Velkommen til Itacaré og den atlantiske regnskov
Hos mange brasilianere vækker Itacaré en særlig følelse. Surferkulturen. Lyden af Samba Reggae og Atlanterhavets bølger, der slår mod de vilde, frodige klippekyster. Upolerede sandstrande og hemmelige grotter. Den kystnære, atlantiske regnskov med sine høje træer, mangrover, vandfald og sirlige flodsystemer, der giver næring til et helt enestående plante- og dyreliv. Et af mest artsrige økosystemer, der har givet den del af regnskoven, der ligger omkring Itacaré, en plads på UNESCOs liste over beskyttede biosfærereservater.
Og så er der kulturen. De lokale fiskere i stråhatte. Duften af dagens friske fangst på åbne flammer. Og hele den afro-brasilianske kultur, som Bahia og denne del af Brasilien er særligt kendt for. Karneval. Kampdansen capoeira. Og et helt folkekært køkken med stærke rødder i Vestafrika og slavehistorien. Alt det er Itacaré, der ligger i staten Bahia, cirka 250 km syd for Salvador.
Det er ikke svært at forstå, at en gruppe svenske og brasilianske venner – designere, kunstnere og iværksættere - blev forelsket i det her sted. Det var i sommeren 2004. Her begyndte drømmen, som i dag er blevet til et af Brasiliens skønneste strandhoteller.