XL USA California Kimpton Rowan Palm Springs Pool
Californien, USA

Kimpton Rowan

Stilfuldt hotel i Palm Springs

Lækkert design, forrygende udsigt og bedste beliggenhed er nøgleordene for Kimpton Rowan Palm Springs. Nyd dejlige værelser, god mad og det skønne poolområde på tagterrassen.

Palm Springs ligger som en af de ni byer i Greater Palm Springs i Coachella Valley i Californien. Med mindre end 2 timer til Los Angeles er Palm Springs en oase for mange filmstjerner, der nyder de smukke omgivelser og den afslappede stemning. Nu er det jeres tur.

Hotel med perfekt beliggenhed i Palm Springs

Når I ankommer til Kimpton Rowan Palm Springs, vil I på en solrig dag se, hvordan livet nydes udenfor på cafeen Juniper Table, der også fungerer som fortovscafe for de lokale. Det er vigtigt for Kimpton Rowan Palm Springs at være en del af det lokale liv.

Beliggenheden gør, at det næsten ikke kan undgås. I er i hjertet af Palm Springs, og der er kun få skridt til butikker, cafeer og restauranter på den palmesmykkede Indian Canyon Drive. Her finder I også den lokale udgave af Hollywood Walk of Fame, Palm Springs Walk of Stars.

Lyst og lækkert design

Men nu er det tid at komme indenfor i den overdådige lobby med reception, bar og lounge, hvor I på kølige dage kan samles om ildstedet. I fornemmer med det samme, hvordan Kimpton Rowan Palm Springs er et topmoderne hotel med et virkelig smukt design. Rene linjer og en stemning fyldt med varme og nærvær.

XL USA California Kimpton Rowan Palm Springs Window Bar
XL USA California Kimpton Rowan Palm Springs Smoked Food
XL USA California Kimpton Rowan Palm Springs King Spa Room
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Værelser på Kimpton Rowan Palm Springs

Kimpton Rowan Palm Springs har 153 rummelige værelser og suiter, mange med fantastisk udsigt til San Jacinto Mountains og ørkenen. Værelserne er indrettet i afdæmpede farver, der brydes af fine blå mønstre i værelset tekstiler.

  • Deluxe værelser på 34 m2. Udsigt til Downtown Palm Springs
  • Mountain værelser. 34-35 m2. Udsigt til San Jacinto Mountains
  • Executive værelser. 39 m2. Udsigt mod enten by eller bjerge
  • Balcony værelser. 34 m2 plus balkon. Udsigt mod enten by eller bjerge.
  • Spa værelser. 41 m2. Med balkon, badekar og udsigt til bjergene.

Alle værelser har store vinduer, hvor I kan lukke frisk luft ind. Bortset fra spa-værelser fås alle med enten en king size seng eller to queen size senge. Der er inkluderet Wi-Fi.

Pool, yoga og fitness

Kimpton Rowan Palm Springs har et glimrende fitnessrum, hvis I skal brænde nogle kalorier af, og på værelset finder I en yoga-måtte, så I kan deltage i yoga på tagterrassen om morgenen. Og netop tagterrassen er et af de magiske steder på Kimpton Rowan Palm Springs.

Her er en stor pool, masser af solstole og også private cabanaer, som I kan leje for en dag. High Bar er klar med lette retter, cocktails og gode øl fra et lokalt mikrobryggeri.

Gastronomi på toppen af Palm Springs

På Kimpton Rowan Palm Springs’ restaurant 4 Saints når den lokale gastronomi i bogstavelig forstand nye højder. Den er nemlig anlagt på 7. sal med borde både indenfor og ude på tagterrassen. I kan tage et par appetizers i loungen, før I går til bords for at nyde både fortrinlig mad og lige så fortrinlig udsigt.

Kimpton Rowan Palm Springs har også endnu en bar, Wing Bar, med drinks og snacks, så mulighederne er mange. Læg hertil, at mange af byens mange restauranter ligger i gåafstand.

Wine hour hver eftermiddag

I skal også prøve Kimpton-kædens skønne tradition, wine hour. Hver dag mellem 17 og 18 bydes på et glas vin på husets regning, hvor I kan møde personalet og hotellets andre gæster, der måske har et par tips til jeres videre rejse til Californien.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl USA California Los Angeles Venice Beach Sunrise Aerial View
Los Angeles, Californien, USA, Nordamerika

Vintersol over det sydvestlige USA

14 dage fra

38.500 kr.

Glæd jer til

Cykeltur i West Hollywood og Beverly Hills – se hvor stjernerne bor

Offroad-køretur i jeep ved Sedona

SUV bil med god plads til både passagerer og bagage

Perfekt kørerute i mildt klima

God tid med 2-3 nætter hvert sted

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til USA

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.