I tager af sted om formiddagen til en vandretur med engagerede naturguider langs flodlejet af Waiho River. I går gennem smuk tempereret regnskov og kan se, hvordan Franz Josef gletsjeren har skåret sig ned gennem regnskoven og efterladt sine golde og dybe spor i landskabet.
Storhed og fald
Midt i fascinationen kommer eftertænksomheden. For selv om Franz Josef stadig er en kæmpe gletsjer, er fordums storhed en saga blot. Jeres guider vil forklare jer om klimaets indflydelse på ismasserne. Når I nærmer jer gletsjerkanten, stiger det pænt et stykke, men I belønnes med en storslået udsigt over ismasserne. Det er ikke muligt at gå helt hen til isen mere.
Hinehukateres frosne tårer
Føler man trang til at knibe en tåre ved tanken om det, der er ved at forsvinde, kan man samtidig tænke på, at det ifølge legenden også er tårer, der har skabt Franz Josef gletsjeren.
Den lokale mauri-stamme Ngāi Tahu fortæller historien om kvinden Hinehukatere, der var rigtig god til at klatre i bjerge. Hun overtalte derfor sin kæreste Tuawe til at tage med. Han havde ikke samme evner, men tanken om en tur med kæresten overtalte ham. Desværre blev han fanget og dræbt af en lavine, og i sin ulykke græd Hinehukatere floder af kærlighedstårer, der frøs til is på vej ned ad bjerget. Maorierne kalder derfor gletsjeren for Kā Roimata o Hinehukatere – Hinehukateres frosne tårer.
