Xl Brazil Rio De Janeiro Copacabana Beach And Avenida Atlantica Sunset

Det bedste af Brasilien

Det bedste af Brasilien

15 dage fra 39.500 kr.

Kontakt Mathias

Tlf. 33 320 320

Oplev alt fra hvide strande til afro-brasiliansk voodoo-kultur

Oplev Rio de Janeiro fra solsiden og skyggesiden, historiske Parati, vidunderlige Salvador da Bahia med Candomblé-religionen, sejltur i skonnert og strandliv på Morro de São Paulo.

Tag på en rejse til Brasilien, hvor I kommer tæt på utroligt mange facetter af Brasilien før og nu. I oplever Brasiliens smukkeste og mest charmerende byer. Og I slapper af på cruise og på de lange, hvide strande.

Glæd jer til

  • Livsglade Rio med guidede udflugter
  • Historiske Parati med sightseeing og cruise
  • Ophold i hyggelige pousadas
  • Kolonitid og voodoo-kultur i Salvador da Bahia
  • Romantik og strandliv på Morro de São Paulo
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Historiske parati og Salvador da Bahia

Jeres rejse til Brasilien går nu til den lille og vildt charmerende perle Parati, hvor tiden synes at have stået stille, siden byen var udskibningshavn for portugisernes guldfund til 1720-erne.

I oplever byen og dens legender på en vandretur med engelsktalende guide, og vi inkluderer også en sejltur på en skonnert til smukke øer og hvide sandstrande med frokost undervejs.

Herfra fortsætter I til Salvador da Bahia, der efter manges mening er den skønneste af alle Brasiliens skønne byer. Smuk, stemningsfuld og fyld med en kultur, der nedstammer fra slavekulturen med kampdansen Capoeira og Candomblé-religionen med bl.a. voodoo.

Hyggelige Pousadas

I begge byer bor I i hyggelige pousadas, pensioner, der oftest er drevet af private familier, så I kommer helt tæt på den hjertevarme lokale befolkning.

Rio de Janeiro fra solsiden og skyggesiden

Rejsen starter i Rio de Janeiro, der ligger så smukt mellem de frodige bjergskråninger og ikoniske strande som Ipanema og Copacabana. Her er en vidunderlig stemning, og livet leves med samba, fodbold og strandliv. I oplever Rio fra den historiske vinkel og får også indblik i vor tids slumkvarterer.

Strandliv på Morro de São Paulo

Rejsen slutter på et boutiquehotel lige ud til den mest fredfyldte strand på øen Morro de São Paulo. Biler er ikke tilladt her, så I kommer rundt med båd eller til fods.

Her vil I nyde en super romantisk afslutning på jeres rejse til Brasilien. I bor i en smuk bungalow, og I vil blive forkælet af personalet fra morgen til aften. Tag på snorkeltur, ridetur, cykeltur eller sejltur ud for at opleve øens strande og natur. Og nyd en spabehandling i hotellets Kairós Spa for at slutte rejsen i fuldendt balance.

Hvis I ønsker det, kan rejsen forlænges med flere dage hvert enkelt sted eller med endnu flere eventyr i Brasilien.

Guidet rundtur i historiske Rio

I skal på guidet rundtur i det maleriske kvarter Santa Teresa, hvor kunsterne har deres værksteder. Og I har også tid på egen hånd til at udforske byen med den kæmpe Jesus-figur, der våger fra toppen af det mægtige Corcovado-bjerg.

Favela i jeep

Under jeres ophold i Rio de Janeiro oplever i også dagligdagen i en af Rios favelaer, der vokser op ad bjergskråningerne. Turen foregår i jeep og giver et vigtigt indblik i denne side af livet i Rio.

XL Brazil Rio De Janeiro Sugar Loaf Mountain And Cable Car
XL Brazil Rio De Janeiro Corcovado Train
Xl Brazil Salvador Bonfim Church Bahia Ribbons Candomble Religion Woman Blessing
Det skal I opleve

Dagsprogram

XL Brazil Rio De Janeiro Aerial View Of Christ Redeemer And Corcovado Mountain

I rejser til Brasilien, hvor I lander samme aften eller tidligt dag 2 afhængigt af flyplanerne på det tidspunkt, hvor I vil rejse. Vi sørger altid for at finde de bedste forbindelser ud fra jeres ønsker.

