XL Africa Mozambique &Beyond Benguerra Island Private Pincic

Ultimativ safari og strand i Afrika

Ultimativ safari og strand i Afrika

12 dage fra 85.500 kr.

Kontakt Sandra

Tlf. 33 320 320

Det bedste af det bedste i Sydafrika og Mozambique

Tag med på et intenst eventyr til Afrikas største naturoplevelser og mest luksuriøse lodges. Oplev noget af Sydafrikas bedste safari i Sabi Sand Game Reserve, og fortsæt til den eksotiske paradisø Benguerra Island i Mozambique med snorkling og strandliv i verdensklasse.

Glæd jer til

  • Safari i den private safaripark Sabi Sand ved Kruger
  • Ypperlig strandluksus på Benguerra Island
  • Kolonitidsstemning på eksklusive Kirkman's Kamp
  • Luksuriøs strandbungalow med privat pool
  • Inkl. måltider, drikkevarer og masser af aktiviteter

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
&Beyond Kirkman’s Kamp 3 nætter på &Beyond Kirkman’s Kamp 3 Højdepunkter Leoparder, aftensafari og gourmetmiddag rundt om den åbne ild i bomaen. Leoparder, aftensafari og gourmetmiddag rundt om den åbne ild i bomaen.
Benguerra Island 6 nætter på Benguerra Island 6 Højdepunkter Cruise i en traditionel dhow, snorkling, kajakture, fiskeri og aftenture på hesteryg. Cruise i en traditionel dhow, snorkling, kajakture, fiskeri og aftenture på hesteryg.
Xl Southafrica Two Rhinoceros Over Orange Sky Animal
XL South Africa Safari Zebras Drinking From Waterhole
Xl Southafrica Elephant In Bush Closeup Animal
Det kan i se frem til

Oplevelser står i kø

Sydafrikas ældste og rigeste safaripark

Sabi Sand Game Reserve i Sydafrikas nordøstlige hjørne er landets ældste og mest veletablerede private safaripark. Området gennemskæres af de to floder Sabie og Sand, og de frodige bredder glider over i et smukt savannelandskab. Sabi Sand Game Reserve ligger klods op af den berømte Kruger Nationalpark, og dyrene vandrer frit mellem de to, hvilket skaber et utroligt rigt og afvekslende dyreliv.

The Big Five - løver, elefanter, bøfler, leoparder og næsehorn - hører naturligt hjemme i safariparken. Særligt leoparder er et hyppigt syn. Geparder, flodheste, gnuer, zebraer, giraffer, hyæner og vildhunde færdes ligeledes i massevis i Sabi Sand Game Reserve.

Lokal charme og storslåede omgivelser

Selve øen kan I udforske med jeep eller til hest. Besøg den lokale landsby, nyd en picnic på en øde strand, og oplev Benguerra Islands idylliske natur med pittoreske vådområder og blanke søer omkranset af rige, tropiske skove.

Alt omkring jer er komplet uberørt og autentisk, og den gastronomiske forkælelse og den smilende service gør det ikke lettere for jer at skulle tage afsked og vende tilbage til den grå hverdag igen!

Snorkling og paradisstrand

På &Beyond Benguerra Island går dagene med at udforske det enestående marineliv i Mozambique-kanalen - når I altså ikke blot nyder livet fladt på ryggen under palmerne.

Direkte fra stranden kan I snorkle ved de smukkeste koralrev, og længere ude kan I være heldige at møde rokker, havskildpadder og måske ligefrem delfiner og de sjældne søkøer.

To daglige safariekspeditioner

Jeres ophold på &Beyond Kirkman's Kamp inkluderer to daglige safarier i åben jeep, hvor I i roligt tempo udforsker Sabi Sand Game Reserve. Glæd jer til noget af den bedste safari, som Sydafrika kan præstere. I ledsages af &Beyonds professionelle rangers, der fortæller levende om parken og dens beboere undervejs.

Efter dagens mange oplevelser kan I se frem til en ualmindeligt delikat middag i bomaen eller bushen, mens stjernehimlen langsomt bryder frem.

Small Africa Mozambique &Beyond Benguerra Island Pool Ocean
Det skal I opleve

Dagsprogram

I flyver til Sydafrika fra Danmark og ankommer på dag 2 til Skukuzu Lufthavn, der ligger i Kruger Nationalpark.

Indflyvningen til lufthavnen foregår over nationalparken, så hvis I er heldige, kan I se flokke af elefanter m.m. under jer.

Transfer til &Beyond Kirkman's Kamp, hvor I ankommer i tide til at kunne deltage i eftermiddagens safari i Sabi Sand Game Reserve.

Xl Southafrica Kruger National Park Herd Of Elephants Animal

Ved daggry bliver I vækket af jeres ranger, der er klar til at tage jer med ud på dagens første safari. Efter en hurtig kop morgenkaffe kører I af sted i åben jeep.

På denne tid af dagen er der gode muligheder for at møde et par af Sabi Sand's mange leoparder, der hviler ud efter nattens jagt. I gør holdt undervejs og nyder en forfriskning i de betagende omgivelser.

