Beretning
Sådan hjalp konkubinens bryster mig op på Sigiriya
Jeg hader smalle, stejle trapper. Jeg kan ikke. Simpelthen. Nu står jeg så foran Løveklippen på Sri Lanka. 1202 trin op. Det SKAL lykkes. Et skridt af gangen. Om lidt bliver jeg hjulpet på vej af et genialt råd. Det vender vi tilbage til.
Sigiriya – et ufatteligt projekt
Løveklippen Sigiriya er attraktionen over alle attraktioner på Sri Lanka. Et UNESCO-beskyttet vidunder, hvor det er ufatteligt, at nogen overhovedet kunne få ideen. Og endnu mere ufatteligt, at nogen har formået at føre den ud i livet.
Men Kong Kasyapa fik altså ideen. Et palads på toppen af en 200 m høj lodret klippe med vandhaver og alt, hvad der ellers hører til et kongeligt citadel. Jeg skal bestige det nu. Besejre det er nok ordet.
En blid start fra bunden
Sidst, jeg udfordrede mig selv med stejle, smalle trapper, var i brygger Jacobsens Jesuskirke i Valby på Kulturnatten. Mål: Kom op i det fritstående klokketårn, campanilen. Hele min krop låste efter blot 3 trin.
“Jeg ser op mod Sigiriya. Jeg kan ane trapperne på siderne. Jeg siger ikke noget til guiden. Ikke endnu. For starten er blid og menneskelig.”
Vi går langs det nederste niveaus vandhaver og fundamenter af utallige bygningsværker. Vi hører om krokodiller i voldgraven og springvand, der stadig virker, når det regner kraftigt, mens vi går. Det sødeste kæmpeegern tjekker lige, om vi skulle have et par nødder med. Desværre, kammerat!
Den første opstigning – det går endnu
Vi nærmer os selve klippen. Den vokser sig større og større som en gigantisk champignon. Ayers Rock på srilankansk. Tanken om paladset på toppen bliver tilsvarende mere og mere uvirkelig. Hvordan kunne det lade sig gøre?
“Hvordan kunne de bygge det på kun 7 år? Med håndkraft! Hvor mange millioner mursten er der mon gået til? Og hvor mange arbejdere??”
Den første opstigning sker ad trin hugget ud i klippen. Vi bevæger os ind gennem en kæmpe sprække i klippen, og trapperne leder os videre op. Undervejs ser vi trin af kæmpe marmorstykker bragt hertil langvejs fra og båret op. Hvor stor var en srilankansk bygningsarbejder lige i år 477?
Spindeltrapperne – så for den da
Jeg ser jævnligt op mod Løveklippen. En form for selvpineri? For nu kommer de. Spindeltrapperne. Dem jeg har frygtet mest. Deres metaltrin. Deres stigning. Deres ”ingen vej tilbage”, fordi man går op den ene vej og ned den anden.
“Jeg har stirret på billeder af dem i måneder. Nu er de virkelige.”
De SKAL forceres, hvis jeg vil opleve spejlvæggen, hvor kongen kunne spejle sig i glatpoleret gips, og ikke mindst de gamle fresker med smukke malerier af meget letpåklædte konkubiner. Man er vel historisk interesseret.
Rådet, der ændrede alt
Jeg vender mig mod guiden. Der er noget, jeg må fortælle. Han lytter. Smiler. Og kommer så med forløsningen: Bare tænk på konkubinernes store bryster, der venter for enden.
“Sagde han det? Sagde han virkelig det? Den pæne srilankaner????”
Vi ser et øjeblik på hinanden. Griner. Og op går det. Uden problemer. Tak guide. Og tak konkubiner. Jeg kommer op til jer. Hvor er I smukke.
Gennem løveporten og videre til toppen
Efter freskerne fortsætter jeg. Intet kan slå mig omkuld nu. Ind gennem den imponerende løveport, der nu om dage består af to kæmpe poter, men som i sin tid var en 14 m høj løve, hvor man gik ind gennem munden.
Intet kan stoppe mig. Jeg fortsætter op ad flere metaltrapper, hvor man slet ikke skal tænke over, hvordan de hænger fast på klippevæggen. Det gør de bare. Og udsigten er fænomenal.
Og så: Toppen. To små trin står helt alene på det 16.000 m2 store plateau. Nummer 1201 og 1202. Jeg gør det. Jeg står der. Jeg måber igen over udsigten. Måber endnu en gang over, at det har kunnet lade sig gøre. Både at bygge det, men nok lige så meget over, at jeg klarede det.
Slut efter kun 11 år
11 år efter Kong Kasyapas citadel stod færdigt, tog han sit eget liv, da han tabte et slag til sin halvbror, Moggalana. Broderen havde hentet forstærkninger i Sydindien og var lidt sur over, at Kong Kasyapa havde muret deres far Kong Dhatusena inde, mens har stadig var i live. Det er vel OK at blive sur over?
Klippens bygninger blev forladt bortset fra, at nogle bygninger og grotter i en årrække blev brugt som buddhistisk kloster. Men det er en helt anden historie, der begynder her.
Kom tidligt!
Til sidst endnu et godt råd. Kom tidligt, når du skal bestige Løveklippen Sigiriya. Så går du meget af tiden i skygge. Der kan være lidt dis på det tidspunkt, men den når sikkert at lette. Normalt ender du på en anden P-plads end ved starten, men du kan bede din guide om at gå tilbage til start, så du kan fotografere klippen uden dis.
Og et til: Tilbyder lokale at give en hånd på vej op ved trapperne, kan det være høflighed. Men det kan også være, at de forlanger penge, når de har hjulpet dig, så gå selv. Du kan godt klare det. Bare tænk på konkubinernes bryster.
Få skræddersyet jeres rejse til Sri Lanka
Når I tager med Nyhavn Rejser til Sri Lanka, er I sikre på kvaliteten. Vores rejserådgivere har personligt tjekket og håndplukket både oplevelser og hoteller, og vi har udvalgt de absolut bedste partnere lokalt. Alle vores rejser til Sri Lanka kan samtidig tilpasses jeres ønsker. Det giver jer tryghed for den bedste oplevelse.
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.