XL Malaysia Tanjong Jara Resort Island Excursion

Sommer i Malaysia

Sommer i Malaysia

20 dage fra 26.000 kr. | BØRN fra 13.000 kr.

Kontakt Knut

Tlf. 33 320 320

Luksuriøs ferie med mange udflugter inkluderet

Oplev Malaysias mangfoldighed fra storbyjungle over højlandets teplantager og tropiske jungle til smukke paradisøer og strande. Nyd udvalgte 4-5 * hoteller og resorts og glæd jer til mange udflugter at vælge imellem, med alt fra cykelture til vandring og kokkeskole i børnehøjde.

Glæd jer til

  • Historiske Hotel Majestic i pulserende Kuala Lumpur
  • Paradisøen Pangkor Laut
  • Malaysias højland ved Cameron Highlands Resort
  • En uges strandferie på Tanjong Jara Resort
  • Inkluderet spabehandling og flere oplevelser

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Kuala Lumpur 2 nætter på Kuala Lumpur 2 Højdepunkter Pulserende storbystemning og mangfoldige markeder og kvarterer Pulserende storbystemning og mangfoldige markeder og kvarterer
Pangkor Laut 5 nætter på Pangkor Laut 5 Højdepunkter Tropisk paradisø og junglestemning Tropisk paradisø og junglestemning
Cameron Highlands 3 nætter på Cameron Highlands 3 Højdepunkter Naturstemning, jungle og the-plantager Naturstemning, jungle og the-plantager
Terengganu 7 nætter på Terengganu 7 Højdepunkter Strand, snorkeling, lokalliv og 5 km uberørt sandstrand Strand, snorkeling, lokalliv og 5 km uberørt sandstrand
XL Malaysia Cameron Highlands Resort Experience View
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Mangfoldige Kuala Lumpur

Malaysias hovedstad er en pulserende og fremadstormende by. Her gemmer traditionelle markeder og religiøse monumenter sig i skyggerne af de mange nye højhuse. I denne etniske smeltedigel er alt fra kulturlivet over gastronomien til arkitekturen med til at give jer en spændende og kontrastfuld oplevelse.

Luksusliv på Hotel Majestic

I skal bo på det legendariske Hotel Majestic der er genåbnet efter at have ligget hen i årtier. Majestic tilhørte eliten blandt Østens luksushoteller under kolonitiden. Her er store værelser, et super poolområde og fremragende mad. Men ikke mindst så er stilen og atmosfæren tro mod fortiden.

Paradisøen Pangkor Laut

Efter storbyjunglen venter den fredfyldte jungle på den tropiske ø Pangkor Laut. Den ligger kun små 4 timers kørsel fra Kuala Lumpur og 6 km ud fra Malaysias vestkyst, men I er alligevel i en helt anden verden.

Her er kun dette ene sted at bo på den 300 hektar store ø. Pangkor Laut 4+* resortets overdådige villaer deler kun omgivelser med den kuperede jungles dyr og havets fisk. Nyd roen, maden og hinanden på et af Malaysias smukkeste strande. Slap af i en afskærmet bugt med en uberørt strand og nyd en dyb følelse af ro. Glæd jer også til den inkluderede picnic og 50 minutters forkælelse i spa’en for to voksne, et Sunset Cruise eller en picnic, hvis I rejser med børn. 

Jungle og teplantager i højlandet

Nu fortsætter jeres rejse til Malaysia mod nye naturoplevelser. Det frodige højland Cameron Highlands, der ligger i mellem 1300 og 1500 meters højde, er dækket af tæt jungle og teplantager i sirlige mønstre. De køligere temperaturer inviterer til dejlige vandreture ind i junglen mod søer, floder og vandfald.

Det luksuriøse Cameron Highlands Resort 4* ligger midt i de bølgende teplantager med udsigt udover dalen. Stemningen er fyldt med pragt, romantik og nostalgi. Her skal I bo 3 nætter, og I har 1 vandretur inkluderet.

Strand, snorkling og lokalkolorit

På Malaysias østkyst venter charmerende Tanjong Jara Resort 4* i den nordlige Terangganu-provins. Nyd stranden, tag på snorkeltur til paradisøen Pulau Tengol eller prøv Tanjong Jaras prisbelønnede spa. På det luksuriøse resort er der god mulighed for at slappe af efter nogle begivenhedsrige dage i højlandet.