XL Brazil Rio De Janeiro Ipanema Beach Mosaic Sidewalk Ocean

I er ankommet til Rio de Janeiro, der efter Nyhavn Rejsers mening er en af verdens smukkeste byer. Den ligger mellem de frodige bjerge og indbydende strande med Ipanema og Copacabana som legendariske oaser.

I har 4 overnatninger i Rio de Janeiro (ved ankomst dag 1) på Copacabana Mar Hotel 3*. Det moderne hotel ligger tæt på Copacabana-stranden og lige ved metrostationen Cardeal Arcoverde, så I kommer nemt omkring.

Gåtur i historiske Rio

Beboernes livsglæde og afslappede væremåde giver Rio en vidunderlig stemning. Her leves livet med samba, fodbold og solskin. Allerede i dag skal I på sightseeing for at se nærmere på byen.

I skal på en spændende gåtur med engelsktalende guide i det maleriske kvarter Santa Teresa. De brostensbelagte gader huser fremragende restauranter og også souvenirbutikker, men kvarteret er mest kendt for sin charme og for at være hjemsted for mange af Rios kunstnere, musikere og digtere.

Xl Brazil Rio De Janeiro Santa Teresa Neighborhood Old Tram
XL Brazil Rio De Janeiro Stairway Selaron
XL Brazil Rio De Janeiro Cable Car Sugar Loaf Mountain View

En af dem er Jorge Selarón. En lang trappe fører op til hans atalier, og trappen er et kunstværk i sig selv med alle sine farverige kakler. I kommer til også kunstneren Zemogs workshop, det kulturelle centrum af Casa das Ruínas med imponerende udsigt over bugten og den populære kunstner Getúlios udendørs værksted.

Gåturen slutter med en drink på en bar, hvorefter I tager den berømte bondinho (sporvogn) gennem kvarteret og tilbage over Lapa-akvædukten til byens centrum.

Varighed 4 timer. I bliver hentet og bragt til og fra hotellet, og alle entreer er inkluderet.

Samba, Jesus og Sukkertoppen

Resten af dagen har I tid til selv at gå på opdagelse i Rio de Janeiro. Tag en svømmetur fra stranden eller besøg byens vartegn Sukkertoppen, en kolossal granitklippe, der står smukt og vogter over indsejlingen til Guanabara-bugten.

På toppen af Corcovado-bjerget (700 m.o.h.) troner den berømte Jesus-figur, som byens store beskytter. Siderne af Corcovado-bjerget er omgivet af Tijuca-regnskoven med vandfald, bakkedrag og tæt jungle.

Vi kan selvfølgelig også arrangere, at I kommer til et af de flotte sambashows. Er der fodbold i byen, kan vi også hjælpe med billetter hertil.

XL Brazil Rio De Janeiro Stairway Selaron

I dag skal I på halvdags rundtur i en favela – de kendte slumkvarterer, der vokser op ad bjergskråningerne ved Rio de Janeiro. Som udgangspunkt er målet Favela Santa Marta på Morro Dona Marta, men det kan i enkelte tilfælde ændres på dagen.

Santa Marta referer til en hellig statue i et kapel på det højeste punkt af bakken (Morro betyder bakke). Statuen blev bragt dertil af en tidligere beboer i begyndelsen af 1900-tallet.

Det var her, Michael Jackson optog sin video ” They don't care about us” i slutningen af halvfemserne. I 2010 blev der opsat en bronze statue af ham i Beco Curió, hvor han dansede. Rundturen er tryg, og I bliver kørt til og fra hotellet.

XL Brazil Porto Imperial Paraty Lounge And Garden

Jeres rejse til Brasilien går nu ca. 3 timers kørsel sydpå fra Rio til Parati. Men I vil føle det, somm om I er rejst flere hundrede år …. tilbage i tiden! I skal bo 2 nætter på Pousada Porto Imperial Hotel 3*. En pousada er en pension, der normalt drives af private familier, så det er alletiders chance for at komme tæt på den hjertevarme lokalbefolkning.

