XL Spain SHA Wellness Clinic Mexico Exterior (2)
RIVIERA MAYA, MEXICO

SHA Wellness Clinic

Raffineret velvære i Riviera Maya

Oplev SHA Wellness Clinic Mexico, et tilflugtssted, hvor luksus og velvære smelter sammen med Mexicos betagende Riviera Maya på Yucatán-halvøen. I denne verden af elegance og ro finder du det vidunderlige wellness-resort strategisk placeret i den frodige, tropiske natur med en utrolig udsigt over det azurblå hav og de hvide sandstrande.

Med sin holistiske tilgang til sundhed og velvære er SHA Mexico den ideelle destination for dig, der er på udkig efter et retreat, som nænsomt genopretter både din indre fred og din fysiske vitalitet.

Elegance og nydelse på SHA Mexico

SHA Mexico er en fusion af moderne design og naturlig harmoni, hvor hvert enkelt værelse og suite åbner sig mod en storslået havudsigt. Her er wellbeing ikke bare en service, men en integreret livsstil, der forfiner alle aspekter af dit ophold – fra det avancerede spa-område med skræddersyede behandlinger til de næringsrige kulinariske oplevelser.

 

En helbredende rejse indhyllet i luksus

Når du træder indenfor på SHA Wellness Clinic i Mexico, åbner der sig en verden af selvopdagelse og fornyelse. Glæd dig til at blive forkælet med individuelle spa-behandlinger, nyde afstressende yogasessioner og slappe af i luksuriøse omgivelser, hvor hver detalje er nøje gennemtænkt for at sikre dig en oplevelse af ultimativt velvære og ro.

 

Oplev Riviera Mayas skatte

Med sin beliggenhed ved Riviera Maya, syd for Cancún i Mexico, får du en unik mulighed for at udforske regionens mangfoldighed. Oplev alt fra de gamle Maya-ruiner og malerisk smukke cenoter til det pulserende liv langs kysten. Uanset om du er en eventyrer eller interesseret i kultur, kan du se frem til en bred vifte af udflugter og oplevelser, der beriger både krop og sjæl.

XL Spain SHA Wellness Clinic Mexico Oceanfront Superior (4)
XL Spain SHA Wellness Clinic Mexico Oceanfront Superior (5)
XL Spain SHA Wellness Clinic Mexico Oceanfront Residence
DET KAN DU SE FREM TIL

Uovertrufne faciliteter og services

Eksklusiv velvære

SHA Wellness Clinic Mexico tilbyder særlige og individuelt tilpassede wellbeing-tilbud, der er designet til at fremme sundhed og velvære på alle niveauer. Oplev skønheden i transformation og heling med eksklusive tilbud, der er nøje afstemt til at møde netop dine individuelle behov og ønsker.

Her er dit velbefindende i højsædet, og du kan nyde fordelene af state of the art-faciliteter, som f.eks. særligt designede behandlingsrum, der blander designelementer med banebrydende teknologi. Dertil kommer et udvalg af suiter med majestætisk havudsigt, privatliv og luksus. Som gæst får du en personligt tilpasset rejse mod sundhed, understøttet af et dedikeret team af fagfolk inden for ernæring, fitness og holistisk medicin.

SHA Mexico: Detox og vægttab

Hvis målet for din rejse er balance og fornyet vitalitet, kan du på SHA Wellness Clinic i Mexico vælge et detox- og vægttabsprogram, der favner både krop og sjæl. Programmet er nøje sammensat af alt fra ernæringsoptimering til behandlinger, der kommer hele vejen rundt. Herunder støtter klinikkens kompetente eksperter dig i at nå dine mål inden for sundhed og velvære. Behandlerne bruger en perfekt kombination af naturbehandling og innovativ medicin for at fremme kroppens udrensning og et kontrolleret, optimalt vægttab.

Detox-programmet er tilpasset lige netop dig og kombinerer optimal ernæring med fysisk aktivitet og regenererende behandlinger. Og her er det værd at lægge mærke til, at maden på SHA Wellness Clinic er mere end bare næring; det er en gastronomisk rejse med fokus på smag og heling. Alt sammen nøje udvalgt for at støtte dig i din detox-rejse, hjælpe kroppen i dens afgiftningsproces og fremme et sundt vægttab. Dermed sikres du et forløb, der både fokuserer på resultater her og nu, og som giver dig redskaber til at vedligeholde din sunde livsstil, efter dit ophold på SHA Mexico er slut.

Destress og mental wellbeing

SHA Wellness Clinic Mexico er et helt specielt tilflugtssted, hvor du kan finde mental klarhed og indre ro, hvis du døjer med stress, tankemylder eller lignende. På et destress- og mental wellbeing-ophold opfordres du til at lægge hverdagen bag dig og finde ro i en verden af velvære. Du kan se frem til et bredt udvalg af afstresningsprogrammer og til at forbedre din mentale sundhed gennem professionelle behandlinger, ernæring og mindfulness.

Alt efter, hvilket program du vælger, kan du gendanne både dit mentale overskud og din følelsesmæssige balance. Et team af eksperter arbejder på at skræddersy en plan til dig, der både adresserer dine symptomer på stress og giver dig nogle brugbare værktøjer, du kan bruge i fremtiden. Dermed vender du stærkere og mere modstandsdygtig hjem – fornyet og forfrisket i både krop og sjæl.

Relax & renew på SHA Wellness Clinic Mexico

Her, hvor Det Caribiske Hav og solens gyldne stråler smelter sammen til noget nær perfektion, kan du blive en ny og bedre version af dig selv med SHA’s program, der både afslapper og fornyer. Programmet er udviklet til at genopfriske både krop og sind og opfordrer til at slippe bekymringerne og overgive sig til afslapningen.

Behandlinger og aktiviteter er håndplukket og fremmer alle ro og fornyelse. Lige fra afslappende massage, der løsner spændinger og genopretter kroppens energi, til mindfulness-øvelser, der har til formål at centrere tankerne og fremkalder en dyb, indre fred. Et relax og renew-ophold hos SHA byder på alt fra lydterapi i topmoderne omgivelser til fred og ro i de frodige haver og finde en til en følelse af vitalitet og forbundethed med dig selv.

XL Spain SHA Wellness Clinic Mexico Oceanfront Residence (3)
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres Retreat og Wellbeing rejse

Tal med vores rejserådgivere om din Retreat og Wellbeing rejse. De kender hotellerne og behandlingerne og glæder sig til at dele deres passion med jer. De ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.