Den 5 km lange, uberørte sandstrand inviterer til vandreture og hygge ad libitum. I skal bo i et Serambi room (55 m2) med to opredninger, hvis I rejser med børn. Fra værelsets terrasse har I direkte adgang til den smukke have. Nyd freden og udsigten over havet fra terrassens solstole.

Inklusiv cykeltur, vandring eller kokkeskole

I løbet af opholdet på Tanjong Jara har I en udflugt inkluderet. I kan vælge mellem cykeltur langs kysten og gennem små landsbyer. At lære om nærområdets flora of fauna på en en let vandretur, der slutter på Jara Hill med smuk udsigt over kysten. Eller tilbringe nogle morsomme og lærerige timer i selskab med resortets mesterkok på en anderledes kokkeskole, der både er for børn og voksne.

Xl Malaysia Kuala Lumpur Kuala Lumpur Sri Maha Mariamman Temple Chinatown
Xl Malaysia Tanjong Jara Resort Cooking Class Cook
XL Malaysia Pangkor Laut Resort Lap Pool
Det skal I opleve

Dagsprogram

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, som ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.

I rejser fra Danmark på dag 1 og ankommer til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur på dag 2. Her bliver I hentet og kørt til Hotel Majestic, hvor I har to overnatninger i et deluxe room inkl. morgenmad.

I har resten af dagen på egen hånd.

XL Malaysia Kuala Lumpur Skyline

Hotel Majestic

På Hotel Majestic bor I super centralt i hjertet af Kuala Lumpurs multikulturelle centrum.

Slap af ved poolen, der er som en oase i byen. Nyd hotellets stilfulde design fra 1930'erne. Forkæl jer selv med et besøg spaen. Dyk ned i kulinariske oplevelser og meget mere. Hotellet har både en restaurant, en café samt flere lounges, hvor I bl.a. kan nyde en skøn afternoon tea til fløjsblode klavertoner. 

Xl Malaysia Majestic Hotel Kuala Lumpur Pool3

I vågner op i jeres eget tempo, nyder en skøn morgenmad på Hotel Majestic og beslutter selv herfra, hvad I har lyst til i dag. 

Har I lyst til at udforske Kuala Lumpur, bor I bl.a. tæt på Arthur Benison Hubbacks bygning fra 1911, som er inspireret af indiske bygningsværker, hvis blanding af mauriske kupler og pavilloner med sirligt udskårne dekorationer er ganske imponerende! I I kan også besøge Kuala Lumpurs gamle, kinesiske bydel og Chinatown. Eller bare lade jer gribe af stemningen på de mange street food markeder. I bestemmer selv.

Xl Malaysia Roti Canai Flatbread Food

På dag 4 fortsætter I jeres eventyr til den privatejede ø Pangkor Laut ud for Lumut på Malaysias vestkyst. Her skal I de næste par dage (5 nætter) bo på Pangkor Laut Resort 4+* i to garden-villaer med dør imellem.

Pangkor Laut Resort 4+* 

Med junglen som lærred og en af Malaysias smukkeste og bedste strande, er Pangkor Laut Resort lidt af et jungleparadis. Nogle af villaerne ligger på pæle i den turkisblå lagune, andre ligger op af bjergskråninger i fredfyldte omgivelser med udsigt ud over havet. En udsigt, der gør det svært at tænke på hverdagens stress og jag.

Det er derfor heller ikke uden grund, at resortet har været kåret af Condé Nast Traveler som et af de bedste resorts i Asien.

XL Malaysia Pangkor Laut Resort View

Inklusiv spa, sunset cruise eller picnic

Her skal I de næste par dage nyde total afslapning på stranden eller ved poolen og forkæles i spaen såvel som i restauranterne. I sætter selv tempoet for dagene, og vi har inkluderet både en 50 minutters spaoplevelse samt et romantisk Sunset Cruise for 2 voksen. Cruiset kan I ændre til en picnic på stranden, hvis børn er med på rejsen.

7 Restauranter

Med sine 7 restauranter og barer kan I dykke ned i en verden af madoplevelser, der omfavner regionens kulinariske mangfoldighed.