Efter i en del år at have været en vigtig udskibningshavn for portugisernes guldfund, mistede Parati pludselig sin betydning omkring 1720-erne, så næsten alle byens bygninger og gader står uberørt fra dengang.

Parati er vildt charmerende med hvidkalkede huse med farvede vinduesfag og brostensbelagte gader. Gaderne er i dag fyldt med små hyggelige, cafeer og små butikker – i stedet for slaver, der slæber på sukkerrør, kaffe og sække med guld. Tæt ved Parati ligger flere fine strande.

XL Brazil Porto Imperial Paraty Facade Night

Vandretur med guide i Parati

I oplever byen og dens legender på en vandretur med engelsktalende guide. I kommer rundt i de smukke gader, hører om historien og besøger bl.a. et kulturcenter og Santa Rita-kirken fra 1722, der i dag er et religiøst kunstmuseum. Varighed 2 timer.

Xl Brazil Paraty Near Cotia Island Beach Rocks

Trods Paratis charme er der mange gode grunde til at tage på udflugt fra byens også. Ud for kysten ligger skønne øer med fine bugter og dejlige strande, hvor der serveres frisk fisk og tropiske frugter.

Vi har derfor inkluderet en sejltur på en skonnert. Om morgenen sættes kursen over det krystalklare vand mod de hvide sandstrande. Der vil være 3 timers stop, hvor I kan solbade og snorkle. Vejr og vind bestemmer kursen, men normalt er den mod øerne Comprida, Algodão, Cotia og Praia Vermelha. Frokost med alt godt fra havet er inkluderet på den 5 timer lange tur.

Xl Brazil Salvador View From Largo Do Pelourinho Colonial Architecture Old

I forlader nu Parati, men bliver i den historiske stemning. I rejser nemlig til Salvador da Bahia, der var Brasiliens hovedstad til 1763. Byen er erklæret verdens kulturarv af UNESCO takket være de usædvanligt velholdte bygningsværker fra den portugisiske kolonitid. Og stemningen er intet mindre end enestående.

XL Brazil Pousada Do Pilar Salvador Bay View With Balcony

Pousado do Pilar

I har 2 overnatninger på Pousado do Pilar 3*, der er indrettet i et smukt hus fra slutningen af det 19. århundrede. Her fornemmer man værternes personlige interesse i historie og kultur, der spreder hygge i hele ejendommen.

Indretningen er varm og autentisk med fine klinkegulve, smukke møbler og fornemme smedejernsarbejder på f.eks. balkonernes rækværker. Værelserne har enten udsigt mod havet eller den gamle bydel.

Xl Brazil Salvador Bahia Dress Candomble Religion Women Traditional Clothes

Den største del af befolkningen i Salvador da Bahia nedstammer fra slaverne, der i sin tid blev sejlet tværs over Atlanten for at arbejde på plantager og som tyende. Salvador da Bahia har derfor en ganske særlig atmosfære, da den afrikanske sjæl og ånd har sat markante præg overalt.

XL Brazil Salvador Da Bahia Old Town

Guidet gåtur i Salvador da Bahia

Glæd jer til en fascinerende tur i den betagende by. Fra det tidligere fyrtårn Farol da Barra går I mod Porto da Barra med udsigt over fæstningerne Santa Maria og São Diogo. Dernæst kommer I til de traditionelle kvarterer som Corredor da Vitória og Campo Grande-pladsen, hvor karnevallet begynder og slutter.

Men vigtigst af alt er den historiske kerne Pelourinho. Dette distrikt anses af mange for at være det fineste eksempel på kolonitidens arkitektur fra 1600- og 1700-tallet. Kvarteret er bygget på en stejl bjergskråning med maleriske palæer og kirker, og her er fantastiske udsigtspunkter.

Xl Brazil Salvador Group Dancers Capoeira

I dag har I hele dagen på egen hånd til at gå på opdagelse og se nærmere på Salvador da Bahia, mærke stemningen og møde den lokale kultur.

