XL Japan Ontake Volcano Seen From Kaidakogen Hill
Oplevelse i Japan

Trekking til toppen af Japans hellige vulkan

Gå i pilgrimmenes fodspor på vulkanen Ontake-San

Japans folketro har dyb rod i naturen, og bjergene er stedet, hvor himlen og jorden mødes. Gå ad pilgrimsruten til toppen af Ontake-san, Japans næsthøjeste vulkan, og nyd både natur og helligdomme på jeres vej.

Vulkanen Ontake-San rejser sig majestætisk 3.067 meter op mod himlen ved Nagano og Kiso-Fukushima. Her har pilgrimme klædt i hvide kimonoer gennem 1.000 år vandret fra foden af vulkanen til toppen for at bede og blive renset.

XL Japan Ontake Volcano
XL Japan Ontake Volcano Buddha At The Top
XL Japan Ontake Volcano Spring Flowers

Trekking med smukke udsigter og spændende kultur

I dag er Ontake-san ikke blot en helligdom, men også et populært udflugtsmål for naturelskere året rundt. Om sommeren snøres vandreskoene, om vinteren kommer skiene på. 

På jeres vandretur på Onsake-san forkæles I med uendelig udsigt til landskaber med cypresskove og kratersøer, og langs pilgrimmenes stier står hellige stenfigurer og torii-porte, som giver den store naturoplevelse en ekstra dimension. At trekke til toppen af Onsake-san er derfor meget mere end bare en smuk gåtur.

Heldagsudflugt med kærkommen smutvej

I bliver hentet på jeres ryokan og kørt til Ontake-San. Allerede ved startstedet fornemmer I, hvor smukke udsigter der venter længere oppe. 

Hvor pilgrimmene går fra foden af vulkanen, starter I med at tage en svævebane det første stykke op til 2.150 meters højde, hvorefter I går 3,6 km ad pilgrimmenes stier til toppen. Det lyder ikke af alverden, men regn dog alligevel med at bruge 2½-3 timer.

Undervejs møder I måske pilgrimme, og giv jer tid til at nyde naturen omkring jer med panoramaudsigt over bjerge og skove i Kiso-dalen. Om foråret vil I også kunne nyde de mange alpine blomster. Ved den ene af de fem utroligt smukke kratersøer er en café, hvis I har brug for en pause.

XL Japan Ontake Volcano Biggest Crater Lake

Frokost ved toppen

Tæt på toppen er det tid at fylde energidepoterne op, så jeres guide sørger for frokost. Glæd jer til at nyde et så velfortjent måltid mad på toppen af en hellig vulkan. 

Ved halv to-tiden er det tid at bevæge sig stille og roligt nedad igen. I er fremme ved svævebanen på to timer, og ned ved foden af vulkanen venter bilen, der kører jer hjem til ryokan.

Praktiske informationer

Svævebanen er åben fra forår til efterår, mens vandreruterne til toppen af Onsake-san er åbne fra juli til midt i oktober. Der er tale om middelsvær trekking, så alle i almindelig god form kan være med. Husk gode sko. 

I bliver hentet på jeres ryokan tidlig morgen, så I er fremme ved startstedet kl. 8. Alt efter hvor I bor, er I hjemme ved 5-6 tiden en kæmpe oplevelse rigere. I tilfælde af dårligt vejr kan udflugten blive aflyst.

 

Team Japan

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.