Xl Cambodia Botum Sakor National Park Cardamom Tented Camp Tent Terrasse
Oplevelse i Cambodja

Jungleliv og safaritelt i Cardamom Tented Camp

3 dages udflugt i Botum Sakor Nationalpark

Dybt inde i junglen mellem Botum Sakor Nationalpark og Kardemommebjergene ligger Cardamom Tented Camp. En lille teltlejr så langt fra alfarvej, at I kun kan komme frem med båd. Er I klar til store eventyr?

I øjenhøjde med dyreliv og natur

Det er kun de færreste, der på deres rejse i Cambodja finder vej til Cardamom Tented Camp i Koh Kong-provinsen. Her er da også kun 9 safaritelte, så hvis I søger et helt unikt eventyr i fredfyldte omgivelser, hvor I får følelsen af at være ét med naturen, er dette den oplagte oplevelse. Samtidig støtter I et godt formål. Cardamom Tented Camp samarbejder nemlig med en række lokale om at beskytte det mangfoldige dyreliv og naturen i Botum Sakor Nationalpark bl.a. mod krybskytter.

Glæd jer til at opleve det hele, når I sammen med lejrens rangere eksempelvis tager ud for at spotte gibbonaber og forskellige fuglearter. I får et indblik i deres arbejde med at beskytte dyrene, og har samtidig masser af tid til at nyde den forunderlige natur på disse kanter.

Xl Cambodia Botum Sakor National Park Cardamom Tented Camp Gibbonmonkey Closeup
Xl Cambodia Botum Sakor National Park Cardamom Tented Camp Gibbonmonkey Jungle
Xl Cambodia Botum Sakor National Park Cardamom Tented Camp Restaurant And Bar
Det kan I se frem til

Program

Dag 1: Velkommen til Cardamom Tented Camp

Efter morgenmad bliver I hentet på jeres hotel eller andet aftalt afhentningssted, hvorefter I sætter kurs mod Trapeang Rung. Her stiger I om bord i en lokal båd, som tager jer med ned ad Preak Tachan-floden omgivet af tæt, grøn jungle til Cardamom Tented Camp.

Efter en times tid på floden ankommer I til lejren, hvor I bliver budt varmt velkommen og får vist vej til jeres safaritelt. Alle teltene er 36 m2, ligger hævet lidt over jorden og har en mindre balkon. Det er ikke luksuriøse forhold, men komforten er i top. I overnatter i twin size - eller queen double size senge, har blæser inden for i teltet (ingen aircondition) samt badeværelse med eget toilet og bad. 

Har I lyst, bruger I eftermiddagen sammen med en lokal ranger, der tager jer med på en mindre vandretur i junglen omkring jer. Undervejs fortæller rangeren om deres arbejde, og I får måske jeres første møde med det vilde dyreliv. Bagefter har I tid på egen hånd til at slappe af og lade dagens mange indtryk forankre sig.

Frokost og aftensmad med flodudsigt

Når sulten melder sig, kan I besøge lejrens restaurant, som ligger perfekt med udsigt ud over Preak Tachan-floden. Menukortet byder på traditionelle Khmer-retter af friske råvarer såsom grøntsager og krydderurter, der så vidt muligt er dyrket i lejrens egen køkkenhave. Derudover finder I et stort udvalg af drikkevarer og skønne drinks.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet i jeres ophold.

Dag 3: Morgenmad og transport videre

I vågner op sammen med junglen, mens morgendisen stadig omfavner floden foran jeres telt. Jeres store jungleoplevelse er ved at være ved vejs ende, så I nyder morgenmaden og den sidste stund i de smukke omgivelser

Omkring kl. 8 stiger I om bord i båden, der bragte jer frem. Blot for at sejle retur til Trapeang Rung, hvor I har transport videre til jeres næste destination. På vejen tilbage fordøjer I de mange indtryk, som de seneste dage har budt på. Fik I mødt vilde elefanter? Hilst på gibbonaber? Og nydt hvert et øjeblik af junglens rå, men fredfyldte skønhed?

Dag 2: På eventyr i junglen

Solen omfavner jeres telt fra tidlig morgen, mens I fredfyldt vågner op til junglens lyde og begiver jer hen til restauranten, hvor morgenmaden venter på jer. Det hele er utrolig idyllisk med fuglene, der kvidrer om kap med kvækkende cikader og frøer langs flodbredden. 

Dagen i dag står på flere jungleeventyr sammen med de lokale rangere og en engelsktalende guide. Så det er på med de gode vandrestøvler eller kondisko. Ind i junglen ad små, gode stier. Gennem høje sivmarker, der majestætisk åbner sine vidder for jer. Over klukkende å’er. Og ind i mere jungle. Alt i mens gibbonaber og tropiske fugle nysgerrigt kigger på fra trætoppene og følger jer på vej. Undervejs fortæller rangeren mere om deres arbejde med at beskytte dyrelivet, og I stopper eksempelvis ved en Ranger Station for at se forskellige fælder og jagtudstyr, som de har konfiskeret fra krybskytter. 

Senere på dagen går turen tilbage ad floden i kajak. En helt særlig oplevelse, hvor I virkelig har tid til at nyde naturens næsten larmende ro.

Tilbage i lejren har I resten af dagen på egen hånd til at nyde omgivelserne og slappe af. 

Oplevelsen inkluderer

  • 3 dage/2 nætter i Cardamom Tented Camp i safaritelt
  • Frokost og aftensmad på dag 1
  • Morgenmad, frokost og aftensmad på dag 2
  • Morgenmad på dag 3
  • Alle nævnte oplevelser Cardamom Tented Camp
  • Al transport

Hvor skal I fortsætte rejsen til?

Afhentning og transport videre tilpasses jeres rejse i Cambodja

Efter de 3 dage i Cardamom Tented Camp kan I eksempelvis fortsætte til den gudeskønne ø Koh Rong (Royal Sands 4+*) for badeferie, bountystrande og snorkling. 

Tal med jeres rejserådgiver om en skræddersyet rejse i Cambodja, der inkluderer Cardamom Tented Camp med jeres ønsker og drømme. I kan også let kombinere oplevelsen med strandeventyr i Thailand?

HÅNDPLUKKEDE REJSER

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Cambodia Angkor Thom Wat South Entrance Sunset
Siem Reap og Angkor Wat, Cambodja, Asien

På eventyr i Cambodja

14 dage fra

34.500 kr.

Glæd jer til

Angkor Wats sagnomspundne tempelunivers

Phnom Penh og Silkeøerne på cykel

3 dage med safaritelt i Kardemommebjergenes vilde jungle

Luksusliv og badeferie på paradisøen Koh Rong

Oplevelser for både børn og voksne

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Cambodja

Alt på denne rejse til Cambodja kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Cambodja.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.