Kulturen i hele staten Bahia er afro-brasiliansk med en unik blanding af indfødte brasilianske og afrikanske ritualer og traditioner, der viser sig i Candomblé-religionen med bl.a. voodoo, og den særlige slavedans Capoeira ses i gader og på markeder.

På gadehjørnerne hist og her ses de karakteristiske baianas, store sorte matroner iført blondekjoler i 1700-talsstil, serverende lokale specialiteter.

XL Brazil Morro De Sao Paulo Beach In Ilha Do Boipeda

Lige ud for Valença-kysten syd for Salvador da Bahia ligger øen Tinharé. På nordspidsen af øen ligger fiskerbyen Morro de São Paulo, som i folkemunde ofte lægger navn til hele øen.

I sejler til øen i en katamaran fra havnen i Salvador de Bahia. Turen tager ca. 2 timer. Fremme på Morro de São Paulo vil I finde lange, skønne palmestrande, afslappet stemning og de smukke paradisfugle.

Xl Brazil Bahia Morro De Sao Paulo Fort Lighthouse Boat
XL Brazil Vila Dos Orixás, Morro De São Paulo Pool
XL Brazil Vila Dos Orixás, Morro De São Paulo Relax

Fyrtårnet og det gamle fort overvåger det hele, og det samme kan I gøre, hvis I går op på toppen af bakken (Morro betyder bakke), hvor der er et udkigspunkt.

Biler er ikke tilladt i Morro de São Paulo. Så man kommer omkring med båd eller på sine ben. Fra december til februar og i juli er her et rigt natteliv.

Vila dos Orixás Boutique Hotel & Spa

I har 5 overnatninger på det smukke boutiqehotel Vila dos Orixás Boutique Hotel & Spa 3+*. Hotellet ligger i grønne omgivelser ud til stranden Praia do Encanto, der er den sidste og mest fredfyldte strand på øen.

Her vil I nyde en super romantisk afslutning på jeres rejse til Brasilien. I bor I en smuk bungalow, og I vil blive forkælet af personalet fra morgen til aften.

Tag på snorkeltur, ridetur, cykeltur eller sejltur ud for at opleve øens strande og natur. Og nyd en spabehandling i hotellets Kairós Spa for at slutte rejsen i fuldendt balance.

XL Brazil Vila Dos Orixás, Morro De São Paulo Beach View

Jeres rejse til Brasilien er ved at være slut. I tager båden tilbage fra Morro de São Paulo til Salvador de Bahia og flyver herfra mod Danmark, hvor I lander dag 15.

Håndplukkede oplevelser

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Rio de Janeiro t/r
  • Al transport mellem lufthavne, hoteller mv.
  • 3 nætter på Copacabana Mar Hotel 3*, Rio de Janeiro, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Med lokal guide rundt i Santa Teresa
  • Oplevelse: Halvdagstur til Favela Santa Marta med lokal guide
  • Transport fra Rio de Janeiro til Parati
  • 2 nætteri på Pousada Porto Imperial 3*, Parati
  • Oplevelse: Vandretur i Parati med lokal guide
  • Oplevelse: Cruise med skonnert, inkl. frokost
  • Indenrigsfly Parati-Salvador de Bahia t/r
  • 3 nætter på Pousada do Pilar 3*, Salvador de Bahia, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Guidet gåtur Salvaldor med lokal guide
  • Transport i katamaran fra Salvador de Bahia-Morro de São Paulo
  • 5 nætter på Vila dos Orixas Boutique Hotel & Spa 3+*, Morro de São Paulo, inkl. morgenmad
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Det bedste af Brasilien
RejseperiodeDobbeltEnkelt
15.10.24 ‑ 15.12.2439.000‑43.00040.000‑45.000
04.01.25 ‑ 31.01.2542.000‑48.00046.000‑52.000
01.02.25 ‑ 30.06.2540.000‑47.00041.000‑48.000
01.08.25 ‑ 15.12.2540.000‑46.00042.000‑48.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Måltider, udflugter og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet

Bemærk

  • I karnevalsperioden i Rio, er priserne normalt stærkt forhøjede og der skal forudbetales et stort, ikke-refunderbart depositum
  • Kontakt os, hvis I ønsker fly fra provinsen
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Brasilien

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.