Afslapning på &Beyond Kirkman's Kamp

Morgenmaden står klar, når I vender retur til &Beyond Kirkman's Kamp, og resten af dagen er til egen disposition. Gå en tur i området omkring lodgen sammen med jeres ranger, der udpeger små og store dyr. Eller slap blot af i poolen og nyd freden og den fænomenale udsigt over safariparken.

XL South Africa Safari Lazy Leopard Animal

Afternoon tea og aftensafari

Efter en delikat afternoon tea er det igen tid til safari. I kører af sted sidst på eftermiddagen og er på safari, mens mørket falder på, og nattedyrene begynder at komme frem fra deres skjul. Måske kan I høre hyænerne kagle til hinanden eller se jeepens forlygter feje over mønstrede kattedyr i alle størrelser.

I gør holdt for at nyde solnedgangen undervejs, og tilbage på &Beyond Kirkman's Kamp kan I glæde jer til en skøn gourmetmiddag rundt om den åbne ild i bomaen.

XL South Africa Sabi Sand Lodges Kirkmans Kamp Guest Area 2

Første del af jeres Afrika-eventyr er slut. Efter morgenmaden er der transfer til Kruger Mpumalanga International Airport, hvorfra I flyver direkte til Vilanculos i Mozambique.

Fra Vilanculos flyver I med helikopter videre til Benguerra Island, hvor I ankommer ud på eftermiddagen.

XL Africa Mozambique &Beyond Benguerra Island Casinha

I tilbringer i alt seks nætter på Benguerra Island, hvor dagene går i jeres helt eget tempo. I kan slappe af på stranden og snorkle i kanalen, eller I kan deltage i de aktiviteter, der tilbydes på &Beyond Benguerra Island.

Sejl ud fra Benguerra Island

Fra morgenstunden kan I sejle ud på en eventyrlig dykkertur og opleve Mozambiques rige marineliv under havoverfladen. I kan også gribe fiskestængerne og se, hvem der kan fange den største fisk på dybt vand.

Sejl i kajak langs med kysten blandt søkøer og delfiner, eller lån en af lodgens heste og ride adstadigt af sted i brændingen - eller i strakt galop over sandet.

XL Africa Mozambique &Beyond Benguerra Island Private Beach Sala

Udforsk lokalliv og natur

Frokosten kan I indtage som en picnic på en øde strand, hvor det er alt for let at forestille sig, at I - og bådens besætning - er de eneste mennesker i verden.

Kør af sted i jeep sammen med en lokal ranger, der tager jer med til Benguerra Islands mest uberørte afkroge, hvor fugle og dyr dårligt registrerer jeres tilstedeværelse. Der er også mulighed for at besøge en lokal landsby og opleve folkelig kolorit i en helt isoleret afkrog af verden.

Tag på cruise i en traditionel dhow, og nyd solnedgangen over havet, inden I vender tilbage til &Beyond Benguerra Island for at nye en romantisk middag i stjernernes skær.

XL Africa Mozambique &Beyond Benguerra Island Scenic Drive

Alt for hurtigt kommer jeres afrikanske eventyr til sin afslutning. I flyver med helikopter retur til Vilanculos, hvorfra I flyver retur til Danmark. I lander i Danmark på dag 12.

XL Africa Mozambique &Beyond Benguerra Island Room Service 1
Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Kolonitidsluksus på &Beyond Kirkman's Kamp

I skal bo på &Beyond Kirkman's Kamp, der er opført i 1920'erne og har bevaret sin autentiske kolonitidscharme. Alle oprindelige arkitektoniske detaljer er bevaret og renoveret på smukkeste vis og bidrager til at give jeres safarioplevelse et helt særligt, glamourøst præg.

Lodgen ligger med frit udsyn over bushen, og der er ingen afhegning, så I kan følge dyrelivet, også når I slapper af ved poolen. Måske kommer nysgerrige vortesvin og springbukke ligefrem forbi og hilser på.

Mozambiques mest idylliske paradisø

Fra Sydafrika går rejsen videre til Mozambique. Mozambique har i de senere år gennemgået en rivende udvikling som eksklusiv badeferiedestination, og I skal opleve det ypperste af det ypperste: Benguerra Island.

Benguerra Island er en lille ø med ganske få resorts, og I skal bo på det allerbedste, &Beyond Benguerra Island. Her venter der jer en eksklusiv bungalow med privat pool direkte ned til den vidtstrakte, hvide sandstrand.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København - Skukuza//Nielspruit - Vilanculos - Johannesburg - København
  • 3 nætter på &Beyond Kirkman’s Kamp 5* i Sabi Sand Game Reserve, Sydafrika inkl. al safari samt alle måltider og drikkevarer
  • Transfer til/fra alle lufthavne
  • Transfer med helikopter Vilanculos – Benguerra Island t/r
  • 6 nætter på &Beyond Benguerra Island 5* inkl. alle måltider og drikkevarer samt fleste udflugter
  • Alle nationalparkgebyrer
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Ultimativ safari og strand i Afrika
RejseperiodeDobbelt
04.11.24 ‑ 31.12.2485.000‑89.000
11.01.25 ‑ 31.12.2586.000‑101.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Visum
  • Spiritus af internationale varemærker
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Mozambique

Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Mozambique. De elsker landene og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.