med:
San Francisco med sporvogne, Pier 39, Alcatraz, Golden Gate, masser af charme, Big Island og Maui med fantastiske strande, snorkling i oversvømmede vulkaner, besøg på vulkaner, flotte vandfald, lyden af bølger uden for hotellet om natten, udadvendte og positive mennesker, New York med Ground Zero, Rockefeller Center, Central Park, shopping, shopping og shopping – ja, med 5 kvinder kunne det ikke være anderledes.
Kan jeg kun sige:
Hvis man vil have en uforglemmelig ferie, hvor alt fungerer lige fra middag på Maui til shopping på Broadway, er der kun én løsning: Ring til Nyhavn Rejser.
Med de bedste rejsehilsner
Klanen Leth Førgaard
Vi i Nyhavn Rejser sig tak for de mange fine ord og for de dejlige rejseminder, som vi har fået lov til at offentliggøre her.
Vi skræddersyer jeres rejse til USA
Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.