En vandretur tæt på guderne
Moorea fremhæves ofte som en af de smukkeste øer i verden, ofte i konkurrence med sin slægtning Bora Bora i Fransk Polynesien. Øen har også en særlig rig historie - den var tæt befolket mellem 1200- og 1800-tallet, hvor europæerne for alvor begyndte at ankomme i større antal - med sygdomme, der kraftigt reducerede den lokale befolkning.
Af samme grund er Opunohu-dalen også det område i Fransk Polynesien med flest ruiner af polynesiske helligsteder, de såkaldte maraer. Marae betyder ”ryddet området, fri for ukrudt og træ,” og de store stenplatforme var omdrejningspunktet for de traditionelle polynesiske samfund.
Det var her man bl.a. kommunikerede med guderne, udførte menneskeofringer og afgjorde vigtige sociale og religiøse spørgsmål. Og så var det også her, at adelige krigere deltog i bueskydningskonkurrencer.