XL Indonesia Misool Eco Resort View
Raja Ampat, Indonesien

Misool Resort

Midt i havet, midt i himlen

Barfodsluksus med nogle af verdens bedste koralrev

Forestil jer en fjerntliggende tropeø. Omgivet af nogle af verdens rigeste koralrev og ubeboede øer, så langt fantasien rækker. Et nærmest mytisk område mellem Det Indiske Ocean og Stillehavet – tæt på Papua. Forestil jer nu et luksusresort, der samtidig er et naturbeskyttelsesprojekt drevet af inspirerende ildsjæle. Nu er I godt på vej. I mangler bare at vælge, om I vil bo i lagunen eller på stranden.

Midt i havet, midt i himlen

Barfodsluksus med kærlighed til havet

Et luksuriøst refugie skabt på bæredygtige principper. Et naturbevaringsprojekt for et enestående havområde. Et professionelt dykkecenter, der fungerer som base for at udforske nogle af klodens bedste koralrev – der kan opleves med såvel snorkel som dykkerflaske. Det skønneste køkken, bygget på økologiske grøntsager, bæredygtig fangst og lokale madtraditioner. For ikke at nævne de mest vidunderlige villaer – nogle er bygget på pæle i lagunen, andre direkte på stranden.  

Misool Resort er alle disse ting. Og meget mere. Det er en følelse. Et fortryllende fristed, hvor I bare kan være til. Under solen og stjernerne. Og i vandet, hvor hver dag er et nyt eventyr i havets forunderlige verden. 

Et uberørt naturparadis, de færreste oplever

Misool Resort gemmer sig dybt inde i en øgruppe af ubeboede øer i Indonesiens Raja Ampat Regency, et fjerntliggende ørige tæt på Papua – med 165 km til den nærmeste havn 20 km til den nærmeste landsby med båd.   

At rejse til Misool Resort kan godt føles lidt som at rejse til verdens ende. Man flyver normalt dertil fra Jakarta eller Bali – til byen Sorong i Papua, hvorfra det tager fire timer at sejle til den lille ø, der ligger i den såkaldte koraltrekant; et havområde, der huser cirka 75 procent af alle verdens kendte koralarter og over 2000 arter af fisk - inklusiv store bestande af mange slags rokker, tun, hajer, havskildpadder, søheste og uendelig meget mere. 

Fra hajfinner til havbeskyttelse

Som i store dele af Raja Ampat, har de lokale i området omkring Misool Resort traditionelt levet af fiskeri – faktisk er resortet bygget på et sted, hvor ejerne, de to dykkere Marit og Andrew Miners, tilbage i 2005 faldt over en nyligt forladt lejr for hajfinnefiskere – de gjorde det til deres mission at vende denne udvikling og med støtte fra investorer og naturbeskyttelsesorganisationer lykkedes det i 2008 at åbne dørene for Misool Resort.

Naturbeskyttelse og bæredygtige principper

Resortet har lejet et stort område på 1220 km2 af havet for at oprette og beskytte et havreservat, som I er med til at understøtte med jeres ophold. Marit og Andrew Miners har desuden oprettet Misool-fonden, der understøtter havreservatet med lokale projekter og lokale rangers, der beskytter det store område mod ulovligt fiskeri.  

Tilbage på resortet er solpaneler, bæredygtige spildevandsløsninger og permakulturhaver nogle af eksemplerne på, hvordan Misool Resort arbejder med at reducerer sit negative aftryk på miljøet – ligesom alle resortets bygninger og villaer er bygget i naturmaterialer og med eksisterende tømmer fra lokalområdet.

XL Indonesia Misool Eco Resort Room
XL Indonesia Misool Eco Resort Dive Centre
XL Indonesia Misool Eco Resort Aerial view
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Misool Resort

Misool Resort er kort sagt delt i to områder: En nordlig del med lagune, strand, water villas, dykkecenter og resortets restaurant – og en sydlig del med en større strand og strandvillaer. I kan gå mellem de to områder over en bakke, mens resortet har også en lille båd, der kan sejle jer fra lagunen til stranden på sydsiden.

Økologi, sæsonens grønt og dagens fangst

Resortets restaurant ligger ved stranden med udsigt over den nordlige lagune – glæd jer til et skønt udvalg af asiatiske og internationale retter - med fokus på lokale specialiteter tilberedt med sæsonens frugt, grønt og traditionelle ingredienser som citrongræs, gurkemeje, ingefær og chili.  

Restauranten serverer kun bæredygtigt fangst fra lokale fiskere, mens de fleste af retterne primært er vegetariske med grøntsager fra egne køkkenhaver. 

Glæd jer også til at nyde papuansk kaffe, friskpresset juice og husets hjemmelavede cashewmælk, der laves frisk hver morgen, ligesom restauranten naturligvis også byder på øl, vin og champagne.  

8 Water Cottages, 11 Beach Villas

Misool Resort har otte Water Cottages, der er bygget på pæle i den nordlige lagune – med trappestiger direkte ned til vandet, naturligvis. I det samme område finder I fire lidt større North Lagoon Villas, mens resortets øvrige syv South Beach Villas gemmer sig under træerne ud til den fortryllende, sydlige strand.   

Alle hytter og villaer har skønne terrasser, udendørs badeværelser med varm og kold bruser, naturlige ventilationssystemer, minibar og store senge med myggenet, ligesom I også finder en minibar.  

Alle villaerne på Misool Resort er unikke – nogle egner sig til par, mens andre har plads til 4-6 personer med to soveværelser. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken villa, som passer jer bedst.  

Der er ikke Wi-Fi i villaerne, men I kan tilgå internettet i resortets reception og lounge.

Professionelt dykkercenter med lounge

Resortets skønne dykkercenter The Hive åbnede dørene i 2022 – her kan I slappe af, nyde udsigten over lagunen, planlægge jeres udflugter og falde i snak med resortets dykkere og andre gæster, der deler den samme passion for livet under havet. Snorkling og dykning er en stor del af et ophold på Misool Resort – på The Hive finder I bl.a.  varme brusere, opbevaringsplads til kameraudstyr og rigeligt med tørrestativer til våddragter, finner og andet udstyr.

Koralrev i verdensklasse – til snorkling og dykning

I finder flere end 60 dykkerspots inden for en 1 times sejlads fra resortet, herunder 25 dykkersteder inden for 15 minutters sejlads, der bl.a. tæller de fabelagtige dykkerspots Fiabacet, Boo, Yilliet, Wobbegong City og ikke mindst Magic Mountain. 

Misool Resort har en yderst komfortabel båd, der er velegnet til såvel cruises i solnedgangen som snorkel- og dykkereventyr.

Traditionel madlavning og massage

Gå på opdagelse i resortets køkkenhaver og lær mere om de lokale krydderier og grøntsager, inden I prøver kræfter med at tilberede traditionelle indonesiske favoritter som f.eks. balinesisk Sambal Matah, der er en frisk citrongræs- og chili sauce lavet med kokosolie – i dette tilfælde er kokosolien selvfølgelig presset på stedet.  

De eventyrlige dage med svømmefødder, dyk og snorkling kan godt sætte sig i kroppen, især hvis I ikke er vant til at svømme hver dag. Ikke at man behøver lige præcis den undskyldning for at besøge resortets lille spa, hvor der venter skønne massager og traditionelle kropsbehandlinger med lokale olier og ingredienser.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Indonesien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Indonesien. De elsker øen og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.