XL Burma Bagan Lodge Exterior Pool
New Bagan, Myranmar

Bagan Lodge

Det mest luksuriøse valg ved tempelsletten i Bagan

Nyd lodgestemning, store værelser og dejlige pools på denne luksuriøse base for oplevelser i Bagan i Myanmar. (Burma)

Bagan Lodge er skabt i en stil, der giver minder om afrikanske safarilodges. I kommer her dog ikke for at opleve vilde dyr, men den utrolige tempelslette ved Bagan med flere end 2.000 pagoder og templer. 

Hotellet ligger lige i udkanten af New Bagan med kun 5-10 minutters gang til centrums butikker og restauranter. 

XL Burma Bagan Lodge Jacuzzi
XL Burma Bagan Lodge Suite Room Twin
XL Burma Bagan Lodge Restaurant 2

Store værelser på Bagan Lodge

Bagan Lodge har 85 værelser og suiter under de store udspændte canvastage. Foran værelserne er store møblerede træterrasser. Værelsernes størrelse starter ved de 50 m2 store deluxe værelser. Rejser I med børn, er der plads til en ekstra seng og en sovesofa. Der er også værelser/villaer med en dør direkte i mellem, hvis I rejser med flere eller større børn.

Indretningen er enkel, hvor det ellers var fristende for en indretningsarkitekt at bringe hele tempelstemningen med indenfor. Men når I kommer hjem, har I fri. Der er dog tydelige lokale strejf med f.eks. smukke flettede møbler. 

XL Burma Bagan Lodge Villa Views 3
Det kan i se frem til

Faciliteter og services

To pools og en stor jacuzzi

Når I har været på udflugt til templerne ved Bagan om dagen, hilser to store poolområder jer velkommen hjem. Begge pools er på 9 x 20 m og omkranset af solstole. Vejret i Bagan er tørt og varmt, så en svalende dukkert er en dejlig afslutning på dagen. Og hvorfor ikke samtidig få en god gang hydromassage i den store jacuzzi?

Ønsker I endnu mere massage, kan vi anbefale en tur i Bagan Lodges spa.

Udendørs restaurant og bar

Bagan Lodge åbner sig på alle måder mod omgivelserne. Lobbyen, baren og restauranter er åbne i siderne og lader brisen komme ind, mens I nyder god service, dejlig mad og måske en kølig drink.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Burma Bagan Sunset On The Plain Of Bagan Temple Pagoda Monk
Bagan, Myanmar, Asien

Luksuriøst eventyr i Burma

13 dage fra

38.500 kr.

Glæd jer til

Burmas bedste og mest atmosfærefulde hoteller

Personligt møde med Aung San Suu Kyis tidligere sekretær

Yangons Shwedagon-pagode, Mandalays kongebyer og Inle-søens fiskere

Luftballon over Bagans templer

Eksklusive oplevelser bag facaden og i private hjem

XL Burma Sandoway Resort Ngapali Beach Beach View
Bagan, Myanmar, Asien

Familieeventyr i Burma

17 dage fra

31.000 kr.

Glæd jer til

Familievenlige udflugter til fods, på cykel og i båd

Shwedagon-pagoden og Inlesøen flydende landsbyer

Tempelsletten ved Bagan med frokost

Besøg i private hjem og hos højlandets elefanter

5 dage i en villa på stranden ved skønne Ngapali

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Myanmar

Jens
Jens

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Myanmar. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.