Xl Thailand Banyan Tree Krabi Lobby 8
Krabi, Thailand

Banyan Tree Krabi

Poolvillaer og stilren luksus med fortryllende udsigt

Tag en af Krabis allersmukkeste strande med direkte udsigt over Phang Nga-bugtens drømmeagtige kalkstensklipper. Tilsæt stilrent design, skønne suiter og villaer med egen pool, en spa i verdensklasse og et væld af aktiviteter for alle aldre. Banyan Tree Krabi 5+* er kort fortalt en drøm af et resort – uanset, om I rejser som par eller familie.

Thailandske rødder og moderne kant

Med Banyan Tree Krabi 5+* er Banyan Tree-kæden gået nye veje, når det kommer til udtryk og stemning - og resultatet er ganske enkelt fabelagtigt. Resortets stilfulde design er fyldt med henvisninger til traditionelle byggeteknikker med kunstneriske detaljer, der tager afsæt i lokale folkesagn og ikke mindst myten om naga - en slangelignende drage, der har fundet vej til thailandsk mytologi gennem buddhismen.

Det hele begynder i samme øjeblik, I træder ind i resortets fabelagtige lobby – eller dragens hule, om I vil. Men vi siger ikke mere. 

Betagende udsigt og perfekt beliggenhed

Mu Koh Phi Phi-nationalparkens jungleklædte bakker og gyldne strande omkranser Banyan Tree Krabi 5+*, der tilmed er velsignet med den fulde (og sjældne) panoramaudsigt over Phang Nga-bugtens kalkstensklipper. Velkommen til en af Krabis absolut bedste adresser – blot 40 min. kørsel fra Krabis internationale lufthavn.

I bor i den nordligste ende af en kyststrækning med øvrige resorts, så I har det hele for jer selv – og så tager det ikke mere end 10-15 minutter at spadsere ned til et udvalg af lokale restauranter og butikker, hvor I kan få en bid af den lokale stemning.

Et luksusresort skabt til både par og familier

Banyan Tree Krabi 5+* er skabt med øje for alle aldre – og med plads til såvel romantik som familietid under solen. Resortet har bl.a. en separat børnepool og en Kids Club, lige som alle restauranter har særlige børnemenuer til de små smagsløg. 

Xl Thailand Banyan Tree Krabi Saffron 3
Xl Thailand Banyan Tree Krabi Saffron 6
Xl Thailand Banyan Tree Krabi The Naga Kitchen 3
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Thailandsk og international cuisine

The Naga Kitchen er resortets hovedrestaurant, hvor I kan glæde jer til at begynde dagens kulinariske rejse med en skøn morgenmadsbuffet. Restauranten er vidunderligt indrettet med stærke referencer til naturelementerne og myten om naga - en tråd, der også går gennem det rustikke og ærlige køkken, som serverer morgenmad, frokost og middag med inspiration fra såvel det thailandske som internationale menukort. 

Saffron kan I glæde jer til autentisk thai-mad, omgivet af junglen på den anden side af restaurantens glasvægge. Saffron ligger oppe på en bakketop, som kan nås med kabelbane, men I kan komme endnu længere ud – og helt ud til klippekanten. Restaurantens Bird’s Nest byder nemlig på afternoon tea og middage i ”fuglereder” mellem trætoppene. Heroppe kan I nyde en kulinarisk sanserejse gennem det thailandske køkken, mens solen går ned over Phang Nga-bugten foran jer. Behøver vi at sige mere?

Banyan Tree Krabi 5+* har naturligvis også en bar, den stemningsfulde KredKaew Bar, hvor I kan lade tankerne vandre over Andamanerhavet og kalkstensklipperne i horisonten, mens I nyder en cocktail eller et godt glas vin.

En verden af wellness

Banyan Tree har længe været et af verdens førende hotelbrands, når det kommer til wellness. Og Banyan Tree Krabi 5+* er ingen undtagelse. Resortets spa er intet mindre end forrygende og kan næsten beskrives som en hel landsby viet til forkælelse for krop og sjæl - med alt fra et hydroterapeutisk center til is-fontæne, jet pool, fitnesscenter, opvarmede liggestole, dampbad, sauna og meget mere.

Aktiviteter for alle aldre

Vandreture i nationalparken, der begynder omkring resortet. Kajakture til gemte bugter og grotter langs kysten. Og ubekymrede dage ved poolen og stranden. Tiden er jeres og mulighederne er mange på Banyan Tree Krabi 5+*, hvor der i den grad også er tænkt på familier og de små, som bl.a. kan boltre sig i deres helt eget vandland, mens resortets Kids Club tilbyder kreative aktiviteter for børn i alle aldre.

Suiter og poolvillaer med udsigt

Banyan Tree Krabi 5+*, har 72 suiter og villaer - alle med egen pool. Glæd jer til lyse, rummelige og luksuriøse værelser, indrettet med silke, cremefarvede tekstiler, varme træelementer, smagfulde lysindfald, og skønne terrasseområder med frodige haver og fabelagtige havudsigter.

Vi anbefaler bl.a. resortets Partial Ocean Pool Suite (99m2) og Premium Ocean Pool Suite (99 m2), der begge har plads til 2 voksne og 2 børn – her sover det ene barn i sovesofa, og det andet i forældrenes seng.

Ønsker I bedre plads og egne senge til børnene, kan vi anbefale en Two-Bedroom Ocean Pool Suite (213 m2) eller en Beachfront Poolvilla (204 m2), hvor børnene kan sove i stuen, mens forældrene kan lukke døren til deres soveværelse.

Alle værelseskategorier har Wi-Fi, Smart TV, aircondition, kaffestation og badekar. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelsestype, som passer jer bedst.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Thailand 9 Hornbills Tented Camp Koh Yao Noi Water Boat
Krabi, Phi Phi og Yao Noi, Thailand, Asien

Glæd jer til

Glamping og autentiske oplevelser på 9 Hornbills Tented Camp 4+*

Forkælelse, wellness og gastronomi på Banyan Tree Krabi 5+*

Private pools og fortryllende udsigt på begge resorts

60 min. spa og middag inkluderet på begge resorts

En Thailand-rejse fyldt med skønhed, romantik og fredfyldte strande

Xl Thailand Rosewood Phuket Emerald Bay Beach
Krabi, Phi Phi og Yao Noi, Thailand, Asien

Glæd jer til:

To sublime resorts med fortrinlig gastronomi på Phuket og i Krabi

Smagfuldt design og 130 m2 poolvilla på Rosewood Phuket 5+*

Banyan Tree Krabi 5+* med magisk udsigt over Phang Nga-bugtens klipper

Gadekøkkener og historie i Phuket Old Town med guide

60 min. spa og thailandsk gourmetmiddag inkluderet på Banyan Tree Krabi 5+*

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Thailand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Thailand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.