Xl Italy Puglia Borgo Egnazia Overview
Apulien, Italien

Borgo Egnazia

Uforstyrret forkælelse, Michelin-køkken, romerske bade og Syditaliensk romantik

Der er noget særligt fortryllende og nærmest filmisk over det suveræne luksusresort Borgo Egnazia, der folder sig ud som en befæstet syditaliensk landsby, en såkaldt Borgo, ved Apuliens gyldne kyst  mellem Bari og Brindisi.

Eventyrligt resort i det sydlige Italien

Med sine gyldne kornmarker, olivenlunde, frugthaver og vinranker, udgør Apulien ”hælen” i den italienske støvle – et roligt, charmerende og landligt hjørne af Italien, der er kendt for sine autentiske landsbyer, åbne landskaber, utallige kulturskatte fra oldtiden og ikke mindst charmerende byer som Bari og Brindisi, der rummer mere af det gamle og uberørte Italien, end man finder de fleste andre steder i landet. 

Borgo Egnazia er et eventyrligt resort. En romantisk landsby i hvide kalksten, der er som skabt på drømmebilleder af det landlige Syditalien – tilsat en håndfuld restauranter (herunder en Michelin-restaurant), fire pools, tre barer, to private strande og en fabelagtig spa. 

Glæd jer også til charmerende og personlig service – check-in foregår direkte på jeres værelse – og jeres egen ”personlige rådgiver”, der kan hjælpe jer med aktiviteter og ønsker under hele opholdet.  

Det hele er indrammet af en vidunderlig placering mellem en historisk romersk beboelse og den fabelagtige San Domenico-golfbane med den lille kystby Savelletri lige ved siden af. 

Det var på Borgo Egnazia, at bl.a. de amerikanske stjerner Justin Timberlake og Jessica Biel valgte at holde deres bryllup. Det forstår vi godt. Men alt det, kommer vi til.

Xl Italy Puglia Borgo Egnazia Overview
Xl Italy Puglia Borgo Egnazia Restaurant Cala Masciola
Xl Italy Puglia Borgo Egnazia Bar Angoletto

Landlig chic, rustik charme og funklende lys

Borgo Egnazia er på mange måder et helt vildt projekt. En total rekonstruktion af en traditionel apuliansk ”borgo” – en befæstet landsby - skabt af den italienske arkitekt Pino Brescia, der med brostensgader, kalkstensvillaer, buede passager, arkader, gårdhaver og sågar en piazza med tilhørende klokketårn, ikke har taget nogle genveje eller overladt noget til tilfældighederne. 

Det er med andre en fabelagtig drømmeverden, indhyllet i italiensk elegance, landlig charme, levende lys, moderne dekorative indfald og en ubesværet iscenesættelse, der både er drømmende og filmisk, men samtidig formår at føles nærværende og afslappende.  

Xl Italy Puglia Borgo Egnazia Villa Padronale Patio
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Værelser, byhuse og villaer

Borgo Egnazia har 63 værelser, 92 casettas (byhuse) og 28 villaer, der alle har en ting tilfælles; En drømmende let og luksuriøs indretning i hvide og cremefarvede toner, der spænder fra mere stilfulde og elegante udtryk (værelserne) til mere landlige og rustikke indretninger (værelser og villaer). 

Alle værelser ligger i bygningen La Corte og har enten balkon, terrasse eller gårdhave – foruden skønne badeværelser i kalksten med bl.a. badekar og lydsystem. Rejser I som familie, kan I med fordel overveje en resortets casettas i to etager med bl.a. gårdhave og lille køkken i stuen og soveværelse og tagterrasse foroven. 

Sidst, men ikke mindst kan I vælge en større villa (tre soveværelser), hvor der også følge egen pool med.  Alle værelseskategorier har Wi-Fi, tv, aircondition og minibar. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelsestype, som passer jer bedst. 

Michelin-mad, apuliansk landkøkken og tre barer

Friskfanget fisk på Calamasciola ved stranden, ovnbagt pizza med familien på hyggelige Mia Cucina eller Apuliens hjertevarme og rustikke landkøkken på La Frasca. Borgo Egnazia har i alt seks restauranter, der på fortrinlig vis kommer rundt om de bedste sider af det italienske køkken.  

Resortets gastronomiske flagskib er den fabelagtige og stemningsfulde Michelin-restaurant Due Camini, hvor I kan glæde jer til suveræne kreationer med afsæt i apulianske traditioner og råvarer, mens den legesyge børnerestaurant Da Frisella byder på børnebuffet i farverige omgivelser. 

Borgo Egnazia tager ikke let på aperitifs, cocktails og nightcaps – I finder hele tre barer fra eventyrlige Bar del Portico til poolbaren Capanno og den mere familievenlige Angoletto, der ikke mindst specialiserer sig i smoothies og italiensk gelato.

Private strande, spa, pools, golf og meget mere

Borgo Egnazia byder på et overflødighedshorn af aktiviteter – fra tennis og gratis yoga i fitnesscentret til og en fabelagtig 18-hullers golfbane, der også viser vej ned til en klippebugt, hvor I kan bade. Resortet har selvfølgelig også en shuttlebus, der kører jer til en af to private strande; En klippestrand eller en børnevenlig sandstrand med parasoller, solsenge, strandbar og flere slags vandsport fra sejlture til dykning. 

I kan også leje cykler på resortet og tage på opdagelse gennem områdets olivenlunde til lokale landsbyer – eller cykle ned til en strand i nærheden. Det forudsætter naturligvis, at I har lyst til at forlade resortet. Og det er langt fra givet. For her venter bl.a. en fabelagtig romersk-inspireret spa og fire pools, herunder en dedikeret familiepool (opvarmes i kølige perioder) og en opvarmet indendørs pool.

Børneklub og landsbyfest

Borgo Egnazia har også en børneklub, ligesom I kan glæde jer til skønne madlavningskurser i et af resortets restauranter – og hver 14. dage afholder Borgo Egnazia en ”landsbyfest” på piazzaen med dans, underholdning, gøgl og gadekøkkener. 

Xl Italy Puglia Borgo Egnazia Corte Bella Room

Et resort i tre dele - med plads til familier og par

Borgo Egnazia har dedikerede områder til såvel familier som par, så der er plads til alle. Resortet består kort fortalt af tre dele: Il Borgo, der er selve landsbyen med piazzaen, klokketårn, kapel og små gyder, der fører ud til resortets charmerende byhuse eller casettas, der rummer i alt 92 værelser. La Corte er resortets hotelbygning med 63 værelser i to etager – her er kun adgang for voksne i sommerperioden.  

Sidst, men ikke mindst består Borgo Egnazia af 28 skønne villaer med egen pool, gårdhave og plads til op mod seks personer – et oplagt valg for familier.  

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Italien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Italien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.