Small Cambodia Viroth's Hotel Exterior And Pool
Siem Reap, Cambodja

Viroth's Hotel

Stilet boutiquehotel i hjertet af Siem Reap

Moderne boutiquehotel inspireret af 50'ernes glamour og uovertrufne service kombineret med en levende, grøn facade med vertikale haver, pool og store værelser. Nyd et ophold med stilsikker luksus og komfort, spa og wellness i det chikke kvarter, der omgiver Wat Po templet. I bor tæt på restauranter, Night Market og blot 15 min. fra det historiske Angkor Wat tempelområde.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Designhotel i hjertet af Siem Reap

Viroth's Hotel ligger indhyllet i en fredelig atmosfære i en grøn gade i det chikke Wat Bo-kvarter,  tæt på floden med skønne caféer og restauranter - som eks. restaurant Banlle og cocktailbaren Miss Wong - lige rundt om hjørnet. I bor helt centralt med få minutters gang til broen, Wat Preah Prom Roth Bridge, der fører jer over til shoppingdistriktet "The Old Market" - og har blot et kvarters kørsel til Angkor Wat. 

Skønne faciliteter og pool

Viroth's Hotel har modtaget flere prestigefyldte priser siden åbningen, hvilket afspejler dets høje standard og dedikation til service og gæstfrihed. Nyd en lækker cocktail og snack omkring den 20 meter lange swimmingpool, hold formen ved lige i fitnesscentret og book en tid til selvforkælelse i spaen. Der er også en restaurant, der mætter lige dele øjne og munde.

Trendy restaurant og bar

Grønne omgivelser og et stilfuldt interiør. På Viroth's Hotel kan I nyde et velassorteret menukort af aromatiske khmerretter og internationale serveringer i en veltempereret restaurant, der har fri udsigt til haven eller ved bordene omkring poolen i stjernelysets skær indtil kl. 22.30. På Viroth's Hotel kræses der om retterne, og I kan glæde jer til en udsøgt morgenmad fra a la carte-menuen fra kl. 6-10 hver dag. 

Trænger I til en kølig drink i løbet af eftermiddagen, serveres der lækre cocktails, kombucha og friskpresset juice i baren tæt ved poolen. 

Fitness, spa og wellness

Cambodja har en stor kultur for massage og kropsbehandlinger, og det er ingen undtagelse på Viroth's Hotel, hvor den traditionelle khmer-massage er en populær behandling blandt gæsterne. Den kombinerer teknikker fra akupressur og massage til at lindre muskelspændinger og efterlader kroppen vidunderligt afslappet. Derudover tilbyder spaen også alt fra aromaterapi til urte-massage, body scrubs og forskellige skønhedsbehandlinger. Trænger I til at holde formen ved lige holder fitnesscentret åbent fra tidlig morgen kl. 7 til 22 hver dag.

Stilfulde værelser i frodige omgivelser

Se frem til en intim og stemningsfuld atmosfære med suveræn service. Viroth's Hotel har blot 35 værelser med plads til 1-3 gæster, som fordeles på 31 Deluxe værelser på 40-50 m2 med 7 m2 terrasser og 4 Suiter på 60 m2 med 10 m2 store terrasser. Værelserne er indrettet med et moderne mix af hipt og komfortabelt interiør i høj kvalitet og små vintage kunstfund, der samler oplevelsen i et harmonisk og personligt udtryk.

Værelser og suiter kommer med en king size-seng eller to enkeltsenge, et lækkert badeværelse og sidde- og spiseområde og er udstyret med fladskærmstv, aircondition, loftventilator, minibar, værdiskab samt te- og kaffefaciliteter. 

Se solen stige op over Angkor Wat

Viroth's Hotel ligger ca. et kvarters kørsel fra Khmerrigets Angkor Wat, som i dag er repræsenteret på UNESCOs Verdensarvsliste. For at undgå store turistflokke og få en helt spektakulær oplevelse, anbefaler vi en guidet tur, hvor I ser solen stige op over Angkor Wat. Man kan let bruge en hel dag i det velbevarede tempelkompleks og ruinby, der indtil slutningen af 1900-tallet var skjult af junglegrønt gemt for omverdenen. Ved besøget gå endelig ikke glip af jungletemplet Ta Phrom, der bl.a. er kendt fra filmen Tomb Raider, og Bayon-templet med dets mange smilende ansigter.

Ønsker I at vide mere om Khmerrigets historie og kunst, ligger hotellet et kvarters gang fra det arkæologiske museum, Angkor National Museum. Om aftenen, kan vi anbefale en tur rundt på et af deres stemningsfulde night markets, som sælger alt fra street food til t-shirts og souvenirs. 

På guidet tur i limousine

Der er masser at se og opleve i Siem Reap, der byder på alt fra lokale teaterstykker til museumsbesøg og sejlture ud til den flydende by, Kompong Khleang, i Tone Sap-søen, så tal med os om jeres ønsker. Hotellet arrangerer også ture i lokalområdet bl.a en tempel-sightseeing i hotellets vintage limousine, der har plads til 3-5 passagerer.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Cambodja

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Cambodja. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Ønsker I at høre mere om dette hotel?

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi tager os god tid til at lære jer at kende, så I er sikre på, at alle jeres behov bliver imødekommet. Og jeres rejse planlægges ned til mindste detalje for at sikre, at alting går op i en højere enhed.

Hvor mange skal I afsted?
Kontakt information
Har du rejst med Nyhavn Rejser før?
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve, artikler, tilbud, events, konkurrencer, gratis billetter samt inspiration til rejser og oplevelser fra Nyhavn Rejser via e-mail, sms og sociale media. Jeg giver desuden tilladelse til, at Nyhavn Rejser må henvende sig om udvidelse af mit samtykke, og at analyse pixels, som anvendes for at forbedre oplevelsen af vores kommunikation. Du kan altid tilbagekalde din tilmelding ved at klikke på ”Afmeld nyhedsbrev” nederst i nyhedsbrevet – eller ved at kontakte Nyhavn Rejsers kundeservice. Mine personoplysninger må opbevares og anvendes, som beskrevet her.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.