Xl Greece Santorini Vedema Main Pool
Santorini, Grækenland

Vedema, A Luxury Collection Resort

Nyd familievenlig luksus midt i middelalderbyen Megalochori

På øhop i Grækenland elsker vi den autentiske stemning i de små landsbyer inde i landet, hvor det lokale liv leves på ægte græsk. På Vedema bor I lige midt i den betagende stemning. Vælg mellem værelser og villaer.

Megalochori er præcis, som man drømmer om, når man tænker på græske landsbyer. I er oppe på plateauet, hvor de fleste grækere i historien selv har foretrukket at bo.

Her kan I gå på opdagelse i de snævre gader og gyder mellem hvide huse og gamle kirker med blå kupler og gå på café med de lokale. Når dagen er slut, opstår der en særlig stemning i byen, der er så meget mere autentisk end mange strandpromenaders ofte hektiske liv.

Tæt på by og strand

Fra Vedema er kun tre km til den største by på Santorini, Fira, hvis I ønsker endnu mere byliv.

Er I mere til strandliv en dag, så er der kun 10 minutters kørsel til den lange, vulkanske Perivolos strand, hvor I er velkomne på Vedemas søsterhotel Istoria, der har en skøn beach club her. Transporten dertil er gratis med Vedemas shuttlebus.

Luksus i en gammel vingård

Området omkring Magalochori er kendt for sine mange vingårde, og Vedema var selv for 400 år siden en af dem. Se bare restauranten skabt i en af de gamle vinkældre. Det er helt unikt at sidde her. Den gamle vingård blev suppleret med flere gamle byhuse, da den blev til et hotel.

Når det er sagt, så er alt renoveret så sent som i 2019 og topmoderne, når det kommer til faciliteter og komfort.

Xl Greece Santorini Vedema Alati Restaurant Interior
Xl Greece Santorini Vedema Main Pool
Xl Greece Santorini Vedema Olympian Villa Pool
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Suiter på Vedema på Santorini

Vedema har 46 suiter og villaer, der alle har deres egen terrasse, og mange har enten jacuzzi eller egen pool oveni, hvis I vil forkæle jer selv yderligere. Indretninger er lys og lækker med hvide vægge, gråmalet træværk og smukke tekstiler.

Rejser i flere sammen, kan mange suiter bestilles som ”connecting rooms”. Alternativt anbefaler vi f.eks. Athenian Suite, hvis I rejser til Santorini med børn.

 

  • Dorian Suite: 50 m2 med separat eller stor sammenhængende opholdsstue.
  • Aegean Suite: 60 m2 med separat eller stor sammenhængende opholdsstue, udendørs jacuzzi,
  • Athenian Suite: 75 m2, to soveværelser, to badeværelser og opholdsstue.

Villaer på Vedema - op til 5 soveværelser!

På Vedema kan I også give jer selv ekstra meget plads og privatliv i en villa for jer selv.

Olympian Villa på 75 m2 er som en rækkehus med stor have/terrasse med jeres egen pool. Separat soveværelse, udendørs jacuzzi og udsigt til Det Ægæiske Hav.

Presidential villa på 150 m2 er en selvstændig villa med tre soveværelser og badeværelser, badekar med hydromassage, stue med spiseplads og fuldt udstyret køkken. I gårdhaven er jacuzzi og spiseområde på terrassen.

Nafsika villa på 350 m2 er også en separat villa. Så separat, at den ligger tre minutters kørsel fra hotellet med udsigt til solnedgangen over havet. Her har I egen kok og butler. Udenfor er stor pool, jacuzzi og jeres egen landingsplads til helikopteren, hvis I har den med på ferie i Grækenland.

Restauranter på Vedema

Santorini er kendt for sine gode vine, og da I er på en gammel vingård, kan I se frem til et overdådigt vinkort i restauranterne og Canava Wine Bar.

En helt særlig oplevelse er at spise på restaurant Alati under hvælvingen i den rustikke vinkælder. Køkkenet lægger vægt på at bruge lokale, friske råvarer, så I kan se frem til et stort udvalg af alt godt fra havet. Alati har også en åben terrasse med udsigt til byens gamle huse og kirketårne.

Restaurant Pergola ved poolen tilbyder traditionelt græsk køkken, BBQ og snacks - også med udsigt til byen.

Øvrige faciliteter på Vedema

Vedema har et smuk poolområde, hvor I også finder en hyggelig poolbar og en opvarmet jacuzzi. Den ualmindeligt smukke Elios Spa er klar til at forkæle krop og sjæl med behandlinger og dampbad, mens et mindre fitnessrum giver mulighed for lidt ekstra motion. 

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Greece Santorini Island Oia City Sunset
Grækenland, Europa

Glæd jer til

Stor poolvilla på Acron Villas 5* på Paros

Autentisk stemning i landsbyen Megalohori

Vedema, a Luxury Collection Resort 5* på Santorini

Mange udflugtsmuligheder på Santorini og Paros

Græsk sol, god mad, smuk natur og dejlige strande

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Grækenland

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Grækenland. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.