Rejser til Medellín
Svævebaner, street art og store hjerter
Fra narkohøjborg til byen med det evige forår. Medellín er indbegrebet af Colombias store forvandling. Landets andenstørste by var engang synonym med Pablo Escobars karteller, bandekrige og fattigdom. I dag er Medellín Colombias nok mest hjertevarme, gæstfrie og kreative storby med skønne museer, festivaler, gadekunst, natteliv og livsbekræftende barrios som den engang så berygtede Comuna 13.
- Gallerier, gadekunst og hippe caféer i Comuna 13
- Fernando Boteros bronzeksulpturer og Museo de Antioquía
- Naturparken Parque Arvi og Jardin Botanico de Medellín
- Kaffeplantager i San Sebastian de Palmitas og Guatapé med El Peñol-klippen
- Vandreture, cykelture og paragliding i bjergene tæt på Medellín
Oplev Columbias store forvandling
Pablo Escobar. Narkokarteller. De berygtede barrios, der klamrer sig til byens frodige bjergskråninger. Medellín er på alle måder en legendarisk by. Det er også byen, der mere end nogen anden, repræsenterer den transformation, som Columbia har gennemgået de seneste årtier.
I dag er historien om Medellín nemlig en helt anden. Det er historien om en moderne metropol. En storby pakket med kunst, kultur, musik og masser af hjertevarme. For ikke at nævne et skønt klima. Det er historien om en by, der med viljestyrke og stor indsats har fornyet sig selv - og kastet fortidens skygger af sig. En af de mest tydelige symboler på dette er Medellíns svævebaner, der forbinder den gamle bymidte i bunden af dalen med de engang så barske barrios på bjergskråningerne. En af disse barrios er Comuna 13.
Gadekunst og lokalt liv i Comuna 13
Comuna 13 har gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling fra at være et af de farligste områder i Medellín til at blive et moderne symbol på Colombias positive forandring. Selv om intet er rosenrødt, er der stadig noget helt særligt og livsbekræftende i at forvilde sig ind i de stejle gyder, hvor lokal gæstfrihed, kreativitet, musik og leg i dag tegner stemningen - og fortæller en levende historie, om den rejse Colombia befinder sig på. Kvarteret ligger på en stejl skråning, men en udendørs rulletrappe og svævebane er begge med til at gøre livet lidt nemmere, ikke mindst for de lokale – og begge tiltag har hjulpet til at forbinde Comuna 13 med det øvrige Medellín.
Mød vores eksperter
Cykelture, kunstmuseer og hippe kvarterer
Tilbage i centrum af Medellín, finder I nogle af byens historiske kvarterer, hvor bygninger fra 1700-tallet blander sig med moderne arkitektur og hyggelige parker, som I kan udforske til fods eller på cykel – denne del Medellín er cykelvenlig og har mange stræder, gyder og cykelstier, der binder byens forskellige seværdigheder sammen.
Find bl.a. vej til det mondæne kvarter Laureles og videre til El Centro med den nygotiske Palacio de la Cultura Rafael Uribe og Plaza Botero, hvor I finder skulpturen La Gorda af den berømte kunster Fernando Botero, som er født i Medellín. I finder flere af Boteros skulpturer rundt omkring i Medellín, og i det fremragende Museo de Antioquía, mens området omkring Parque Lleras er stedet, hvis I vil nyde en drink til tonerne af den colombianske nat.
Medellín store folkefest i august
August er forår i Columbia og i Medellén betyder det Feria de Las Flores – den store blomsterfestival – som er en af Colombias vigtigste og mest folkekære, regionale festivaler. Festivalen strækker sig over en uge i begyndelsen af august og handler om meget mere, end blomster: Den er en fejring af Medellín og den særlige kultur og identitet, som byen er så kendt for.
Vandreture, paragliding og smukke parker
Medellín er omgivet af frodige bjerge, der inviterer til bl.a. vandreture, paragliding og cykling. I naturparken Parque Arvi kan I vandre gennem duftende eukalyptusskove, bregneskove og langs rislende vandløb, der fører jer til udkigssteder med hele Medellin for jeres fødder. I byens botaniske have, Jardin Botanico de Medellín, finder I bl.a. Orquideorama-baldakin, der beskytter havens store orkidé-samling og samtidig fungerer som et reservat for sommerfugle.
Kaffeplantager, klippebjerget El Peñol og meget mere
Nordvest for Medellín, finder I nogle af regionens bedste kaffeplantager i San Sebastian de Palmitas, mens den lille by Guatapé, som ligger to timers kørsel fra Medellín, bl.a. er kendt for sine farverige huse og den ikoniske El El Peñol-klippe, der har trapper hele vejen til toppen. Hør jeres rejserådgiver om disse og mange flere oplevelser i og omkring Medellín.
Udvalgte oplevelser
til Armenia og kaffelandet
Nyhavn Rejsers eksperter har personligt afprøvet de bedste oplevelser og udflugter.
Vi sammensætter jeres rejse til Colombia efter jeres personlige ønsker.
Historier
fra Colombia
Bucket List
10 krydstogt-destinationer, der hitter netop nu