XL French Polynesia Four Seasons Bora Bora Ocean Nature View

Afslappet luksus på Four Seasons Bora Bora 5+

Afslappet luksus på Four Seasons Bora Bora 5+

14 dage fra 73.500 kr.

Kontakt Jens

Tlf. 33 320 320

Jens Dyrehauge Larsen

Lagunens mest enestående resort

Lad jer forkæle på det mest enestående resort på den smukkeste ø i Fransk Polynesien. Nyd en stor villa på pæle i atollens lagune, sublim service og udsigten til Bora Boras blændende natur.

Der er steder i verden, man skal besøge mindst én gang, hvis man overhovedet har muligheden. For deres skønhed. For følelsen af forkælelse og frihed. Og bare fordi man er så privilegeret, at man kan. 

Bora Bora er et af de steder. Og hotellet Four Seasons Resort Bora Bora er stedet, hvis det skal være den ultimative rejse til Bora Bora. Resortet er så gennemført smukt og stilrent, at det er som en drøm. Jeres rejse til Bora Bora er lang, men belønningen er alle anstrengelserne værd!  

Glæd jer til

  • En plads i paradis på Four Seasons Bora Bora 5+*
  • Sublim service og gastronomi
  • Spa og velvære
  • 100 m2 stor villa på pæle i lagunen
  • Snorkling, dykning, sejlads … og afslapning

På Kanten af Bora Boras Koralrev

Bora Bora er den smukkeste af alle smukke øer i Fransk Polynesien. I centrum af atollen med den store lagune ligger hovedøen, hvor vulkanerne Pahia og Otemanu rejser sig frodige og dramatiske fra det turkisblå hav. 

I har udsigt til hele dette scenarie, da I skal bo ude på en af de paradisøer, motuer, der omkranser lagunen ved det beskyttende koralrev. Det bliver ikke bedre. Glæd jer til hvide strande, verdensklasse snorkling og så mange eller få aktiviteter, I har lyst til fra afslapning i spaen til udflugter ind i det frodige højland.

Jeres rejse til Bora Bora 

Bora Bora er ikke lige om hjørnet. Men hvis det om muligt lå dobbelt så langt væk, var det stadig anstrengelserne værd.

Ruten vil normalt gå via London og Los Angeles til Papete på Tahiti, hvor I ankommer om morgenen. Herfra med fly det sidste stykke på en smuk tur over atoløerne til Bora Bora, hvor en speedbåd venter. Sejlturen til Four Seasons Resort Bora Bora tager 20 minutter. 

Gæstfriheden er legendarisk, og allerede ved ankomsten modtages I med sang akkompagneret af guitar og ukulele og som velkomstgave Tahitis nationalblomst, den velduftende "Tiare Tahiti".

Her skal I bo

Four Seasons Resort Bora Bora er ubetinget blandt de bedste hoteller i hele Fransk Polynesien. Stilen er afslappet og alt fra service til gastronomi vil vi uden blusel give betegnelsen sublimt. 

I skal bo i en 100 m2 stor villa, der står på pæle i lagunen, så I har jeres egen private adgang til den magiske undervandsverden med myriader af fisk. Nyd den enestående stemning fra jeres soldæk og millioner af stjerner, når natten falder på. Tal med jeres rejserådgiver om, hvilken udsigt I ønsker, og om der skal være plunge pool til villaen. 

På Four Seasons Resort Bora Bora laver i præcis så meget eller lidt, I har lyst til. Jeres rejserådgiver kan hjælpe med udflugter f.eks. i 4WD i højlandet på Bora Bora. 

I har flere restauranter at vælge mellem på resortet, og I kan få arrangeret private middage på stranden eller på dækket i jeres villa, hvis I ønsker det. Spaen er klar med afslapning i særklasse, og fitness centret og diverse sportsaktiviteter hjælper gerne med at få pulsen op igen. 

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

  • Fly København-Bora Bora t/r
  • Lufthavnsskatter
  • Transport med speedbåd fra lufthavn til hotel på Bora Bora t/r
  • 10 nætter på Four Seasons Resort Bora Bora 5+*, Bora Bora, i valgte værelsestype inkl. morgenmad

Inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Lokal hotelskat på € 1,68 pr person pr. nat (samlet ca. € 100 for to personer) 
  • Måltider, udflugter og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
Pris per person ved 2 voksne
Afslappet luksus på Four Seasons Bora Bora, 10 nætter i beach view over water bungalow
RejseperiodeDobbeltEnkelt
01.04.22 ‑ 31.10.2295.000‑97.000164.000‑166.000
01.11.22 ‑ 19.12.2273.000‑75.000119.000‑121.000
20.12.22 ‑ 31.12.22113.000‑115.000198.000‑200.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
Pris per person ved 2 voksne
Afslappet luksus på Four Seasons Bora Bora, 10 nætter i mountain view over water bungalow
RejseperiodeDobbeltEnkelt
01.04.22 ‑ 31.10.22111.000‑113.000196.000‑198.000
01.11.22 ‑ 19.12.2284.000‑86.000141.000‑143.000
20.12.22 ‑ 31.12.22133.000‑135.000238.000‑240.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Ved ophold på Four Seasons Bora Bora over jul og nytår tilkommer obligatoriske jule- og nytårsmiddage
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Fransk Polynesien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Fransk Polynesien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.