Undervejs er der rig mulighed for at opleve utrolige kystlandskaber, søelefanter, sæler og søløver.
Sørg også for at afsætte tid til området omkring Big Sur samt Julia Pfeiffer Burns State Park.
Op kør selv-ferie fra San Francisco til Los Angeles i mageligt tempo. Bliv forkælet på lækre 4* og 5* hoteller og lodges, og kør ad legendariske Highway 1 på denne California Deluxe rejse i USA. Vi inkluderer spændende udflugter: Helikoptertur i San Francisco, hvalsafari og guidet bartur i Hollywood.
Sted | Nætter | Højdepunkter |
---|---|---|
San Francisco 3 nætter på San Francisco | 3 Højdepunkter | Alcatraz, Fisherman's Wharf, Alamo Square og Golden Gate Bridge oplever I både til fods, men også fra luften på en helikoptertur over San Francisco Alcatraz, Fisherman's Wharf, Alamo Square og Golden Gate Bridge oplever I både til fods, men også fra luften på en helikoptertur over San Francisco |
Sonoma 2 nætter på Sonoma | 2 Højdepunkter | Vinlandet Sonoma dufter og smager fantastisk. I området omkring Sonoma Enoteca findes hele 10 lokale vingårde, som alle tilbyder en smagning er deres lokale produkter Vinlandet Sonoma dufter og smager fantastisk. I området omkring Sonoma Enoteca findes hele 10 lokale vingårde, som alle tilbyder en smagning er deres lokale produkter |
Yosemite National Park 2 nætter på Yosemite National Park | 2 Højdepunkter | El Capitan der rejser sig lodret fra jorden og naturens kæmper ved Tuolumne- og Merced Tuolumne Grove får alle og enhver til at føle sig uendelig små i den kompromiløse natur El Capitan der rejser sig lodret fra jorden og naturens kæmper ved Tuolumne- og Merced Tuolumne Grove får alle og enhver til at føle sig uendelig små i den kompromiløse natur |
Big Sur 2 nætter på Big Sur | 2 Højdepunkter | Langs med Highway 1 oplever I den smukke og dramatiske kyst ved Big Sur. Stedet hvor søløver og sæler er i deres rette habitat Langs med Highway 1 oplever I den smukke og dramatiske kyst ved Big Sur. Stedet hvor søløver og sæler er i deres rette habitat |
Santa Barbara 2 nætter på Santa Barbara | 2 Højdepunkter | USA's Riviera og Californiens første hovedstad er rig på kultur og historie. Sæt tempoet ned på State Street og sug alle indtryk ind USA's Riviera og Californiens første hovedstad er rig på kultur og historie. Sæt tempoet ned på State Street og sug alle indtryk ind |
Hollywood 2 nætter på Hollywood | 2 Højdepunkter | Stjernestøv og ikoniske kulisser. Gå ad "Walk of Fame" og kom bag de store film i Universal Studios Stjernestøv og ikoniske kulisser. Gå ad "Walk of Fame" og kom bag de store film i Universal Studios |
En udsøgt kør selv-ferie med god tid til det hele: smuk natur, hyggelige vingårde, pulserende storbyer og charmerende småbyer. Inkl. helikoptertur, hvalsafari og guidet vandretur i Hollywood.
I bor 3 nætter på 1 Hotel San Francisco 5* lige ned til San Franciscos ikoniske havnefront. Midt i den trendy bydel Embarcadero, har 1 Hotel skabt en sand oase af velvære og bæredygtig luksus. Se frem til stilfulde værelser, udsøgt gastronomi, spabehandlinger og velvære på alle planer. Hotellet ligger helt centralt, med masser af specialbutikker, restauranter, barer og seværdigheder omkring jer.
San Francisco er for mange favoritbyen på rejser til Californien. Masser af charme og masser af oplevelser, gode restauranter og shopping! Husk også en tur i de gamle hvinende sporvogne op og ned af de stejle gader.
Byen er international i bedste forstand og kan ikke sammenlignes med andre storbyer. Chinatown og Japan Town er begge byer i byen, mens North Beach blander det bedste af italiensk og irsk kultur.
I skal se byen, bugten, Golden Gate Bridge og Alcatraz fra luften. Vi har inkluderet en fantastisk helikoptertur over San Francisco, som giver jer den bedste helhedsoplevelse af den smukke by.
Nu skal I se byen til fods eller med de gode offentlige transportmidler, f.eks. de berømte cablecars.
SoMa (South of Market Street) er en smeltedigel af thai- og cubansk kultur. I Height-Ashbury lever hippiekulturen stadig i bedste velgående - selv om hippierne efterhånden er blevet lidt grå i toppen.
Den berygtede fængsels-ø Alcatraz, hyggelige Fisherman's Wharf med de mange søløver, de victorianske huse på Alamo Square og shopping distriktet ved Union Square er blandt de mange attraktioner i byen.
Nu skal I se byen til fods eller med de gode offentlige transportmidler, f.eks. de berømte cablecars.
SoMa (South of Market Street) er en smeltedigel af thai- og cubansk kultur. I Height-Ashbury lever hippiekulturen stadig i bedste velgående - selv om hippierne efterhånden er blevet lidt grå i toppen.
