• Få de største naturoplevelser på en privat vandretur i Banff.
  • Tempoet tilpasses det individuelle niveau på en privat vandretur i Banff.
  • Perfekte hikes til begyndere eller familier på en privat vandretur i Banff.

Guidet vandreture i Banff Nationalpark

Ad de smukkeste ruter med guide

På en vandretur i Banff tilbydes forskellige ruter afghængig af hvilken dag, man ønsker.
Læs mere

Oplev brusende vandfald, farverige kløfter og blanke søer med privat guide, der viser vej til de største naturoplevelser. Vælg mellem flere forskellige ruter, der alle tager udgangspunkt i Banff.

En privat guide viser vej til de største naturoplevelser på en privat vandretur i Banff.Sikr jer de største naturoplevelser

Banff Nationalpark gennemskæres af så mange vandreruter, at det kan være svært at vælge den rette. Sammen med en guide er I sikre på at få præcis de naturoplevelser, I drømmer om, og tempoet tilpasses jeres individuelle niveau.

Afhængigt af hvilken dag, I ønsker turen, tilbydes der forskellige ruter. Bemærk, at minimumsalderen for alle ruter er 13 år. Frokost er inkluderet alle dage.

Ønsker man en privat tur med guide i stedet for en tur i mindre grupper, skal I blot sig til.

På en vandretur i Banff tilbydes forskellige ruter afghængig af hvilken dag, man ønsker.Kootenay National Park Trails

Dette er de perfekte hikes til begyndere eller familier. I Kootenay er der tre kortere ruter, der tager jer forbi steder som Vista Lake og Marble Canyon, hvor turkise smeltevandsstrømme skærer sig gennem klipperne, Numa Falls, Paint Pots og Fireweed Loops. 

På Kootenay er I ude i 4-5 timer, vandrer cirka 8 km og stiger totalt 150 meter.

Ved Moraine Lake i Valley of Ten Peaks går turen op igennem lærkeskovene.Larch Valley

Ved Moraine Lake i Valley of Ten Peaks går turen op igennem lærkeskovene. Den første del af turen er snirklet, og I er på bjørnenes hjemmebane – og det i så høj grad, at der kan udstedes forbud mod at færdes på egen hånd eller i små grupper, hvis bjørnene er set for nylig.

I kommer relativt hurtigt ud af skoven og bevæger jer op mod Sentinel Pass og Minestimma Lakes, hvor jeres anstrengelser belønnes af en fantastisk udsigt over store dele af Valley of Ten Peaks og Moraine Lake.

Larch Valley er et moderat hike med enkelte lidt hårdere stræk. I går 4-5 timer, dækker 9 kilometer og stiger i alt lidt under 550 meter. 

Med en privat guide på vandretur i Banff er man sikker på at få præcis de naturoplevelser, man drømmer om.Stanley Glacier

Fra starten af turen går I igennem områder, der jævnligt er udsat for naturlige skovbrande. Området er præget af ældgammel og helt nyudsprunget skov med hele søer af blomster på et nyligt nedbrændt område.

I stiger op mod Castle Mountain og kan se ud over Vermillion Pass. Herefter vandrer I forbi de lodrette bjergvægge ved Mount Stanley og Storm Mountain, stiger op over trægrænsen og slutter ved Stanley-gletsjeren, hvor I kan nyde jeres frokost og måske endda finde fossiler.

Stanley Glacier er et moderat hike på 3-4 timer. I går cirka 8,5 km og stiger totalt 395 meter.

Udsigtspunkt over Moraine Lake i Canada.Plain of Six Glaciers

Her starter I ved bredden af Lake Louise, én af the Canadian Rockies’ smukkeste gletsjersøer. I vandrer langs søen og stiger op gennem en dal, skåret af ældgamle gletsjere.

Herfra tynder stierne ud, og I ender på den ene sti, der fører jer resten af vejen. Udsigten over Lake Louise og bjergsiderne er helt fantastisk og I har det meste for jer selv i denne højde.

I ender på Plain of Six Glaciers, hvor I ser de seks gletsjere og deres smeltevandsstrømme, der giver vand til Lake Louise og områdets øvrige søer og strømme. Hvis der er tid og energi, fortsætter turen videre til Abbot Pass i retning af Lake O'Hara. 

Plain of Six Glaciers er et moderat hike. I er ude i 5 timer, går cirka 10,5 km og stiger totalt 340 meter. Husk kontanter, da der er et tehus med gode sager på vejen.

 
Steen Grosen Andersen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.