Ultimative spaoplevelser

Derudover har resortet ikke bare en spa, men en hel spavillage, som ligger med forførende udsigt ud over det blå ocean. Glæd jer til et sansefuldt eventyr med damp-, boble- og andre spabade efterfulgt af en skøn bodyscrub og massage. 

På opdagelse i junglen

Har I lyst til at opleve øen, kan I eksempelvis sejle kajak lands stranden, junglen og klipperne. Eller tage på opdagelse i junglen - måske med guide - for at møde makakaber, næsehornsfugle, lizards og mange flere!

XL Malaysia Pangkor Laut Resort Fisherman's Cove Interior Evening
XL Malaysia Pangkor Laut Resort Thai Massage At The Spa Hut
Xl Malaysia Pangkor Laut Kayaking

Fra Pangkor Lauts jungleparadis går turen nu til Malaysias højland. Her skal I de næste par dage bo på Cameron Highlands Resort 4*, indhyllet af teplanlager, hvis grønne buske ligger i sirlige mønstre i det bakkede landskab.

Skønne restauranter og spa

Det luksuriøse boutiqueresort har tre restauranter såsom The Dining room, hvis udsigt til golfbanen og grønne teplantager tilbyder en afslappet atmosfære fra morgen til aften. Nyd også engelsk afternoon tea i Jim Thompsons Tea Room, der byder på sandwichs, kager og hjemmelavede scones.

Det lille resort har også en fantastisk spa, hvortil I har 1 x 50 minutters massage for to voksne inkluderet i jeres ophold.

XL Malaysia Cameron Highlands Resort Jim Thompson Tea Room
XL Malaysia Cameron Highlands Resort Picnic Experience Butler
XL Malaysia Cameron Highlands Resort Cabana Spa Village

Kombinér afslapning med udflugter

De dragende teplantager lige om hjørnet inviterer til smukke gåture. Og spiller I golf, er naboen Cameron Highlands med sin 18-hullers golfbane nok også et besøg værd!

Som en del af jeres rejse skal I både på en vandretur i Cameron Highlands smukke natur samt på en halvdagstur ud i teplantagerne med besøg på en tefabrik og med bil til toppen af Mount Brinchang, hvis top er i 2000 meters højde. Den vildeste panoramaudsigt venter på jer, men I bestemmer selv, hvilke dage I vil på de forskellige udflugter.

I fortsætter rejsen fra højlandet til Malaysias østkyst, hvor I har 7 nætter på strandparadiset Tanjong Jara Resort 4*

Hvor Kuala Lumpur og vestkysten repræsenterer det moderne og multietniske Malaysia, så er østkysten langt mere traditionel. Livet går langsommere, og atmosfæren er mere tilbagelænet. Den overvejende del af befolkningen er etniske malayer, der værner om traditioner og ernærer sig gennem landbrug og fiskeri.

Strand, snorkling og fredfyldt natur

Resortet ligger direkte ud til en fem kilometer lang gylden og uspoleret sandstrand, som byder på førsteklasses snorkling og unikke naturoplevelser. I har dagene til total afslapning inklusiv alt, hvad der hører dertil såsom lækre pools, spa, kulinariske madoplevelser og oplevelser til de lokale landsbyer.

XL Malaysia Tanjong Jara Resort Beach 2
XL Malaysia Tanjong Jara Resort Nelayan Pool 2 Day
Xl Malaysia Tanjong Jara Resort Bike Tour Bicycle

Massage for to og masser af aktiviteter

Tanjung Jara har en fantastisk spa, hvor I bl.a. kan forkæle jer selv med 50 minutters massage for to personer - vi gi'r!

Derudover er der masser af aktiviteter, som I kan udforske på resortet såsom en guidet cykeltur, kokkeskole samt en vandretur. En udflugt er inkluderet i jeres rejse, og I bestemmer selv hvilken, og hvornår I vil indfri dem.

Oplev lokallivet på cykel

Tag fx på en en rolig cykeltur, hvor I selv sætter tempoet og oplever lokalområdet fra dets bedste sider. I cykler på gode stier og veje tæt på kysten, hvor I kan se de lokale i færd med dagens fiskefangst. I mærker den lune brise, duften af havet og møder de lokale i øjenhøjde, når I stopper i den lokale fiskerlandsby Dungun. 