Den berygtede fængsels-ø Alcatraz, hyggelige Fisherman's Wharf med de mange søløver, de victorianske huse på Alamo Square og shopping distriktet ved Union Square er blandt de mange attraktioner i byen.
I har to overnatninger på The Lodge at Sonoma Resort, Autograph Collection 4*, et charmerende hotel i Sonoma Valley midt i det berømte vindistrikt.
I har hele dagen til at besøge nogle af områdets mange vingårde. Hvis I er vinentusiaster og gerne vil smage på mange vine, men ikke synes, at " kør selv " lige passer i dag, findes der mange muligheder lige fra cykler til stretch limousine. Hotellets concierge hjælper gerne med at arrangere vinsmagning. I kan også besøge Sonoma Enoteca, hvor 10 lokale vingårde tilbyder vinsmagninger.
I kan naturligvis også vælge at blive på hotellet, hvor der tilbydes vinsmagning hver eftermiddag.
Er I mere til shopping, er der muligheder for at gøre gode køb i Vacaville Premium Outlets. Endnu en fordel ved kør selv ferie i USA - I bestemmer, hvor I vil stoppe for at shoppe. Og der er plads i bilen til indkøbene.
Sørg for at komme af sted i forholdsvis god tid, for der er så meget at se i Yosemite National Park, der ikke uden grund er den mest populære nationalpark i Californien.
Nyd flotte klippeformationer, smukke vandfald, kæmpe fyrretræer og et fascinerende dyreliv med ørne, vaskebjørne, sorte bjørne, ulve og et utal af forskellige hjorte.
På kør selv ferie i USA anbefaler vi at bo inde i de smukke nationalparker. Derfor skal I bo på den historiske The Ahwahnee 3+* inde i selve Yosemite. Det er en smuk, gammel lodge med kæmpe pejse, storslåede spisesale og højloftede fælles rum, hvor man kan nyde varm kakao eller en øl, spille spil eller bare slappe af efter en dags vandring i naturen.
Yosemite National Park byder på fremragende muligheder for vandreture i varierende sværhedsgrader.
I kan opleve meget fra bilen, men vi kan kun anbefale, at I kommer ud i den fri natur og suger til jer af oplevelserne og den friske luft.
Der går gratis shuttle-busser rundt i parken. Nationalparkens ikon er bjerget El Capitan, der rejser sig lodret 910 m i vejret, mens Yosemite Falls er det højeste vandfald i hele Nordamerika.
Normalt ville vi også anbefale at se de kæmpe Redwoods i den sydlige ende af nationalparken ved Mariposa Grove. Her vokser kæmpe træer med The Grizzly Giant som et af de største med en omkreds ved jorden på 28 m.
Vi anbefaler at se naturens kæmper ved Tuolumne Grove eller Merced Grove. Begge steder skal I ud på en lille gåtur, der har lidt stigning på vejen, men det er oplevelsen værd. Der er et begrænset antal parkeringspladser.
Brug formiddagen i parken før jeres kør selv ferie går videre gennem Sierra Nevada bjergene mod kysten og via byerne Monterey og Carmel som bl.a. forbindes af den smukke 17-mile Drive.
Nyd synet af de fantastiske villaer, fortryllende kystlandskaber og formidable golfbaner, der kan få enhver entusiast til at drømme. Vi hjælper gerne med at bestille tee-time, hvis drømmen skal blive til virkelighed!
Det koster en afgift at køre ad denne vej, men det er alle pengene værd.
Dagen slutter i Big Sur, hvor I har to overnatninger på den fantastiske og smukt beliggende luksusoase Post Ranch Inn 5* i Big Sur.
Området omkring Big Sur opfattes af mange som den smukkeste og mest dramatiske del af Highway 1, den berømte kystvej, som er et ikon for kør selv ferie i USA.
Undervejs er der rig mulighed for at opleve utrolige kystlandskaber, søelefanter, sæler og søløver.
Sørg også for at afsætte tid til området omkring Big Sur samt Julia Pfeiffer Burns State Park.
Start tidligt, for dagens rute gemmer på mange smukke steder.
Bl.a. Hearst Castle, et imponerende palads bygget som privatbolig af avisejeren William Randolph Hearst. Forbilledet var en spansk katedral. Stedet var et yndet tilholdssted for alverdens Hollywood stjerner, politikere og sportsstjerner.
Her er 165 værelser, romerske søjlegange, smukke haver, masser af skulpturer og meget andet, der er en kejser værdigt.
Fortsæt sydpå og giv jer god tid til at nyde den smukke kyststrækning med mange state parks og state beaches, hvor I kan stoppe og gå gode ture.
Og det er jo vigtigt at strække benene på en kør selv ferie.
Der bliver sagt meget om Solvang, men har I ikke været der, bør I ikke snyde jer selv. Selv om det til tider kan være svært at genkende det danske, er det en sjov oplevelse.
I bor to nætter på det smagfulde Kimpton Canary Hotel 4+* med perfekt beliggenhed i Santa Barbara tæt på havet. Nyd den skønne udsigt over byen fra tagterrassen og den hyggelige, daglige vin-reception, som hotellet afholder.
