Glasklart vand, fisk i alskens farve, gourmetkaffe og burgere på grillen
Hawaii er mindst ligeså enestående under havets overflade som over. På denne vidunderlige halvdagstur ved Hawaii Big Island kan I glæde jer til at opleve et af de bedste snorkelsteder ved smukke Kealakekua Bay.
På vejen til Kealakekua Bay cruiser katamaranen langs Kona-kysten med vidunderlig udsigt til det smukke landskab. Ofte vil I allerede her opleve delfiner og flyvefisk følge jer på vej. I hvalsæsonen (medio december - medio marts) kan I desuden være heldige at spotte hvaler, bl.a. den enestående hvalhaj.
Kealakekua Bay ligger langt fra turiststrømmene og kan kun nås ad vandvejen. Bugten er smukt beskyttet af en 35 meter høj lavaklippe, som sørger for, at her ofte er læ og optimale vandforhold. Vandet er så klart (ofte op til 35 meters sigtbarhed), at det mangfoldige liv under overfalden kan opleves direkte fra bådens dæk.
Men glæd jer nu alligevel til at iføre jer snorkeludstyr og hoppe i. Det bliver ikke svært, for det klare vand har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft.
For alle aldre
Man kan betragte den 60 fod lange katamaran som dagens luksusstrand - her er nemlig både plads i sol og skygge, her er bruser med frisk vand, toilet og meget andet. Børn vil og barnlige sjæle vil elske platformen, hvorfra man kan hoppe i vandet, og ikke mindst de 2 vandrutsjebaner, der leder fra båden og direkte ned i havet.
Er I nybegyndere eller ikke helt trygge ved snorkling er det selvfølgelig muligt at blive på dækket og bare nyde solen og omgivelserne. Alternativt er det muligt at ligge i en gummiring eller på et lille surfbræt og kigge ned under vandet gennem en slags glaskasse, der sørger for, at man ikke behøver få hovedet under vandet.
Morgenmad, gourmetkaffe og burgere på grillen
Når skibet stævner ud fra Keauhou Bay kan I se frem til at krydre udsigten og den friske havluft med et fantastisk morgenmåltid. Glæd jer til den berømte Kona-kaffe, økologisk frugt fra ejernes egen farm, æg og tropisk juice.
Sejlturen til Kealakekua Bay tager ca. 1 time hver vej, og I vil have ca. 2½ time for anker i bugten. Et stykke tid inden I vender næserne hjemad, begynder duften af grillet kød at sprede sig på dækket. Kaptajnen har nemlig tændt op i grillen og gjort klar til BBQ-frokost på dækket. Råvarerne er friske og lokale, og mon ikke omgivelserne sørger for, at dette er blandt de bedste burgere, I nogensinde har spist.
Husk
I skal selv sørge for transport fra hotellet til båden. Der er check-in kl. 08.30 og afgang kl. 9. I er retur ca. 13.30. Husk håndklæde, solcreme og penge til drikkevarer. Mad og snorkeludstyr mv. er inkluderet.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.
3
I får en rejseplan
Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
4
Rejsen lægges fast
Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
5
Vi holder kontakt
I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.