Xl Malaysia Tanjong Jara Resort Cooking Class Fish

Kom med i køkkenet

En anden oplevelse er I selskab med en engelsktalende kok. I starter i dagen med en tur til det lokale marked, hvor I selv er med til at finde ingredienserne, som I skal bruge i køkkenet. Tilbage på resortet kan I se frem til et par lærerige timer, hvor I får kendskab til det malaysiske køkkens hemmeligheder og selvfølgelig selv skal smage middagen, som I tilbereder. Bon appetit!

Tag på vandretur til jungle og vandfald

Sammen med en lokalkendt guide kan I komme på et eventyr gennem junglen, opleve smukke vandfald og måske møde et par aber, der kigger ned fra trætoppene.

Jeres sommereventyr på Malaysia er ved at være ved vejs ende. I nyder en sidste solopgang over stranden og har transport til Kuala Lumpur, hvor turen atter går med fly mod Danmark. Her ankommer i dag på 20.

XL Malaysia Tanjong Jara Resort Beach3
Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Kuala Lumpur t/r
  • Lufthavnsskatter
  • Al transport mellem lufthavne og hoteller
  • 2 nætter på The Majestic, Kuala Lumpur. Deluxe værelse, inkl. morgenmad
  • 5 nætter på Pangkor Laut Resort 4+*, Pangkor Laut. 2 garden-villaer med en dør imellem, inkl. morgenmad
  • 1 x 50 min. spa-behandling for 2 voksne
  • 1 x Sunset Cruise for 2 voksne eller 1 x strandpicnic for 2 voksne og 2 børn
  • 3 nætter på Cameron Highlands Resort 4*, Malaysia. Deluxe værelse, inkl. morgenmad
  • 1 x 50 min. massage for 2 voksne
  • ​Vandretur for 2 voksne ved Cameron highlands
  • 7 nætter på Tanjong Jara Resort 4*, Malaysia. Serambi Room, inkl. morgenmad
  • 1 x 50 min. massage for 2 voksne
  • 1 udflugt på Tanjong Jara. Vælg mellem cykeltur, junglevandring eller kokkeskole
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Sommer i Malaysia, voksenpriser
RejseperiodeDobbelt
19.12.24 ‑ 31.12.2437.000‑39.000
01.01.25 ‑ 13.12.2525.000‑29.000
14.12.25 ‑ 31.12.2539.000‑41.000
01.01.26 ‑ 30.04.2627.000‑31.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
WEB - Sommer i Malaysia, børnepriser (2-11 år)
Rejseperiode1. barn2. barn
19.12.24 ‑ 31.12.2422.000‑24.00022.000‑24.000
01.01.25 ‑ 28.02.2515.000‑17.00014.000‑16.000
01.03.25 ‑ 31.03.2513.000‑15.00013.000‑15.000
01.04.25 ‑ 15.04.2515.000‑17.00014.000‑16.000
16.04.25 ‑ 22.06.2512.000‑14.00012.000‑14.000
23.06.25 ‑ 13.12.2514.000‑16.00013.000‑15.000
14.12.25 ‑ 31.12.2523.000‑25.00023.000‑25.000
01.01.26 ‑ 15.04.2614.000‑16.00013.000‑16.000
16.04.26 ‑ 30.04.2613.000‑15.00013.000‑15.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda

Bemærk

  • I Kuala Lumpur, Cameron Highlands og Tanjong Jara Resort bor I i et værelse med en opredning på sofaen til 1. barn og 2. barn skal sove i eksisterende seng. Rejser I med større børn, eller ønsker to værelser med en dør i mellem, så er det muligt mod et tillæg. 
  • Turistskat på 10 MYR pr. værelse pr. nat. Betales ved check ud
     

Opgradér til helpension

  • På Pangkor Laut og/eller Tanjong Jara for 550 kr. pr. voksen pr. nat og 275 kr. pr. barn (2-11 år) pr. nat
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Malaysia

Alle rejser til Malaysia kan skræddersys efter jeres drømme. Tal med vores Malaysia-eksperter om en skræddersyet rejse, der matcher jeres ønsker og behov!

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.