Velkommen til USA's Riviera. Santa Barbara var Californiens første hovedstad og er bygget i spansk kolonistil.
Gå en stille tur på State Street, nyd pelikanerne på molen og slap af i solen på den smukke strand. Se det gamle courthouse, der stadig fungerer, og det gamle fort El Presidio.
Interesserer I jer for nyere historie, kan I besøge Reagan Ranch Center, hvor museet bl.a. har en tro kopi af det ovale kontor i det hvide hus.
En særlig oplevelse er Santa Barbara Mission stiftet af spanske franciskanermunke i 1786 med fin arkitektur, smukke søjlegange og fredfyldte gårdhaver.
Om eftermiddagen anbefaler vi et besøg på nogle af de mange hyggelige vingårde i Santa Ynez Valley, der ligger smukt mellem Santa Ynez Mountains og San Rafael Mountains med Santa Ynez River flydende gennem dalen. Der er masser af smagsprøver at få!
Se de sidste ting i Santa Barbara, før I starter på den sidste strækning på jeres kør selv-ferie.
Undervejs kommer I forbi nogle af de smukke villaer og huse i bl.a. Malibu. Ved Venice Beach kan I gå en tur til Santa Monica Pier og videre op til den hyggelige gågade 3rd Street Promenade.
Her finder I masser af shopping, restauranter, fantasifulde springvand og gadeartister.
I bor to nætter på trendy Kimpton La Peer. Det super trendy Los Angeles hotel ligger i designernes, galleriernes og high-end butikkernes West Hollywood. Nyd, hvordan designerånden og stemningen udenfor slipper med ind i et levende loungedesign.
I Hollywood kan I finde jeres yndlingsskuespillers stjerne i fortovet på Avenue of the Stars, se de mange hånd- og fodaftryk ved Mann's Chinese Theater. Og i Universal Studios kan I komme bag kulisserne på store Hollywood film og få en forrygende oplevelse.
Tæt på Hollywood ligger Beverly Hills, der ud over en berømt tv-serie, også er kendt for at huse de største navne i filmbranchen. På fashionable Rodeo Drive skal det store kreditkort findes frem, men det koster jo heldigvis ikke noget at kigge!!
Hvis I tager på kør selv ferie med Nyhavn Rejser, kan I skræddersy rejsen efter jeres ønsker. Så måske er ferien slet ikke slut endnu.
I kan f.eks. forlænge med nogle dage i Los Angeles eller San Diego - eller kombinere med en uge på Hawaii. Ellers er det tid til at rejse hjem.
Velkommen til Danmark. Tal med vores rejsekonsulenter, hvis I ønsker at planlægge en ny kør selv ferie i USA eller at udforske at af de mange andre fantastiske steder, der venter i verden.
Ruten er nøje planlagt, så I ikke skal bruge for meget tid i bilen. De enkelte kørestrækninger er overkommelige med distancer på mellem 90 og 300 km. I har således god tid til både at komme fra A til B, se de anbefalede højdepunkter – og stoppe undervejs, når og hvor det falder jer ind.
Vi har inkluderet 3 spændende og anderledes udflugter i henholdsvis San Francisco, Santa Barbara og Los Angeles.
I San Francisco skal I se byen, broerne og omegnen i fugleperspektiv på en fantastisk helikoptertur. I Santa Barbara kommer I på hvalsafari. Endelig skal I på Historic Hollywood Stars & Bars aftentur med guide til de bedste hangouts på og omkring Hollywood Boulevard. Hør om livet og stjernerne over et par drinks.
Denne rejse er for jer, som ønsker en god lang ferie i Californien uden stress og jag, og som prioriterer at bo rigtig godt. Og det kommer I til! Alle hoteller og lodges er 4*- 5* og udgør i sig selv en stor del af fornøjelsen og oplevelsen ved denne rejse. Hvert enkelt sted er udvalgt for sin helt særlige stemning, eksklusive charme – og en beliggenhed, der siger spar to til det hele. F.eks. bor I inde midt i Yosemite National Park på den historiske lodge The Ahwahnee 4+* og på prisvindende Post Ranch Inn 5* i Big Sur med fantastisk udsigt over Stillehavet.
Som et ekstra plus er rejsen tilrettelagt, så I bor 2-3 nætter hvert sted. I slipper dermed for at skulle pakke kufferten ud og sammen hver dag, som man ellers ofte gør på kør selv-ferier i USA. Og I kan i højere grad nyde godt af de lækre hotelfaciliteter.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
WEB - California Deluxe - fra San Francisco til Los Angeles, 15 dage | ||
Rejseperiode | Dobbelt | Enkelt |
12.10.24 ‑ 15.12.24 | 66.000‑68.000 | 118.000‑120.000 |
16.12.24 ‑ 04.01.25 | 77.000‑79.000 | 136.000‑138.000 |
05.01.25 ‑ 19.06.25 | 61.000‑70.000 | 109.000‑126.000 |
20.06.25 ‑ 31.12.25 | 69.000‑81.000 | 123.000‑143.000 |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.